Debat

DI Fødevarer: Virksomheder ønsker samarbejde om bedre fødevarekommunikation

REPLIK: DI Fødevarer ønsker øget samarbejde med både minister og organisationer om at styrke kommunikationen og forbrugerens tillid til anprisninger af fødevarer, skriver Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer. 

Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer 
Leif Nielsen, Branchedirektør, DI Fødevarer 
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Fire organisationer appellerer i Altinget: fødevarer 6. december til miljø- og fødevareministeren om at få indført ernæringsprofiler, det vil sige krav eller kriterier, der skal forhindre, at usunde varer bliver anprist - altså fremhævet for deres gode egenskaber.

DI Fødevarer, som repræsenterer over 200 fødevarevirksomheder, bakker op om ernæringsprofiler, der gælder for hele EU. Samtidig vil vi gerne i dialog med både ministeren og organisationerne om, hvordan vi bruger anprisninger i fremtiden – til glæde for både forbrugerne og fødevarevirksomhederne.

I EU er der godkendt 259 sundhedsanprisninger. Det er alt fra oplysninger om, hvordan folsyre hjælper gravide til betydningen af kalk for knoglerne. Der ligger forskning bag hver eneste anprisning, og virksomhederne skal dokumentere, at hvis der står på fødevaren, at der folsyre eller kalk i, så er der også B-vitamin eller kalk i. Forbrugeren kan med andre ord stole på anprisningen.

Virksomhederne arbejder på højtryk, så vi alle kan få vores livretter med den helt rigtige smag, men med masser af fuldkorn eller næsten ingen salt og fedt. Det er en investering, virksomhederne gør i at udvikle nyt. Og investeringen tjener sig kun hjem, hvis forbrugerne køber de nye produkter.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Forbrugerne skal have lov at vælge
I debatten om anprisninger er det imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at sundhed ikke er en entydig størrelse. En fødevare er ikke i sig selv 100% sund eller 100% usund. Det afhænger af mængder.

Man kan sammensætte en sund og varieret kost på lige så mange måder som der er forbrugere, og mere viden giver bedre mulighed for variation.

Hvis man f.eks. som forbruger gerne vil have mange proteiner, kan det være nyttigt at vide, hvilke fødevarer, der indeholder mange proteiner. Nogle vil gerne spise proteiner i form af ost på knækbrød, mens andre foretrækker en proteinbar. Fødevarevirksomhederne vil gerne give forbrugerne mulighed for at vælge på et oplyst grundlag.

Markedsføring er en forudsætning for innovation
Fra fødevarevirksomhedernes side er vi enige i, at det er fornuftigt, hvis vi kan fastsætte europæiske ernæringsprofiler og dermed sætte en nedre grænse for, hvor meget sukker, salt eller fedt, der må være i en anprist fødevare.

Det er med til at styrke forbrugernes tillid til anprisningerne, og det er vigtigt for os. Så længe det sker på europæisk niveau, mener vi, at det er den rigtige vej at gå.

Virksomhederne arbejder på højtryk, så vi alle kan få vores livretter med den helt rigtige smag, men med masser af fuldkorn eller næsten ingen salt og fedt. Det er en investering, virksomhederne gør i at udvikle nyt. Og investeringen tjener sig kun hjem, hvis forbrugerne køber de nye produkter.

Derfor vil virksomhederne naturligvis gerne – på en saglig og ordentlig måde – fortælle forbrugerne, hvad de nye fødevarer kan. Derfor samarbejder vi med myndighederne om at få formuleret anprisninger så letforståeligt som muligt. Og vi presser på for at få styrket vejledningen af virksomheder, der ønsker at ansøge om at få godkendt en anprisning.

Lad os samarbejde om bedre kommunikation om fødevarer
Fødevareerhvervet har intet ønske om at "narre” forbrugerne. Ud over at det vil være forkert, så er det simpelthen en dårligt forretning. Vi vil gerne have, at forbrugerne bliver glade og tilfredse for de fødevarer, de køber. For så er det sandsynligt, at de køber dem igen.

Anprisninger om effekten af f.eks. vitaminer eller mineraler skal være videnskabeligt dokumenteret og godkendt, og fødevarens øvrige indhold skal fremgå tydeligt af den lovpligtige næringsdeklaration. Forbrugeren har således gode muligheder for at få oplysninger om, hvad der er i fødevaren. Men selvfølgelig kan det blive lettere at forstå.

Sundhed og sunde fødevarer er en kompleks størrelse, og det er ikke sort eller hvidt. Og det er slet ikke let. DI Fødevarer vil gerne samarbejde med både minister og organisationer om at styrke kommunikationen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Nielsen

Branchedirektør, DI Fødevarer
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00