Fødevarestyrelsen om ny kød-anbefaling: Vi ser også på den danske madkultur 

KOSTRÅD: De danske kostråd indtænker for første gang klimaet, og efter lanceringen svarede Fødevarestyrelsens enhedschef Anne Pøhl Enevoldsen på spørgsmål om ændringerne. Se et udpluk af svarene her.

Mindre kød og flere bælgfrugter er blandt de nye kostråd, som er udarbejdet af Fødevarestyrelsen med faglig bistand fra DTU Fødevareinstituttet.
Mindre kød og flere bælgfrugter er blandt de nye kostråd, som er udarbejdet af Fødevarestyrelsen med faglig bistand fra DTU Fødevareinstituttet.Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Vi ved godt, at der er rigtig lang vej igen, når vi siger, at 100 gram bælgplanter om dagen er en tilpas mængde i en sund og klimavenlig kost, men vi håber, at vi sammen kan gøre forsøget og blive bedre til at spise flere bælgfrugter.

Anne Pøhl Enevoldsen
Enhedschef, Fødevarestyrelsen

Når vi laver kostråd, så kigger vi faktisk også på, hvad der kendetegner den danske madkultur. Og kød fylder rigtig meget i kosten hos rigtig mange danskere. 

Anne Pøhl Enevoldsen
Enhedschef, Fødevarestyrelsen

Vi skal spise mindre kød og flere bælgfrugter.

Torsdag fik Danmark nye kostråd, der for første gang indtænker klimaet og kommer med en klar anbefaling om at skære ned på de animalske produkter og op for de plantebaserede.

Lanceringen skete ved en forproduceret video, men efterfølgende svarede enhedschef Anne Pøhl Enevoldsen fra Fødevarestyrelsen på oplæste spørgsmål fra en online-chat.

Dokumentation

De syv officielle kostråd
- Spis planterigt, varieret og ikke for meget
- Spis flere grøntsager og frugter
- Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
- Spis mad med fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand

Konkrete nedslag under de overordnede kostråd
- Cirka 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret.
- Cirka 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.
- Spis 600 g grøntsager og frugter om dagen – altså ’6 om dagen’. Mindst halvdelen skal være grøntsager.
- Skær ned på kødet. Ca. 350 g kød om ugen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Begræns især okse- og lammekød.
- Skru op for bælgfrugter som fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, linser og kikærter. Ca. 100 g om dagen (tilberedt mængde) er tilpas (ud over de 600 g grøntsager og frugter), når du spiser planterigt og varieret.
- Spis 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fede fisk. Fede fisk er fx sild, makrel, laks og ørred. Det er vigtigt, at du varierer mellem forskellige fisk.
- Spis ca. 30 g nødder om dagen.
- Suppler dine måltider med frø. Ca. 1-2 spsk. frø om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret.
- Varier dine måltider med æg, fx et par gange om ugen. 2 æg om ugen er passende i en planterig og varieret kost.
- Spis 75 g fuldkorn om dagen og gerne mere.
- Vælg planteolier, fx raps- og olivenolie, frem for hårde fedtstoffer, fx smør og kokosolie, når du laver mad.
- Det er som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1 ½ liter væske i døgnet. 

Kilde: Fødevarestyrelsen


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00