FødevareDanmark: Foghs nultolerance i fødevarekontrollen er på retræte

Af Torsten Buhl
Administrerende direktør for FødevareDanmark og Danske Slagtermestre

Verdenshistorisk er det heldigvis altid sådan, at det gode vinder over det onde. Det kan tage lang tid, men det ender godt.

Sådan er det også foreløbig gået med den danske fødevarekontrol, siden den gik helt amok under det daværende Familie- og Forbrugerministerium i midten af 00’erne.

Af uransagelige grunde (var det for at få fat i flere kvindelige vælgere?) valgte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at flytte Fødevarestyrelsen ud af Fødevareministeriet og over i den nye vanskabning, hvor den politiske linje var at gå hårdt efter fødevareproducenterne blandt andet med en nul-toleranceplan, der indeholdt et bødekatalog og ingen kære mor.

Alle overtrædelser af fødevarelovgivningen skulle straffes lige hårdt, og kontrollanterne gik nidkært til værks med det udgangspunkt, at alle fødevareproducenter var skurke, indtil det modsatte var bevist.

Baggrunden for den hårde kurs var en uheldig sag om en slagter, som havde solgt noget gammelt kød til en anden slagter.

Fødevareforlig 3 udløber med udgangen af 2018, og nu lægger Miljø- og Fødevareministeriet op til afløseren: Fødevareforlig 4. At dømme efter de tanker, som ministeriet har gjort sig i den forbindelse, skifter tonen nu helt grundlæggende fra mol til dur.

Torsten Buhl
Adm. direktør i FødevareDanmark

Proportionalitetsprincippet
Nul-toleranceplanen døde, efter Danske Slagtermestre havde kørt en principiel retssag om den. Vi mente, at dansk rets almindelige proportionalitetsprincip også burde gælde for Fødevarestyrelsens bødepraksis, så straffen også der skulle stå i rimeligt forhold til forseelsen.

Så da et slagteri fik en stor bøde for ikke at have gennemført sin egenkontrol en dag, da fødevarekontrollen havde været på besøg for at gennemgå virksomheden, gik vi i retten med sagen. Her blev bøden nedsat meget betragteligt, og dermed var nul-toleranceplanen kendt retsstridig.

"Vi skal komme efter dig!"
Siden er det gået langsomt, men sikkert den rigtige vej, og med Fødevareforlig 3 fra 2015 tog man et vigtigt skridt, da man lidt snurrigt skrev i forligsteksten:  

”Der lægges derfor op til flere vejledningsmuligheder overfor virksomhederne med fokus på øget vejledning af virksomhederne.”

Man betonede imidlertid i den forbindelse, at vejledningen ikke måtte være rådgivende, for man ville ikke ifalde noget ansvar, og derfor har den reelle praktisering af denne ”vejledning” af virksomhederne været temmelig forblommet.

Men der blev åbnet for muligheden af en konstruktiv dialog mellem virksomhed og kontrollant, og dette skridt var en første anerkendelse af, at der findes fødevareproducenter med gode hensigter, som også fødevaremyndighederne kan bidrage til at virkeliggøre.

Generelt var der dog tale om en videreførelse af de tidligere forlig, så den gennemgående tone var stadig, at ”vi skal komme efter dig!”.

Tillid og retfærdighed
Fødevareforlig 3 udløber med udgangen af 2018, og nu lægger Miljø- og Fødevareministeriet op til afløseren: Fødevareforlig 4.

At dømme efter de tanker, som ministeriet har gjort sig i den forbindelse, skifter tonen nu helt grundlæggende fra mol til dur. Nu skal kontrollanterne som udgangspunkt være venlige og dialogsøgende, og kontrollen skal være tillidsbaseret og bære over med bagateller, som ikke har noget med fødevaresikkerheden at gøre.

Nu vil man simpelthen gå ud fra, at fødevareproducenterne har til hensigt at producere fødevarer, som man ikke tager skade af at spise. Hvis omvendt noget tyder på, at producenten – eller grossisten eller detailhandlen – bevidst og systematisk omgår reglerne, skal kontrollen til gengæld slå hårdt ned, og det skal særligt ramme dem, som man definerer som ”brodne kar”. Det er en helt rigtig tilgang at have.

Blot synes vi, at der bør skulle mere til end tre mellemfornøjede smiley'er ud af fire mulige for at havne i denne gruppe. Vi anbefaler, at der skal have været tale om sanktioner, hvis man skal omfattes af de meget skrappe indgreb, som man vil kunne udsætte disse virksomheder for.

Men helt generelt er de tanker, som ministeriet gør sig, både gode, nyttige og retfærdige og for så vidt en bekræftelse af de verdenshistoriske erfaringer.