Ekspert: Jordpriser på vej mod ny boble

ØKONOMI:Trods lav indtjening og faldende jordpriser styrer landbruget inden for de næste ti år mod en ny prisboble på jord, vurderer ekspert. L&F-økonom tvivler, mens nationalbankdirektør forudsiger yderligere prisfald.
Selv om det ikke nødvendigvis er strengt økonomisk rationelt, er der udbredt villighed til at investere i landbrugsjord. Nu kan priserne være på vej op.
Selv om det ikke nødvendigvis er strengt økonomisk rationelt, er der udbredt villighed til at investere i landbrugsjord. Nu kan priserne være på vej op.Foto: Peder Størup
Kim Rosenkilde

Det er klart, at hvis man kan se, at bunden måske er ved at være nået, så kan man begynde at spekulere i en fremtidig prisstigning og måske også en prisboble. Det kan være med til at tiltrække eksterne investorer.

Henning Otte Hansen
Seniorrådgiver ved Fødevare- og Ressourceøkonomisk Institut på Københavns Univsersitet
Fakta

Jordpriser og gæld i landbruget 

  • Priserne på landbrugsejendomme, hvilket reelt vil sige jordpriserne, steg 90 pct. fra 1. kvartal 2005 til 2. kvartal 2008. Siden er de faldet med ca. 40 pct.
  • Ultimo 2011 var landbrugets gæld på i alt knap 358 mia. kr. sammenlignet med 178 mia. kr. i 2001, svarende til en vækst i den nominelle gæld på 100 pct. i perioden.

 


Kilde: Den finansielle krise i Danmark - årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten)

De seneste år har jordpriserne stort set kun bevæget sig en vej - ned ad. Men nu er glasset vendt, og konturerne af en ny prisboble begynder at tegne sig i horisonten.

Det er i hvert fald vurderingen fra seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet. Han mener, at bunden er ved at være nået af den nedtur, der fulgte i kølvandet på finanskrisens udbrud.

"Jeg vil vurdere, at vi inden for de næste ti år vil få en ny prisboble. Prisen på jord vil stige mere end inflationen og vil over de ti år ligge højere, end den gør i dag. Jeg tror simpelthen, at den har nået et lavpunkt nu," siger Henning Otte Hansen.

Dokumentation
Det sagde nationalbankdirektør Lars Rohde om jordpriser og landbrugets økonomi

....

Jordpriserne steg i årene op til vendingen i økonomien i 2008 mere end huspriserne.

Det er i dag klart, at der var tale om en decideret "jordprisboble", hvor hektarpriserne kom fuldstændig ud af trit med, hvad jorden kunne give i afkast ved at dyrke den.

...

Siden 2010 er stigningen i svineproduktionen fladet ud. Samtidig er jordpriserne faldet betydeligt, men de ligger stadig noget over niveauet forud for finanskrisen, og de forekommer stadig høje set i forhold til afkastpotentialet, især i en situation med en normalisering af renteniveauet.

...

Den mest udbredte ejerform er stadig selveje. Det betyder, at yngre landmænd selv skal stille med en stor mængde kapital for at kunne overtage en bedrift. I Østeuropa har danske landmænd med succes etableret sig som selskaber.

Det ville være positivt, hvis nye ejerskabsformer kunne blive introduceret også herhjemme med henblik på at tiltrække nye investorer, ligesom der bør være et incitament til en vis egenkapitalfinansiering.

...

Der kan næppe ventes stigende jordpriser lige med det første, snarere tværtimod, ligesom den overvejende variable forrentning udelukker kursgevinster på gælden ved en normalisering af renteniveauet.

...

Gældsproblemerne må løses via den løbende indtjening, ligesom der næppe er nogen vej uden om, at nogle af de mindst produktive og/eller mest forgældede landbrug må gå neden om og hjem, så tavlen viskes ren.

Langt de fleste pengeinstitutter kan bære dette. Det sundeste er, at tabene bæres af dem, som har givet lånene.

Tabene skal ikke "socialiseres". Det er ikke blot et spørgsmål om, hvem der i givet fald skulle betale, men ville også være uheldigt for den fremtidige adfærd hos såvel långivere som låntagere, også kaldet "moral hazard".

Samtidig nytter det ikke noget at sidde og vente på, at konjunkturerne løser problemerne. Det sker ikke.
...

Læs hele talen her. 

Kilde: Nationalbanken.dk


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00