Kommentar af 
Anders Panum Jensen

Panum Jensen: En ny fødevareministers fornemmeste opgave forhindres af bureaukratisk bøvl og benspænd

Efter folketingsvalget bliver det en fødevareministers vigtigste opgave at understøtte udtagning af lavbundsjorde. Men en række barrierer står i vejen for det arbejde, skriver Anders Panum Jensen.

Øverst på dagsorden for en ny minister står at sikre landbrugsaftalens mål om udtagning af over 100.000 hektar lavbundsjord, skriver Anders Panum Jensen. 
Øverst på dagsorden for en ny minister står at sikre landbrugsaftalens mål om udtagning af over 100.000 hektar lavbundsjord, skriver Anders Panum Jensen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anders Panum Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Én opgave bør ligge øverst på fødevareministerens bord efter valget. Uanset ministerens navn. Hvis det lykkes at løfte denne opgave, vil fødevareministeren kunne gå over i historien, som den der hjalp landbruget i mål med klima- og kvælstofmål uden at svække fødevareproduktionen og samtidigt genskabte en masse ny natur.

Til stor anerkendelse fra både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Blandt andre.

Udtagning af over 100.000 hektar landbrugsjord, der skal reducere landbrugets udledninger med cirka 10.000 tons kvælstof og halvanden million tons CO2e. En kæmpe opgave.

Selvom udtagningsbaserede virkemidler er velkendte. I flere årtier har udtagning af landbrugsjord til skovrejsning og genetablering af vådområder været vigtige redskaber til reduktion af kvælstofudledningen i de statslige vandmiljøplaner.

I de senere år er paletten af de såkaldt kollektive virkemidler blevet udvidet. Dels med lavbundsprojekter, der er vådområder etableret på kulstofrig jord, hvor grundvandsspejlet hæves med fokus på at begrænse udledningen af klimagasser.

Dels med minivådområder, der er små konstruerede vådområder eller søer, hvor drænvandet fra markerne filtreres for kvælstof.

Udtagningsindsatsen skal op i et helt andet gear, end det vi har kørt i de seneste årtier

Anders Panum Jensen
Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

Erfaringerne er faktisk gode, trods megen kommunikation fra kritikere om, at ingen grønne forandringer i landbruget kan ske baseret på frivillighed og landmændenes gode viljer. Kun afgifter og tvang virker, lyder det.

Budskabet, der ofte har fundet vej til avisforsiderne, har altid undret mig, fordi det hele tiden modsiges af virkeligheden – typisk formidlet i små notitser, langt fra forsiderne - om den ene grønne ordning efter den anden, der har været overansøgt af landmænd.

Lige inden valget modtog Folketingets finansudvalg således et aktstykke, der skulle sikre en ekstra halv milliard til Miljøstyrelsens kun to år gamle Klimalavbundsordning, hvor landmænd og kommuner i år har ansøgt om udtagning af næsten fem gange flere hektar, end der var afsat midler til. Sidste år blev ordningen overansøgt med en faktor tre.

Når det, trods den store interesse blandt landmænd for at deltage i de grønne udtagningsordninger, alligevel er den nye fødevareministers vigtigste opgave at sikre landbrugsaftalens mål om udtagning af over 100.000 hektar lavbundsarealer og anden jord til kollektive virkemidler, så er det fordi, udtagningsindsatsen skal op i et helt andet gear, end det vi har kørt i de seneste årtier.

Mens der gennem de seneste par årtier er udtaget omtrentligt 20.000 hektar landbrugsjord til kollektive virkemidler, så skal der frem mod 2030 udtages fem gange så meget jord. På den halve tid.

Hvis udtagning over tid anskues som en hockeystav – så er vi altså nået til knækket. Det er nu, der skal gearskiftes. Vi skal ud på motorvejen mod grøn udtagning, og der kan man ikke køre videre i første gear.

Det var også budskabet fra Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer i udspillet ”Forslag til nyt setup for effektiv udtagning af landbrugsjord”, som politikerne i store træk imødekom med Landbrugsaftalen for et år siden:

Koordinationen mellem stat, kommuner, landbrug og øvrige interessenter skulle styrkes. Kommunerne skulle tilføres ekstra ressourcer. Et nyt korps af ”udtagningskonsulenter” skulle blandt andet opsøge og hjælpe landmænd hen til de rigtige ordninger. Og sidst, men ikke mindst, skulle en taskforce understøttet af en ekspertgruppe give sig i kast med at løse - eller komme med løsningsforslag til politikerne på - de mange bureaukratiske og administrative barrierer, der er for grøn udtagning af landbrugsjord.

Desværre er der sket meget lidt siden landbrugsaftalen.

Staten er endnu ikke blevet enige med KL om kommunernes styrkede rolle og ressourcer til det. Udtagningskonsulenterne er endnu ikke fundet. Og alle barriererne er den nye taskforce kun lige begyndt at få overblik over – løsningerne mangler, og mange af løsningerne vil kræve en fødevareminister i topform. Den samlede liste er frustrerende lang, så lad mig blot nævne en håndfuld:

Mange steder spænder miljø- og naturbeskyttelsesregler paradoksalt nok ben for grøn udtagning, fordi projekterne vil påvirke og ændre naturen og miljøet. For eksempel har naturbeskyttelsesloven et ganske firkantet forbud mod tilstandsændringer, så det kan være svært at udtage og vådgøre et lavbundsareal, hvis det vil have negativ påvirkning på tør natur på arealet – uanset at våd natur vil komme i stedet.

En barriere er, når landmanden alligevel ikke kan få erstattet sit værditab ved udtagning, sådan som det ellers er aftalt

Anders Panum Jensen
Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer

Reglerne skal gøres mere fleksible. Men selvfølgeligt vil der være udtagningsprojekter, der ikke skal gennemføres, hvis det vil have store negative konsekvenser, for eksempel hvis vådgøring af landbrugsjord vil betyde stor skadelig udvaskning af fosfor til et nærliggende vandområde.

Det vil være tilfældet en række steder og i øvrigt et godt eksempel på, hvor en CO2-afgift vil være helt urimelig, når landmanden for at undgå CO2-afgiften vil udtage lavbundsjorden, men ikke må af hensyn til miljøet.

En anden barriere er, når landmanden alligevel ikke kan få erstattet sit værditab ved udtagning, sådan som det ellers er aftalt.

Aktuelt er en lang række udtagningsprojekter, der omfatter naturbeskyttede landbrugsarealer, således gået i stå, fordi staten pludselig har stillet spørgsmål ved, om landmænd kan få erstatning for at afstå disse arealer til udtagningsprojekter. Et helt absurd benspænd for udmøntning af landbrugsaftalen.

En tredje barriere er, at de nuværende ordninger ikke kan anvendes til udtagning af lavbundsarealer under 10 hektar. Det er dumt, når næsten en fjerdedel af alle sammenhængende lavbundsarealer på landbrugsjord er under 10 hektar. Der er brug for ordninger for de små arealer også.

Skattereglerne skal også tilpasses, så mindre landbrug, der udtager jord, ikke pludselig straffes af regler, der giver væsentlig højere ejendomsskat, fordi status ændres fra landbrug til almindelig beboelsesejendom.

Og sidst men ikke mindst er der brug for effektiv, enkel og gennemskuelig it- og sagsbehandling hos myndighederne. Det er ikke rimeligt, at landmænd, der har villet rejse skov eller lave minivådområder, har måttet vente i flere år på udbetaling af tilskud.

Og at de skal frygte underkendelse af projekter på grund af centimeter-hysteriske krav til projekter, som kan være svære at sikre mod vand, vind og vejr, og som intet væsentligt betyder for de grønne effekter.

Desværre oplever vi allerede, at for mange landmænds lyst til at deltage i projekter er blevet overhalet af deres frygt for bureaukratisk bøvl og benspænd fra uhensigtsmæssige regler.

Vi er på tilkørslen til motorvejen for grøn udtagning, men stadig i første gear. Hvis ikke en ny regering og ny fødevareminister sørger for at få udtagning i højeste gear, så ender vi på en afkørsel væk fra de grønne mål i landbrugsaftalen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Panum Jensen

Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00