Finanslovsforslagets følger for fødevarebranchen

OVERBLIK: Altinget har samlet en oversigt med nogle af de væsentligste punkter fra finanslovsforslaget, der vedrører fødevarebranchen.

Finansministeriet fremlagde tirsdag finanslovsforslaget for 2015. De helt store beslutninger er truffet inden for sundheds- og velfærdsområdet. Uden den store dramatik er der også afsat bevillinger med relevans for fødevarebranchen. Det indebærer blandt andet en grøn omstilling og forskning i grønne teknologier.

Eksport af kvalitetsfødevarer
Regeringen vil arbejde for en øget eksport af danske kvalitetsfødevarer, heriblandt de økologiske. Til det afsætter man 30 millioner kroner i perioden 2015-2017, som skal bruges på eksportfremmende aktiviteter på fødevareområdet i forbindelse med Fødevareministeriets eksportstrategi.

Målrettet regulering
Som aftalt i vækstpakken fra juni 2014 er der afsat 10 millioner kroner i 2015 på reserven til at udvikle modeller for en ny og omkostningseffektiv målrettet regulering af husdyrproduktionen. Pengene kan blandt andet gå til demonstrations- og pilotprojekter.

Vejledning af nye virksomheder
Nye virksomheder kan igennem de såkaldte startpakker få vejledning om fødevareregulering. I 2015 er bevillingen hertil forhøjet med tre millioner kroner.  

Fra landbrugsjord til natur
I 2014-2017 er der afsat 86 millioner kroner til udtagning af jorde, og dertil kommer en tilsvarende medfinansiering fra EU's landdistriktsprogram. Pengene skal bruges til at lave aftaler med landmænd, der viser grønt sindelag og vil undlade at dyrke jorden for i stedet at lade kulstofrige lavbundsarealer ligge hen som natur. Miljøministeriet vurderer, at de 165 millioner kroner vil frigøre 2.500 hektar natur, der vil gavne biodiversiteten i områderne.

Partnerskabet Fremtidens Fødevareuddannelser
Den selvejende institution Madkulturen har fået bevilliget yderligere to millioner kroner til at styrke uddannelserne og fødevareerhvervets kompetencebehov. Til det etableres partnerskabet Fremtidens Fødevareuddannelser, som arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner går sammen om at etablere.

Forskning*
Regeringen lægger i sit forslag til finanslov op til at spare i alt 139,9 millioner kroner på posten for fødevarekontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning. Besparelsen er fra 2014 og frem mod slutningen af 2018. Fødevareministeriet oplyser dog, at de ikke forventer, at besparelsen vil ramme selve fødevarekontrollen.

Grøn omstilling 
Regeringen, SF og EL indgik i juni måned en aftale om Et grønnere Danmark. Aftalen indebærer en grøn omstilling, der blandt andet skal styrke erhvervslivets position inden for miljø og klima, så der kan komme flere grønne job og nye eksportmuligheder.

I forhold til den grønne omstilling har regeringen indgået en aftale om at oprette en investeringsfond med en statsgaranti på to milliarder kroner. Fonden har til formål at yde lån til grønne projekter.
Det kan for eksempel være investeringer i:

  • Energibesparelser
  • Vedvarende energianlæg
  • Ressourceeffektivitet i virksomhederne

Fonden henvender sig til private virksomheder, almene boligorganisationer og visse offentlige institutioner. Fonden får et statsligt indskud i egenkapitalen på 80 millioner kroner i 2014-2016 hvoraf de 25 millioner falder i 2015.

Grøn forskning
For at fremme forskningen på det grønne område opretter man en pulje til grøn innovation på  80 millioner kroner, der skal fordeles i årene 2015-2018. Midlerne skal fortrinsvis bruges til udvikling af miljø- og klimavenlige teknologier i små og mellemstore virksomheder. Hertil opretter man desuden et grønt innovationsforum for grønne løsninger og bæredygtig produktion, der skal levere input til regeringens indsats overfor erhvervslivet.

I finanslovsforslaget foreslår regeringen, at der afsættes 222 millioner kroner fra forskningsreserven i 2015 til Danmarks Innovationsfond med udgangspunkt i FORSK2020. Det skal sikre, at man får samme bevillingsniveau til fonden i 2015, som man havde i 2014. Midlerne skal bruges til at styrke forskningen i blandt andet ressourceeffektiv biologisk produktion, fødevarer og strategiske vækstteknologier.

Landdistrikterne
Ambitionerne for landdistriktsprogrammet er at forbedre levevilkårene ved at styrke de sociale, økonomiske og miljømæssige betingelser for livet på landet, det vil man effektuere ved at støtte projekter, der kan give arbejdspladser og hjælpe erhvervsudviklingen i landdistrikterne.

Støtteordningen af det nye landdistriktsprogram i 2015 sker på grundlag af et program for perioden 2014-2020. Støtteordningen er blandt andet udarbejdet efter nye EU-medfinansieringssatser og et nyt EU-budget for landdistriktsprogrammet. Således hæver man rammerne fra 1.140 millioner kroner i 2014 til 1.310 millioner kroner i 2015.

 

* Afsnittet er ændret med en præcisering af, at besparelsen ikke omfatter fødevarekontrollen.

 

Forrige artikel Institut: Mere kontrol løser ikke noget Institut: Mere kontrol løser ikke noget Næste artikel Her er EL og SF's grønne finanslovsønsker Her er EL og SF's grønne finanslovsønsker
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.