DI: Behov for mere mejerispecifikke uddannelser

Af Nils Juhl Andreasen
Branchedirektør i Dansk Industri & medlem af Mejeribrugets Uddannelsesudvalg

Udgangspunktet er, at virksomhederne skal have adgang til medarbejdere med lige nøjagtigt de kvalifikationer, der er brug for til de enkelte arbejdsfunktioner.

For at leve op til den målsætning skal der anlægges en bred synsvinkel i forhold til uddannelse og opkvalificering. Set i lyset af betydningen af den danske mælke- og mejeriproduktion og fremtidsperspektiverne for branchen forekommer det oplagt også på uddannelsesområdet at sikre optimale rammebetingelser for branchen.

Der er i særlig grad grund til at være opmærksom på de udfordringer, der følger af, at bl.a. mejeristuddannelsen har et begrænset antal elever og samtidigt kræver meget og dyrt udstyr, lærebogsmateriale m.v.

Mejerispecifikke uddannelser nødvendige
I branchen er der bred enighed om behovet for de mejerispecifikke uddannelser (mejerister, mejeriteknologer og mejeriingeniører). Der er derfor også enighed om, at indholdet i disse uddannelser ikke må udvandes ved at indgå i bredere fødevarefaglige uddannelser, men skal opretholdes som specialuddannelser. 

Erfaringerne fra andre lande understøtter denne opfattelse. Det har vist sig uvurderligt i forhold til at sikre kvaliteten af den daglige produktion, udviklingen af nye produkter og produkttyper, herunder nye anvendelser for mælkens bestanddele samt udvikling af nyt udstyr til mejerisektoren. 

I branchen er der bred enighed om behovet for de mejerispecifikke uddannelser. Der er derfor også enighed om, at indholdet i disse uddannelser ikke må udvandes ved at indgå i bredere fødevarefaglige uddannelser.

Nils Juhl Andreasen
Branchedirektør i DI

Udfordringen er derfor dels at få flere af de rigtige ind på disse uddannelser, så behovet kan dækkes, og uddannelserne kan opretholdes, dels løbende at tilpasse indholdet i uddannelserne til branchens behov. Disse tiltag kræver en tæt dialog mellem uddannelsesinstitutioner og branchen.

100 nye mejerister årligt
Udgangspunktet er, at der i fremtiden er behov for mindst samme antal mejerister, som der er på mejerierne i dag. For at tilgodese det behov skal der årligt starte ca. 100 på mejeristuddannelsen. Det er ikke sket i mange år.

Der skal så mange til, fordi 20 procent falder fra uddannelsen. Af de færdige forbliver kun 2 ud af 5 i mejeribranchen. Andre får jobs i andre brancher eller videreuddanner sig. Der er praktisk talt ingen ledige mejerister.

Udfordringer ved rekruttering
Branchen vurderer, at der årligt er behov for 25 nyuddannede mejeriingeniørkandidater. I dag er der 26 studerende i praktik, og dette kan tilskrives en betydelig indsats fra branchens side for at overbevise studerende om at sigte efter en kandidatuddannelse som mejeriingeniør.

Sværere går det med mejeriteknologi-uddannelsen, som i sin nuværende form har vanskeligt ved at rekruttere studerende. Det overvejes derfor enten at opgradere uddannelsen til bachelorniveau eller at afkorte uddannelsen, så den bliver en overbygning på mejeristuddannelsen.

Behovet spænder bredt
Mange funktioner på moderne mejerianlæg kalder dog på andre typer faglærte: industrioperatører, procesteknologer, pakkeoperatører, lager- og logistikuddannede. Mejeribranchen skal gøre sig gældende i forhold til indholdet af disse uddannelser med henblik på ansættelse i mejeribranchen.

Også på vedligeholdelsesområdet er det nødvendigt med specialiseret personale, da der er tale om specielt udstyr og et særligt miljø omkring fødevarer. Der arbejdes på et særligt modul i forbindelse med uddannelsen til automationstekniker med henblik på ansættelse i mejeribranchen.

Efteruddannelse af faglærte
I produktionen er langt hovedparten af medarbejderne dog ufaglærte, og alle jobfunktioner kræver oplæring og formel uddannelse.

Den efteruddannelse har mejerivirksomhederne i stor udstrækning selv taget sig af og vil nok også gøre det i fremtiden. Men for at understøtte indsatsen har overenskomstparterne etableret Mejeribrugets Uddannelsesfond, som efter fastlagte regler refunderer virksomhedernes udgifter, når medarbejdere sendes på efteruddannelse.

Desuden er branchen aktiv i forhold til at registrere behov for og udvikling af nye uddannelsestilbud i form af AMU-kurser, så der altid er udbud i forhold til det aktuelle behov.