Debat

Fødevarebranchen: Erhvervsfremme-midler når ikke ud til virksomhederne

DEBAT: Der er brug for politisk handling for at få erhvervsfremmemidlerne ud til de små og mellemstore virksomheder, mener Torsten Buhl og Thomas Jespersen. Hvis disse virksomheder skal bidrage til samfundets vækst, må de have bedre adgang til midlerne.

Små, mindre og mellemstore virksomheder, som arbejder med forarbejdning, forædling og afsætning af fødevarer, har ikke i tilstrækkelig grad adgang til erhvervsfremmemidlerne, skriver Torsten Buhl og Thomas Jespersen.
Små, mindre og mellemstore virksomheder, som arbejder med forarbejdning, forædling og afsætning af fødevarer, har ikke i tilstrækkelig grad adgang til erhvervsfremmemidlerne, skriver Torsten Buhl og Thomas Jespersen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torsten Buhl og Thomas Jespersen
Direktør, FødevareDanmark, og direktør, TJ Consult & Partnere

Erhvervsfremmesystemet inden for fødevaresektoren virker ikke efter hensigten. De seks milliarder kroner, som årligt er til rådighed i erhvervsfremmesystemet, når i alt for ringe grad ud til virksomhederne i fødevareforarbejdning og -forædling.

Politisk – både nationalt og regionalt – er der ellers et stort ønske om at understøtte udviklingen af fødevaresektoren, hvor virksomheder i forarbejdnings-, forædlings- og afsætningsledene samlet set står for en årlig omsætning på omkring 275 milliarder kroner. Erhvervsfremmemidlerne skal medvirke til fortsat at styrke virksomhedernes globale konkurrenceevne og vækst og skabe nye arbejdspladser.

Men ser man på den skinbarlige virkelighed, så er der et problem. For lille en del af den store erhvervsfremmepulje når ud til landets fødevarevirksomheder – særligt dem, der arbejder med forarbejdning, forædling og afsætning af fødevarer.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Støttekronerne er faldende, og det giver anledning til bekymring, fordi de tildelte midler ligger væsentligt under den andel, som sektoren rent faktisk repræsenterer i værdiskabelse og beskæftigelse. Således kan det opgøres, at hele 75 procent af værdiskabelsen – eller mervæksten – og mere end halvdelen af beskæftigelsen i fødevaresektoren ligger hos de virksomheder, som er beskæftiget med netop forarbejdning, forædling og afsætning.

Værdiskabelse i mindre virksomheder
Ved tildeling af erhvervsfremmemidler er det naturligvis interessant at se på, hvilke virksomheder, som står for værdiskabelsen. De 50 største fødevarevirksomheder – blandt andet Danish Crown, Arla, Nordic Sea Food, Tican – trækker naturligt et stort læs og står for 40 procent af den danske værdiskabelse inden for forarbejdning, forædling og afsætning af fødevarer.

Erhvervsfremmestøtten til fødevaresektoren fungerer ikke efter de politiske ønsker og hensigter. Derfor bør systemet kulegraves.

Torsten Buhl og Thomas Jespersen
Direktør, FødevareDanmark, og direktør, TJ Consult & Partnere

Det betyder samtidig, at 60 procent af værdiskabelsen sker i det store antal små, mindre og mellemstore virksomheder inden for samme felt. Det er virksomheder, som bidrager betydeligt til væksten og udviklingen af nye arbejdspladser, men det er også virksomheder, hvor erhvervsfremmemidler er af meget stor betydning – både i kapital og know how – for at tage det næste vækstspring.

Virksomhederne oplever selv problemet. Af tidligere undersøgelser vedrørende fødevarevirksomheders innovationsaktiviteter fremgår det, at 60 procent af virksomhederne nævner mangel på finansiering som en væsentlig hindring for at igangsætte og gennemføre udviklingsprojekter.

Problemet er, at de allokerede erhvervsfremmemidler ikke i tilstrækkelig grad bliver virksomhederne til del. ”Nåleøjet” i forhold til at opnå bevilling til udviklingsprojekter er blevet meget snævert – og midlerne havner andre steder end hos de SMV-virksomheder inden for eksempelvis fiskeindustrien, slagterier og andre forarbejdnings-, forædlings- og afsætningsvirksomheder, som vitterligt har brug for midlerne til at understøtte udvikling og vækst.

Der er kort sagt brug for forbedringer og nye initiativer – og det kræver politisk handling.

Politisk handling
Syv punkter falder i øjnene som nogle, der vil medvirke til, at vi meget nemt kan få skabt bedre vækstmuligheder inden for fødevaresektoren.

  • En større del af erhvervsfremmemidlerne skal øremærkes til forarbejdning, forædling og afsætning. Som det ser ud nu, så er der for eksempel i den danske andel af EU’s landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammer – med 1,2 milliarder kroner årligt – allokeret nul kroner direkte til virksomhedernes forarbejdning, forædling, afsætning.
  • Genindførelse af investeringsstøtteordninger for innovative investeringer i fødevareforarbejdning og afsætning. Ordningerne, som vi blandt andet har kendt dem fra fiskeindustrien frem til 2017 under EFF og EHFF med 30-40 procent i tilskud til innovative investeringsprojekter i nye teknologier, processer og så videre, har vist sig som den absolut mest effektive måde at understøtte virksomhedernes udvikling af nye produkter og teknologier på – og dermed forbedring af konkurrenceevnen og vækst.
  • Det skal være nemmere for virksomheder at opnå støtte under innovationsordninger, så vi får flere virksomhedsprojekter i forhold til universitetsprojekter. Universiteter med flere har generelt nemmere ved at afsætte ressourcer til ansøgninger end SMV’ere med mindre organisationer. I den sammenhæng bør man også sikre ligestilling i tilskudsprocent – universiteter får oftest 80-90 procent mod virksomheders 25-60 procent.
  • Kravene til samarbejde i erhvervsfremmeprogrammerne bør lettes. Ofte stilles der krav om samarbejde mellem tre virksomheder og en videninstitution, og det store set up afholder mindre virksomheder fra at søge.
  • Flere ansøgningsrunder per år i de større ordninger, for eksempel fire gange årligt.
  • Nedbrydning af regionsgrænserne for regionale ordninger eller koordinering mellem regionerne, så der er ensartede muligheder uanset adresse.
  • Forenkling og lempelser i stærkt stigende krav - registreringer og så videre i erhvervsfremmeordninger generelt - under respekt for troværdig administration, tilfredsstillende dokumentation og kontrolmulighed.

Kort sagt kan det konstateres, at erhvervsfremmestøtten til fødevaresektoren ikke fungerer efter de politiske ønsker og hensigter. Derfor bør systemet kulegraves.

Hvis de mange små og mellemstore virksomheder, som står for omkring 60 procent af værditilvæksten, skal kunne skabe en mervækst, som kommer hele samfundet til gavn, skal de have langt bedre adgang til erhvervsfremmemidlerne, end de har nu. Der er derfor behov for politisk handling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torsten Buhl

Adm. direktør, FødevareDanmark, adm. direktør, Danske Slagtermestre

0:000:00