Fødevareaktører om behov for ens handelsvilkår: Detailhandlen er den stærke part overfor leverandører

Se indlæggets forfattere i faktaboks til højre

Markedsdirektør Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv, havde for nyligt et indlæg her i Altinget om fødevarebranchens holdning til den danske implementering af UTP-direktivet. (UTP-direktivet forbyder urimelig handelspraksis og skal implementeres i dansk ret i det kommende folketingsår). Vi vil gerne rette et par misforståelser, både om direktivet og om det danske dagligvaremarked.

Dansk Erhverv udlægger sagen som om, vi kun repræsenterer de store leverandører. Det hævdes, at store leverandører gennem os forsøger at opnå privilegier, som ellers skulle være forbeholdt de små leverandører. Altså, at vi som brancheorganisationer kun taler på vegne af vores største medlemmer. Det er forkert. Det er en stråmand. Dansk Erhverv taler imod bedre vidende.

Vi repræsenterer alle vores medlemmer, både store og små. Mange af disse medlemmer agerer både som købere og som sælgere på det danske fødevaremarked. Det betyder, at de bliver reguleret af direktivet på samme måde, som Dansk Erhvervs medlemmer gør. Hvorfor? Fordi mange af vores medlemmer både er købere og sælgere på markedet. Ja, faktisk har vi samlet set væsentlig flere virksomheder bag os, der bliver reguleret af direktivets begrænsninger, end Dansk Erhverv har.

Trods det, at vi repræsenterer både store og små, og både købere og sælgere, er holdningen til direktivet fra vores medlemmer entydig:

Det er afgørende, at der er ens regler for alle!

De mindre leverandører er bekymrede for at ende i en situation, hvor de stilles ringere i forhandlinger med en kunde end deres større konkurrenter. Og det er netop, hvad der vil ske, hvis man implementerer direktivet, som Dansk Erhverv anbefaler. Så vil der gælde forskellige regler for store og for små, hvilket gør det mere attraktivt for Dansk Erhvervs store medlemmer fra detailbranchen at handle med store leverandører – end med de små. Det er simpel logik.

Forskellige regler betyder fravalg
Dansk Erhverv påstår, at danske leverandører vil blive fravalgt af udenlandske samhandelspartnere, hvis der kommer ens regler for alle på det danske marked.

Dermed anerkender Dansk Erhverv jo, at forskellige regler gør, at nogle bliver fravalgt. Det er for så vidt positivt. Dansk Erhverv har dog misforstået den internationale kontekst.

Direktivets formål er at beskytte de små – overalt i EU. Hvis danske leverandører eksporterer varer, dækker UTP-reglerne i det EU-land, hvor varen skal sælges til forbrugeren. Og når dansk detailhandel importerer varer, gælder de danske regler.

Med det på plads kan vi rette fokus på det danske marked. Her vil små og mellemstore danske leverandører nemlig, som Dansk Erhverv skriver, blive ramt hårdt på konkurrencen fra store leverandører både fra Danmark og fra andre EU-lande, hvis ikke reglerne er ens for alle på det danske marked. Det vil ske, fordi de små og mellemstore danske leverandører ikke får mulighed for at tilbyde samme betingelser over for køber som store leverandører, medmindre der er ens regler for alle.

Dansk Erhverv medgiver, at ens regler skaber lige vilkår for leverandørerne, men påstår, at det vil skabe ulige vilkår for detailhandlen. Hvordan er uvist. Men vi kan da bekræfte, at ens og lige vilkår for leverandører, der konkurrerer på samme marked, er en grundlæggende forudsætning for at tale om et velfungerende marked.

Derfor er holdningen fra en samlet fødevareindustri klar: Det er den lige konkurrence - den lige forhandlingsfrihed - der vil sikre en sund og hård konkurrence. Derfor skal UTP-direktivet implementeres, så der er ens regler for alle. Kun derigennem får vi en lige og effektiv konkurrence til gavn for samfund og forbruger.

Detaillisterne er de stærke i forhandlinger med leverandørerne
Dansk Erhverv repræsenterer en del af detailhandlen og bør derfor kende til detailisternes position i den danske dagligvarehandel. Alligevel forsøger Dansk Erhverv at fremmane et billede af, at store leverandører er stærkere end dansk detailhandel, og via den styrke er i stand til at opnå optimale forhandlings- og betalingsvilkår.

Der er i virkeligheden tale om et marked, hvor to store detailhandelsvirksomheder kontrollerer hver cirka en tredjedel af markedet. Selv de allerstørste leverandører er i Danmark markant mindre end detaillistens egne mærker (de såkaldte private labels).

Detailhandlen gennemtvinger faktisk betalingsbetingelser, som ligger langt ud over normalen i andre handelsrelationer og i øvrigt langt over rentelovens anbefalede grænse. Her skal man jo huske på, at detailhandlen er det led i forsyningskæden, som modtager betaling for varen hurtigst; forbrugeren betaler kontant ved kassen. Det er centralt at forstå, at detailhandlen har en meget stærk forhandlingsposition over for både små og store leverandører.

Dansk Erhverv påstår, at de økonomiske fordele, som leverandørerne eventuelt vil opnå, ikke kommer forbrugerne til gavn. Den stærke forhandlingsposition hos detailhandlen vil sikre, at en eventuel fordel, der måtte komme af at modtage betaling ’allerede’ efter 30 eller 60 dage med de nye regler, vil resultere i et forhandlingspres, der vil sende gevinsten videre til detailleddet i form af lavere priser.

Afslutningsvis vil vi gentage, at hele den danske fødevarebranche står sammen om et simpelt, men vigtigt ønske: Implementer UTP-direktivet med ens og lige regler for alle. Det giver forhandlingslighed, konkurrencelighed og minimerer byrder og bureaukrati.