Eksportformand: Skru ned for Brexit-dramatikken

DEBAT: Det mest sandsynlige Brexit-scenarie er, at Storbritannien forpligter sig til europæiske standarder for at få adgang til det indre marked, men samtidig kan begrænse den frie bevægelighed. Det vil gøre eksport mere bøvlet, men vil ikke blokere et samarbejde, mener Søren Rahbek.

Af Søren Rahbek
Formand for Danish Food Tech Group og salgschef i Door System, der bl.a. eksporterer dørisoleringsløsninger til Storbritanniens fødevarebranche

Der bor lidt over 65 millioner mennesker i Storbritannien. Når Brexit er fuldt realiseret og implementeret er der stadigvæk 65 millioner mennesker med behov for fødevarer i landet.

Selvom krisesnakken er på sit højeste nu, er jeg ikke i tvivl om, at danske virksomheder også vil have travlt i Storbritannien efter 29. marts 2019. Det store spørgsmål er, hvor kompliceret det bliver at nå forbrugerne til den tid.

Umiddelbart udspiller der sig i øjeblikket tre scenarier. Det første og mest ønskelige scenarie for danske virksomheder er, at der bliver landet en handelsaftale mellem EU og Storbritannien, som vi kender den i dag, og hvor Storbritannien samtidig forbliver i toldunionen. Det scenarie vil på mange punkter ligne den nuværende struktur, og set med en dansk eksportørs øjne vil den klart være at foretrække.

Når man lytter til retorikken mellem EU og Storbritannien lige nu og måske især internt i Storbritannien, ser det ikke ud til at være en realistisk mulighed. Det er specielt arbejdskraftens fri bevægelighed, der er den store knast.  

’No deal’ er en realistisk mulighed
Det modsatte scenarie vil være, at der ikke bliver landet en aftale inden 29. marts 2019, et såkaldt ’no deal’ scenarie. Det vil naturligvis få mærkbare konsekvenser for fødevareindustrien af to årsager - indførelsen af told og fraværet af en handelsaftale.

Told på danske varer vil betyde, at danske virksomheders konkurrenceevne i Storbritannien svækkes i forhold til produkter, der produceres på hjemmemarkedet. Konkurrenceevnen vil derimod være uændret, når vi konkurrerer med andre europæiske virksomheder om de engelske forbrugeres gunst. 

Fraværet af en handelsaftale kan vise sig at blive et ligeså stor problem for danske virksomheder, som indførelsen af told. Storbritannien er i dag underlagt de samme regulativer og standarder som resten af EU, der i den hjemlige debat ofte bliver beskyldt for at regulere for meget. Set fra et handelsmæssigt synspunkt sikrer reguleringerne dog ens retningslinjer og dermed konkurrencevilkår på alle markeder i EU. 

Det kan ændre sig ved et no deal-scenarie, da Storbritannien vil kunne snige en form for protektionisme ind ad bagdøren ved at genindføre nationale standarder og krav, som eksportvirksomheder skal leve op til.

Den gyldne middelvej den mest oplagte løsning
Et no deal-scenarie tror jeg ikke meget på – en gylden middelvej er den mest oplagte. EU er fortsat Storbritanniens største eksportmarked (47 procent af Storbritanniens eksport gik i 2017 til andre EU-lande ifølge  Europa.eu). Dertil kommer, at Storbritannien fortsat er et utrolig interessant marked, hvor Danmark har et rigtig stærkt navn inden for procesudstyr til fødevareindustrien. 

Hvor, kompromiset præcist lander, er svært at afgøre, men jeg kan sagtens forestille mig en handelsaftale, hvor Storbritannien forpligter sig til at følge de europæiske standarder for at få adgang til det indre marked, men samtidig får en mulighed for at lave en form for restriktion i forhold arbejdskraftens frie bevægelighed. Dette vil så nok blive krydret med en toldaftale.   

Skru ned for  dramatikken
Når scenarierne er listet op, er det vigtigt at afdramatisere det hele en anelse. Danske virksomheder inden for procesudstyr til fødevarevirksomheder er vant til at eksportere til lande uden for EU, hvor man oplever mange forhindringer.

Det bliver sikkert mere bøvlet at eksportere til Storbritannien, og mængden af papirarbejde bliver øjensynligt større, men jeg tror ikke på et scenarie, der vil blokere et samarbejde.

Den største trussel lige nu er risikoen for en opbremsning i markedet på grund af den langmodighed, der er kendetegnende for Brexit-forhandlingerne og udviklingen i valutakursen. 

Forrige artikel Seges: To vandløb siger intet om landbrugspakkens effekt Seges: To vandløb siger intet om landbrugspakkens effekt Næste artikel Kronik: Dansk viden om mad og ældrepleje kan bruges i Kina Kronik: Dansk viden om mad og ældrepleje kan bruges i Kina
  • Anmeld

    Michael Ruge · cand.polit.

    Brexithysteriet skyldes EUs ønske om at straffe frafaldne

    Jeg er helt enig med Søren Rahbek: Skru ned for hysteriet.
    EU har kørt forhandlingerne med briterne op til det urimelige, ikke mindst fordi det er i EU's rationelle interesse af fastholde handlen med Storbritannien alene af den grund, at GB har et massivt underskud i handlen med EU, med andre ord: EU eksporterer mere til GB end omvendt.
    Man skal være idiot for at tro, at udelukkelse fra det indre marked ikke vil føre til en toldmur mod EU fra GB's side. Se blot på den igangværende handelskrig mellem USA og Kina, der kun er til skade for amerikansk industri og forbrugere, der nu må betale mere for kinesiske varer - eller tilsvarende amerikanske fordi Trump vil straffe Kina for USA's massive underskud på betalingsbalancen.
    GB har gennem mange år netto - dvs. efter de tilskud de har fået - betalt omkring 80 mia.kr. årligt til EU, og har allerede accepteret at betale ca. 5 gange dette beløb som erstatning for at forlade EU. Men dette er ikke nok for EU, der med stor arrogance ikke engang gider diskutere forhandlingsoplægget fra GB.
    Det kan der kun være én forklaring på: Der skal statueres et eksempel, så andre tvivlere forstår, at det kan ruinere dem af melde sig ud af EU.