Debat

Enhedslisten: Der er ingen glade grise med krølle på halen i de store industristalde

DEBAT: Der dør 28.000 pattegrise på daglig basis i Danmark. Hvorfor kan en så omfattende og systematisk dyremishandling foregå i et såkaldt civiliseret samfund, skriver dyrevelfærdsordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Vi skal som politikere sikre bedre forhold for de mange millioner husdyr, skriver Søren Egge Rasmussen fra.
Vi skal som politikere sikre bedre forhold for de mange millioner husdyr, skriver Søren Egge Rasmussen fra.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der produceres over 30 millioner grise i Danmark. Cirka halvdelen eksporteres levende. Den anden halvdel slagtes i Danmark, hvorefter de i et stort omfang parteres syd for grænsen.

På landet kan vi lugte, at der findes grise, men ellers er de næsten usynlige i deres korte liv i industristaldene.

Vi har i Folketinget vedtaget en forbedret dyrevelfærdslov, som fastlægger, at dyr er sansende og levende væsener. Loven har indtil nu ikke ført til forbedringer ud over, at elefanterne er kommet ud af cirkus.

Enhedslisten vil forbedre en lang række bekendtgørelser for husdyrene i landbruget.

Af det samlede landbrug er kun ti procent økologisk. Men vi arbejder politisk på at fordoble det inden 2030.

Søren Egge Rasmussen (EL)
Dyrevelfærdsordfører

Avlsarbejdet har slået fejl
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin udløb i 2020 og har tydeligvis slået fejl i det dødeligheden for pattegrise er stigende.

Dagligt dør der 28.000 pattegrise. Avlsarbejdet for grise har slået fejl, og landbruget er endt med, at soen føder flere grise, end soen har patter. Det giver en al for høj dødelighed for pattegrise, og det er i strid med lovgivningen. 10 millioner pattegrise dør al for tidligt.

Dansk landbrug vælger fortsat at kastrere alle hangrise i stedet for at udvikle produktionen, som man for eksempel gør i England.

Grise halekuperes systematisk i stedet for at udvikle produktionen, så halebid undgås. Der er ingen glade grise med krølle på halen i de store industristalde.

Grisene fravænnes al for tidligt fra soen, hvilket medfører diarré og derfor et stort antibiotikaforbrug. Det store forbrug af medicin med efterfølgende antibiotikaresistente bakterier er en latent trussel mod folkesundheden.

Læs også

Systematisk dyremishandling
Hvordan kan dyrlæger, som har underskrevet dyrlægeløfte om, at de ”samvittighedsfuldt vil anvende de kundskaber," de har erhvervet sig, deltage i industriproduktionen af grise med den faglige og etiske indsigt, de har via deres uddannelse?

Hvordan kan landmænd, der har industriproduktion af grise, modtage landbrugsstøtte fra den danske stat, når regler om krydsoverensstemmelserne angående dyrevelfærd skal overholdes?

Hvordan kan et enigt folketing vedtage en ny dyrevelfærdslov, uden at det indtil nu har betydning for bekendtgørelser med bedre vilkår for husdyr?

Hvordan kan lange dyretransporter over otte timer være tilladt i EU, hvor levende grise betragtes som en vare og ikke som et levende væsen?

Hvorfor kan så mange forbrugere købe så meget hakket kød og kigge på prisen, uden at se, at maden kommer fra et dyr i en stald?

Hvorfor kan en så omfattende og systematisk dyremishandling foregå i et såkaldt civiliseret samfund?

Økologi viser vejen
Der er langt bedre dyrevelfærd på de økologiske landbrug. Køerne kommer mindst 150 dage på græs, og forbrugerne er med til at sikre, at en tredjedel af mælken kommer fra økologiske køer.

Den økologiske høne kan komme udendørs, og den har langt bedre livsbetingelser indendørs end høns i pesticidlandbruget, og forbrugerne har kvitteret med at sikre, at 30 procent af æggene i butikkerne er økologiske.

Af det samlede landbrug er kun ti procent økologisk. Men vi arbejder politisk på at fordoble det inden 2030.

Vi skal samtidig reducere den animalsk produktion. Der skal både produceres og spises langt mindre kød.

Forbrugerne kan og skal ikke klare omstillingen af landbruget alene. Vi skal som politikere sikre bedre forhold for de mange millioner husdyr. Enhedslisten ser frem til forhandlingerne om at forbedre dyrevelfærden i alle landbrug.

Dokumentation

Tema: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Med indgangen til 2021 fik Danmark sin første dyrevelfærdslov, der anerkender alle dyr som sansende væsener. Veganerpartiet er opstillingsberettiget, og fødevareministeren har som et af flere dyrevelfærdstiltag sat gang i en udfasning af buræg. 

Altinget Fødevarer gør i den kommende tid status på dyrevelfærden i Danmark, når vi spørger: Behandler vi dyr godt nok i Danmark?

Her er debattørerne:

  • Pia Kjærsgaard (DF), dyrevelfærdsordfører
  • Søren Egge Rasmussen (EL), dyrevelfærdsordfører
  • Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
  • Sybille Kyed og Per Kølster, Økologisk Landsforening
  • Per Olsen, veterinærpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer
  • Erik Østergaard, direktør for DTL - Danske Vognmænd
  • Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening
  • Torsten Buhl, direktør for Danske Slagtermestre

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00