FødevareDanmark: Klimamærket skal tillade, at producenter kan belønnes for at lave det mest klimavenlige oksekød

Det er en spændende sti, vi kommer til at betræde i arbejdsgruppen, der skal udarbejde klimamærket. For ingen har trådt den før. Vi bliver de første i verden til at lancere et klimamærke til fødevarer.

Præcise og gennemsigtige beregninger

I arbejdsgruppen vil jeg ikke alene fremføre FødevareDanmarks synspunkter, men også lytte til, hvad de øvrige aktører har af tanker og forslag. Det gælder ikke mindst med hensyn til beregningsmetoden.

For mig er det meget vigtigt, at et kommende klimamærke baserer dig på objektive kriterier med så høj grad af evidens, at ingen med rette kan rejse tvivl om, at mærket er retvisende. Det skal med andre ord være sådan, at det med sikkerhed har en formindskende effekt på den globale opvarmning, hvis man som forbruger vælger en fødevare, som klimamærket sidder på.

Og så er spørgsmålet jo: formindskende i forhold til hvad? Der er dem, der mener, at alle fødevarer skal sammenlignes med hinanden. Det er jeg ikke umiddelbart enig i.

Og det er ikke kun, fordi jeg er slagter. Hvis et mærke skal have en effekt på klimaet, er det vigtigt, at man inden for hver kategori kan vælge det mest klimavenlige produkt. Det skal altså kunne belønnes at kunne lave det mest klimavenlige oksekød, for ellers er der jo ikke noget incitament for oksekødproducenterne til at gøre det.

Mærket skal også være frivilligt at bruge, hvilket er udgangspunktet for arbejdet. Hvis mærket skal bygge på en sammenligning på tværs af kategorierne, vil det blive et rent grøntsagsmærke, og så har det ingen effekt på klimaet.

Hvordan skal man beregne klimaaftrykket på alle de produkter, som indeholder flere forskellige råvarer, hvad enten det er dyrearter eller afgrøder eller begge dele?

Leif Wilson Laustsen
Formand, FødevareDanmark

Må ikke gå ud over specialbutikkerne

FødevareDanmark organiserer blandt andet specialbutikker såsom fiskehandlere, ostehandlere, bagere og slagtere. Det er i vidt omfang butikker, som tilvirker varerne selv, og som lægger dem uemballerede i kølediskene eller på hylderne og i vinduet.

Hvor skal man kunne sætte et mærke på dem? Det vil jo ikke være hensigtsmæssigt at udarbejde et klimamærke, som reelt kun kan bruges i supermarkederne, hvis man fra politisk side har et ønske om, at der også skal være specialbutikker i den danske detailhandel.

Derfor er det også vigtigt for mig, at vi ikke kommer til at lave noget, der forskubber konkurrencen imellem butikkerne.  

Og hvordan skal man håndtere alle de produkter, som indeholder flere forskellige råvarer, hvad enten det er dyrearter eller afgrøder eller begge dele? Hvordan beregner man klimaaftrykket af disse fødevarer? Det kan der sikkert godt udtænkes en model for, og den glæder jeg mig til at få præsenteret.

Importerede fødevarer skaber udfordringer

På samme måde tænker jeg, at vi i arbejdsgruppen også kommer til at forholde os til importerede fødevarer, både fra EU og fra tredjelande.

Hvordan kan man bedømme dem rent klimamæssigt med samme validitet som de danske? Og skal transport og alt muligt andet regnes med, eller er det kun selve produktet? Det er også en spændende diskussion, som jeg glæder mig til at deltage i.

I det hele taget går jeg ind i arbejdet med et åbent sind og i tillid til, at de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen gør det samme.