Debat

DSK: Meget mere end stegt flæsk med persillesovs

DEBAT: Med tre yderst aktive og ambitiøse fødevareministre har SR-regeringen sat sig spor, der forpligter, skriver administrerende direktør i DSK John Wagner. Han fremhæver blandt andet regeringens mod til at sætte fokus på dyrevelfærd, madkultur og madspild.

"Når ret skal være ret, så har de tre
fødevareministre i SR-regeringen 2011-15 faktisk sat sig fødevare-politiske spor,
der forpligter," skriver administerende direktør i DSK, John Wagner. 
"Når ret skal være ret, så har de tre fødevareministre i SR-regeringen 2011-15 faktisk sat sig fødevare-politiske spor, der forpligter," skriver administerende direktør i DSK, John Wagner. 
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Wagner,
Administrerende direktør, De Samvirkende Købmænd

Måske vil Mette Gjerskov vække minder om en vis rygekabine, måske vil Karen Hækkerup mest blive husket for sit spring fra ministerposten i en socialdemokratisk ledet regering til direktørposten i Landbrug & Fødevarer, og måske vil Dan Jørgensen gå over i historien med sin nationalret: Stegt flæsk med persillesovs. 

Men når ret skal være ret, så har de tre fødevareministre i SR-regeringen 2011-15 faktisk sat sig fødevare-politiske spor, der forpligter. Og man kan ikke beskylde nogen af de tre ministre for at være gået stille med dørene. De har haft klare holdninger, mod til at provokere og vilje til forandringer. 

Fokus på dyrevelfærden 
Alle tre ministre har haft fokus på dyrevelfærd. Og også langt uden for svinestaldene har emner som halekupering, kastration af smågrise, dødelighed af smågrise, plads- og rodemateriale i staldene samt fiksering af søer været til heftig debat.

Fakta
Bland dig i debatten! 
Send dit indlæg til [email protected]

For de mindre butikker er det en fordel, at man ved, at hvis man sender en medarbejder på et kursus – så er lovgivningens krav opfyldt – og man skal ikke selv ”opfinde den dybe tallerken”. 

John Wagner
Administrerende direktør, De Samvirkende Købmænd

Og i Karen Hækkerups korte periode som fødevareminister nåede vi også – til næsten alles tilfredshed – at få ændret den bekendtgørelse, der gav myndighederne mulighed for at give dispensation til at slagte dyr uden bedøvelse.

Nøglehulsmærket og stegt flæsk
Alle vores fødevareministre har talt om sundhed og været begejstrede for det grønne ernæringsmærke, Nøglehulsmærket. Og kendskabet er hos mange danskere på relativt kort tid blevet stort. I detailhandlen så vi dog gerne, at vi kunne udbrede mærket meget mere og sætte det på flere ikke-færdigpakkede fødevarer.

Man kan ikke beskylde nogen af de tre ministre for at være gået stille med dørene. De har haft klare holdninger, mod til at provokere og vilje til forandringer.

John Wagner
Administrerende direktør, De Samvirkende Købmænd

Det har desuden været generelt debatteret, hvorvidt en minister skal blande sig i, hvad danskerne spiser, og om familierne spiser sammen eller foran fjernsynet. Det mente Dan Jørgensen, der udarbejdede et charter for danskernes mad. Samtidig fik forbrugerne stemmeret om, hvad der er Danmarks nationalret, og dommen var hård: Stegt flæsk med persillesovs!

Madspild
Måltidspartnerskabet og diverse tænketanke blev ligeledes lanceret, samtidig med at nye kostråd efter flere års revideringsarbejde lå klar. 

Madspild er – ikke mindst takket være Selina Juul og foreningen Stop spild af mad – desuden for alvor kommet på dagsordenen under denne regering. Det, vi nu mangler på dette område, er, at en ny regering for alvor kaster sig ind i kampen for at fjerne de administrative byrder, der kan være til hinder for detailhandlens donationer – f.eks. hele problematikken om afløftning af moms. 

Smileyer og kædekontrol
Regeringen indgik på falderebet et bredt Fødevareforlig 3, som vi bakker op om. Især bevarelsen af de fire smiley-ansigter og fastholdelsen af, at detailbutikker ikke skal betale for ordinære tilsyn, er vi meget glade for. Vi venter nu spændt på at få udmøntet den bebudede kædekontrol samt forhåndsgodkendelse af indretning, som vi venter os meget af. 

På det lovgivningsmæssige område i øvrigt er det især de nye EU-mærkningsregler, som har fyldt meget.

Her skal regeringen ikke mindst roses for at sikre videreførelse af de lempeligere regler for butiksfremstillede fødevarer. Det betyder i praksis, at en pakke med tre stykker smørrebrød ikke skal forsynes med en ingrediensliste, som det ellers ville have været tilfældet. En sådan ingrediensliste ville have fyldt det meste af en A4 side og gjort det meget vanskeligt for en butik at sælge smørrebrød og mange andre fødevarer. 

Regeringen skal på sin vis roses for en række administrative lempelser – ikke mindst afskaffelsen af den meget upopulære ordning om såkaldt frivillig mærkning af oksekød. Ordningen indebar, at alle oplysninger om oksekød, som gik ud over oplysninger om sporbarhed, på forhånd skulle godkendes af Fødevarestyrelsen, og at butikkerne skulle have en masse dokumentation liggende, som i princippet ikke blev brugt til noget.  

Genbrug den dybe tallerken
Men når det er sagt, så har der i ”jagten” på at afskaffe administrative byrder desværre også ”indsneget” sig en tendens til at ”opfinde” det, vi kalder ”papirlettelser”.

På papiret ophæves en række regler, men i praksis fastholdes de bagvedliggende krav. Et eksempel herpå er afskaffelsen af hygiejneuddannelsen, hvor der ikke længere er krav om et særligt kursus, men alle reglerne skal fortsat kendes.

For de mindre butikker er det en fordel, at man ved, at hvis man sender en medarbejder på et kursus – så er lovgivningens krav opfyldt – og man skal ikke selv ”opfinde den dybe tallerken”. 

Der er altså også nok at se til for den nye regerings fødevareminister!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Wagner

Politisk kommentator og bestyrelsesmedlem
journalist (DJH 1979)

0:000:00