Efter sag om regnefejl: Folketinget kræver mere viden om udtag af landbrugsjord

HØRING: Miljø- og Fødevareudvalget kræver både eksperter og ministeren på banen for at sikre mere viden om effekten ved at udtage lavbundsjord. Vi skal vide, om vi bruger pengene klogt, forklarer udvalgsformand.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Der er brug for både en eksperthøring og et nyt, lukket samråd med ministeren.

Det er Miljø- og Fødevareudvalget enigt om, efter Altinget har afdækket stor usikkerhed ved klimaeffekten ved at udtage lavbundsjord.

"Det er altså ret vigtigt. Der er afsat 200 millioner kroner om året i ti år af dine og mine penge til det her. Og så skal vi da vide, om de penge er brugt klogest til at udtage lavbundsjorde. Om vi egentlig får den klimagevinst, vi har regnet med," siger formand for Miljø- og Fødevareudvalget, René Christensen (DF).

Med efterårets aftale om finansloven afsatte rød blok to milliarder kroner over ti år til at udtage landbrugsjord. Til gavn for klima, miljø og natur. Men kort før jul kunne Altinget afsløre, at der er alvorlig tvivl om, hvor stor udledningen af CO2 reelt er fra de klimabelastende lavbundsjorde. Aarhus Universitet vurderer nemlig, at den gennemsnitlige udledning per hektar er væsentlig mindre end troet, fordi jordene er blevet mere våde. 

Den afsløring kom i kølvandet på, at Radikales miljøordfører, Zenia Stampe, i november kunne delagtiggøre offentligheden i, at selve omfanget af lavbundsjorde i Danmark er langt større end antaget. Der er nemlig 171.000 hektar af slagsen og ikke 108.000 som tidligere troet (læs om sagerne i faktaboks til højre).

Eksperter på banen
Meldingerne om et større areal, men samtidig lavere udledning har gjort, at forvirringen i Miljø- og Fødevareudvalget efterhånden er total. Og derfor lægger man ifølge René Christensen op til en totrinsraket, der skal sikre bedre indblik i sagen. Først vil udvalget have en gennemgang af sagen fra eksperter fra Aarhus Universitet og embedsmænd fra Miljø- og Fødevareministeriet. Derefter beder udvalget om et lukket samråd med fødevareminister Mogens Jensen (S), hvor partierne kan få en politisk drøftelse af sagen.

"Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi skal agere rent politisk ud fra de oplysninger, vi får af eksperterne," forklarer René Christensen.

Hvorfor skal det være et lukket samråd?

"Der er behov for, at vi kan få en reel, åben drøftelse af sagen, så det ikke ender i positionering. Det er ikke, fordi det skal være hemmeligt," siger René Christensen.

Mogens Jensen var i begyndelsen af januar i åbent samråd om sagen, hvor han skulle redegøre for, hvorfor han tilbageholdt oplysningerne om det større areal for Folketinget i månedsvis. Flere blå partier ville efterfølgende give ministeren en næse i sagen, men det kunne ikke finde flertal. I stedet blev alle partier i Folketinget enige om at sende en anden form for skriftlig kritik til ministeren om sagen

Både Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen har undervejs erkendt, at der ikke kun er tale om et større areal, men også, at der er væsentlig usikkerhed om de enkelte jordes CO2-udledning. Derfor har man bedt Aarhus Universitet om at komme med en analyse af problemstillingen.

Folketinget forventes at forhandle en klimahandlingsplan til foråret.

Dokumentation

FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB 

Kendskab til arealfejl 
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde. 

Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook-profil. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen. 

Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.

Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om, hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er.

Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord.

I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forvente at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler". 

I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde. 

Sværere at nå klimamål 
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU's klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.  

LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne. 

Samtidigt advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)









0:000:00