Fødevareafgifternes forudsigelige fiasko

Den eksisterende afgift på mættet fedt og den planlagte på sukker blev taget af bordet som et led i finanslovsforhandlingerne. Det var historien om en forudsigelig fiasko. Forudsigelig fordi den havde alle odds imod sig.

Bent Egberg Mikkelsen
Professor, PhD, Research coordinator, Aalborg Universitet - København

Af Bent Egberg Mikkelsen.
Professor, Ph.d., Research coordinator, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - København,  formand for EU’s ekspert-kommitté for Skolefrugtordningen og rådgiver for flere internationale projekter på ernæringsområdet.

Efter mange og kraftige livtag med afgifterne på sukker og fedt udåndede de endeligt hen over weekenden. Køen ved håndvasken var efterhånden blevet for lang. Den eksisterende afgift på mættet fedt og den planlagte på sukker blev taget af bordet som et led i finanslovsforhandlingerne. Det var historien om en forudsigelig fiasko. Forudsigelig fordi den havde alle odds imod sig.

Afgifterne blev designet uden inddragelse af nogen som helst fødevare-ekspertise. De blev indført uden nogen plan for evaluering, så da det endelige opgør skulle stå, var man uden nogen viden om effekterne. De blev - modsat de afgifter, der i mange år har været lagt på specifikke produkter - i stedet lagt på indholdsstofferne. Altså sukker og fedt. Det betød uigennemskuelige regler, stort administrativt besvær for fødevarebranchen og for befolkningen en uforståelig afgiftsstruktur. For alle andre end fødevareteknologer og –kemikere er den specifikke ernæringsmæssige sammensætning af fødevarerne ofte kun lidt kendt, og det er for eksempel ikke indlysende at syltede grøntsager bør afgiftspålægges. Samme uforståelighed gælder, hvis man ser på det fra et ernæringsmæssigt synspunkt.

Afgifter virker faktisk
Når støvet har lagt sig efter den lange og hårde debat, er det derfor tid til at se fremad. Danmark har i mange år haft en høj international stjerne for at turde bringe afgifter i spil som middel i ernæringspolitikken. Der er god evidens for, at afgifter virker. Der er god evidens for, at afgifter på usunde fødevarer har en tendens til at flytte forbruget i en retning, der er sundhedsmæssigt fordelagtig for dem, der har mest brug for det. Og som det eneste ernæringspolitiske instrument er afgifter faktisk i stand til påvirke forbruget, samtidig med at det tjener penge hjem til statskassen. Og ifølge det netop afsluttede EU projekt Eatwell, som har undersøgt opbakningen til forskellige politikker, når det gælder indsatser mod fedme, så er danskerne med 77 procent støtte det folkefærd, der er mest positive over for netop fødevareafgifter. Projektet anbefaler derfor, at man bruger dette instrument aktivt i ernæringspolitikken, men at man reserverer provenuet til yderligere forebyggende sundhedsindsatser.

Og dem er der brug for. De europæiske sundhedssystemer er under hårdt pres. Befolkningen lever længere, men med flere og flere behandlingskrævende livstilssygdomme. Flere årtiers erfaring med forebyggende indsatser på fødevareområdet viser, at paletten af instrumenter efterhånden er begrænset: Individuelt orienterede indsatser kan virke, men er rigtig ressourcekrævende, og massestrategier som for eksempel kampagner er billige i drift, men har en tendens til kun at gavne dem, som kan klare sig uden. Derfor er der ikke så mange andre virkemidler tilbage udover strukturelle tiltag. Her er afgifter en blandt flere, hvor politikkerne må tage fat.

Tag ved lære til næste gang
Næste gang afgifterne på fødevarer kommer på dagsordenen, må læren derfor være: Læg dem på fødevarer, hvor det giver mening, undersøg den administrative byrde på forhånd, planlæg en evaluering af indsatsen, lad skatteeksperterne, fødevareøkonomerne og ernærings- og fødevareeksperterne tale sammen, genoptag markedsføringen af Danmark som et foregangsland inden for strukturelle forebyggelsestiltag og reserver provenuet til fremtidige forebyggende indsatser.