Enhedslisten: Hvis vi skal redde havnaturen, må vi tage et alvorligt opgør med trawlfiskeriet

Torsken i de danske farvande har fået det så trangt, at dens redning er kommet på finansloven. Derfor har vi en stor opgave foran os, når havplanen skal forhandles til foråret.

Her bliver en essentiel del kortlægningen af trawlfri zoner i Kattegat og Bælthavet. I finansloven står der sort på hvidt: "Den trawlfrie zone skal bidrage til at skabe et bedre havmiljø, bl.a. ved fremme af skånsomme fiskerier, at forbedre gyde- og opvækstforhold for torsken, som vil have bedre muligheder for at finde ly i uforstyrrede og intakte bundhabitater, samt styrke lystfiskeriet og lystfiskerturismen i området ved torskens tilbagevenden".

Og det er på høje tid. Engang vejede en torsk snildt 25 kilo stykket – nu går slåskampen på, om der rundes 100 gram op eller ned i bifangstvurderingerne. Det er absurd og tragisk at se, hvor små og få torsk, der nu hives op på den meget smalle kvote, der er tilbage.

Det er en reel biodiversitetskrise, der udspiller sig lige foran øjnene på os.

Hvis det skal lykkes at standse den globale opvarmning, må havbundspløjningen indstilles. Status quo er lavpraktisk ikke en mulighed. Derfor er fremtidens fiskeri naturskånsomt.

Søren Egge Rasmussen
Fiskeriordfører, Enhedslisten

Lige så klimabelastende som luftfartsindustrien

Trawlfiskeriet er ikke blot et naturskadeligt foretagende, det er også en klimasynder. For danske fiskerbåde, der trækker bundtrawl hen over havbunden, er del af en klimabelastning lige så stor som hele luftfartsindustrien tilsammen.

Når trawlfiskeriet pløjer hen over havbundens tusindårige CO2-lagre, frigives CO2 i vandsøjlen og i atmosfæren. Derudover skal der store mængder brændstof til for at slæbe trawlet hen over bunden. I det lys klingrer det derfor hult, at fiskeprodukter brandes som værende klimavenlige fødevarer. For det kan man knapt sige er tilfældet for de arter, der er bragt i land med trawl.

Hvis det skal lykkes at standse den globale opvarmning, må havbundspløjningen indstilles. Vi er enige med fiskeriministerens linje om, at fiskeriet skal lægges helt om, da status quo lavpraktisk ikke er en mulighed. Derfor er fremtidens fiskeri naturskånsomt.

Torsken skal have fred og ro, og det skal være nu. Fiskebestandenes vilkår er ikke blot noget vi ’skal tage hensyn til’. Det er hele fundamentet for økosystemernes sundhed og for et frodigt og bæredygtigt fiskeri i fremtiden.

Trawlfrit hele vejen rundt om Fyn

Udgangspunktet for al fiskeri er, at der nogle fisk af fiske på. Det kræver en langsigtet bæredygtig strategi, hvor fiskeriet foregår i balance med havnaturen, som Danmarks Naturfredningsforenings havbiologer påpeger i denne indlægsserie. Den strategi søsætter vi med de trawlfrie områder i Kattegat og Bælthavet.

I Enhedslisten mener vi, at det trawlfrie område i de indre danske farvande skal dække hele område 22, som Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES betegner det. Område 22 afgrænses af en lige linje mellem Ebeltoft og Sjællands Odde i Kattegat og fra Nykøbing Falster til Rostock i den Vestlige Østersø.

Det er enormt vigtigt, at det trawlfri område placeres der, hvor der for nuværende rent faktisk også fiskes med trawl, for at mindske fiskeritrykket og påvirkningen af havnaturen.

Søren Egge Rasmussen
Fiskeriordfører, Enhedslisten

Udover Lillebælt og Storebælt strækker området sig også over Samsø Bælt, Det Sydfynske Øhav og Femern Bælt. I Enhedslisten mener vi, at hele dette område skal reserveres til naturen, og derfor udlægges til ét sammenhængende trawlfrit område, hvor også muslingeskrab og pelagisk trawl forbydes.

Forbuddet kan indføres med en klausul om, at en revision efter 5 eller 10 med henblik på af afdække, om forvaltningen havde givet de ønskede resultater. Dette vil kræve en analyse af, hvorfor det ønskede resultat ikke var opnået, og hvilke justeringer der skal foretages.

Forbud skal ikke luskes ind, hvor der i forvejen ikke trawles

For situation er, at fiskeriet i den vestlige Østersø ikke har meget at tabe, men alt at vinde ved at beskytte havbund og fiskebestande imod trawlfiskeri. Det er enormt vigtigt, at det trawlfri område placeres der, hvor der for nuværende rent faktisk også fiskes med trawl, for at mindske fiskeritrykket og påvirkningen af havnaturen.

Vi vil slås for, at placeringen af de trawlfrie områder ikke luskes hen, hvor der i forvejen ikke trawles, så erhvervet kan fortsætte sin naturskadelige virksomhed.

Industrifiskeriet meddeler, at de ønsker et sundt og godt havmiljø, for det er fundamentet for fiskeriet. Forbud mod trawl er netop den medicin, havmiljøet kalder på. Det skal være slut med fiskeriets fornægtelser om bundtrawlets skadelige virkninger på havnaturen.