Dyrenes Beskyttelse: Regeringens bebudede klimamærke er overflødigt

DEBAT: Et klimamærke løser ikke udfordringen med at få befolkningen til at spise mere plantebaseret, skriver Britta Riis. I bedste fald vil det bekræfte, hvad vi allerede ved. I værste fald vil det give unødigt bureaukrati og vildledning af forbrugerne.

Af Britta Riis
Direktør for Dyrenes Beskyttelse og formand for Eurogroup for Animals

Alle skal bidrage i klimakampen. Indsatsen for at få sænket drivhusgasserne i atmosfæren er en fælles opgave, som har afgørende betydning for mennesker, dyr og økosystemer verden over. Det er en opgave, som både forbrugere, fødevareproducenter og detailbranchen har et ansvar for at bidrage til.

Hvis vi skal sænke drivhusgasserne, er det også afgørende at omstille både vores fødevareforbrug og vores fødevareproduktion.

Der er kun én mulig løsning på den udfordring: Vi bliver nødt til at vende den eksplosive vækst i produktionen af husdyr, og så må vi samtidig sænke vores kødforbrug. I Danmark er der i dag over 220 millioner husdyr, som bliver opdrættet hvert år. Hvis fødevaresektoren skal bidrage til at mindske klimaudledningen, må og skal dette tal sænkes.

En mere plantebaseret kost er den nemmeste og samtidig sundeste måde at spise mere klimabevidst, og man har samtidig en tredobblet bundlinje: klima, dyrevelfærd og sundhed. Den udvikling bør regeringen prioritere for klode, dyr og menneskers skyld.

Hvordan et klimamærke skal hjælpe i den sammenhæng, er svært at se. Det er selvfølgelig muligt at sætte et ekstra mærke på alle kødprodukter og minde forbrugerne om, at klimapåvirkningen er høj fra disse varer. Det løser bare ikke udfordringen med de millioner og atter millioner af dyr, vi eksporterer til andre lande – for eksempel bliver over 90 procent af alle danske svin solgt til udlandet. Derudover virker et klimamærke som en særdeles besværlig og bureaukratisk måde at få befolkningen til at spise mere plantebaseret på.

Risiko for forvirring
Den største risiko ved at indføre et klimamærke er dog ikke bare besværet og bureaukratiet. Den største risiko er den potentielle forvirring, som endnu et mærke kan skabe for forbrugerne.

Fødevaremærker skal være så præcise, at forbrugeren på få sekunder kan vurdere de positive eller negative konsekvenser ved at købe en vare. Det er svært at se, hvordan et klimamærke på en enkel måde skal give forbrugeren et gennemskueligt overblik over ethvert produkts klimabelastning helt fra bonde til bord.

Der kan være meget store forskelle på klimabelastningen for samme kødprodukt for eksempel afhængigt af, om den er opdrættet lokalt, og alt efter om den er blevet fodret med importerede sojabønner. Samtidig er selv de mest klimabelastende grøntsager stadig bedre end kød. Hvordan mærket skal afspejle dette, mangler vi stadig at få svar på, og det vil blive et gigantisk regnestykke og bureaukrati uden lige.

Derfor foreslår Dyrenes Beskyttelse, at arbejdet med klimamærket genovervejes. I bedst fald vil et klimamærke nemlig blot bekræfte, hvad vi allerede ved: Kød belaster klimaet meget, og grøntsager belaster klimaet lidt. I værste fald vil det bidrage til unødvendigt bureaukrati og vildledning af forbrugerne.

Forrige artikel DF: EU må stoppe eksport af dyr til Tyrkiet og Nordafrika DF: EU må stoppe eksport af dyr til Tyrkiet og Nordafrika Næste artikel Professor: Sund kost kan godt være klimavenlig Professor: Sund kost kan godt være klimavenlig
Centralt element i tørkepakken er endnu ikke sat i gang

Centralt element i tørkepakken er endnu ikke sat i gang

TØRKEPAKKE: Ekspertgruppen, der blev vedtaget med tørkepakken og skal arbejde med landbrugets usikre økonomiske situation, er endnu ikke nedsat. Gruppen skal ifølge aftalen aflevere sine anbefalinger denne sommer. "Grotesk," mener L&F.