Forsker: Sidste udkald for kystfiskeriet

Af Jeppe Høst,
Etnolog og forfatter

DR satte i sidste uge fokus på den bekymrende udvikling inden for fiskeriet, hvor handel med fiskekvoter er ved at lukke størstedelen af de danske havne og det kystnære fiskeri.

Selv større havne som Gilleleje ser nu sort på fremtiden. 

Konkrete forslag efterlyses
Skal man tro, hvad man hører fra Christiansborg, er det tilsyneladende ikke blandt politikere, der mangler støtte til det kystnære fiskeri. Alligevel er det, som om der sjældent kommer nogen konkrete ændringer, som styrker kystfiskeriet. 

En frivillig kystfiskerordning svarer til at bede københavnere om at sælge deres lejligheder til under markedspris, fordi det vil være godt for den unge familie og enlige sygeplejerske. 

Jeppe Høst
Etnolog og forfatter

Sæl, skarv og kvotehandel gør det næsten umuligt at være kystfisker, og de hundredevis af administrative krav hjælper bestemt heller ikke på humøret.

De sidste ti år er fiskeriet forsvundet fra 48 havne, og 67 havne har det halve eller færre antal både tilbage.

Den nuværende proces har intet naturligt stoppested, og vi er vidner til en meget ensidig koncentration og dermed en ulige fordeling blandt kvoteejere.

Jeppe Høst
Etnolog og forfatter

Sidste generation af kystfiskere?
En koncentration af fiskeriet på færre enheder var i sin tid tiltrængt, men den nuværende proces har intet naturligt stoppested, og vi er vidner til en meget ensidig koncentration og dermed en ulige fordeling blandt kvoteejere.

Det er derfor heller ikke forkert at tale om, at vi nu står med den sidste generation af kystfiskere i Danmark, og det er sidste udkald, hvis der skal ske reelle ændringer i den nuværende udvikling.

Kreative huller på et ureguleret marked
Sammenligner man det danske kvotemarked, FKA-systemet, med lignende systemer i udlandet, står det klart, at den danske FKA-model er en af de mest uregulerede kvotemarkeder af sin slags. 

Vi har alle farvande, arter og redskaber integreret i samme marked, og samtidig er der ingen reelle restriktioner på handlen. Kystfiskerordningen er frivillig og koncentrationsreglerne er baseret på den administrative tilknytning og ikke den reelle fangst. 

Man kan derfor leje sig uden om koncentrationsreglerne og bruge opfindsomme selskabskonstruktioner til at omgå reglerne og udnytte de ”kreative huller” i systemet.

Reelle ændringer på kvotemarkedet efterlyses
Skal kystfiskeriet overleve, bliver man derfor nødt til at lave ændringer i, hvordan selve kvotemarkedet er skruet sammen.

En frivillig kystfiskerordning svarer til at bede københavnere om at sælge deres lejligheder til under markedspris, fordi det vil være godt for den unge familie og enlige sygeplejerske.

Det lyder sympatisk, men kan næppe kaldes en boligpolitik.

Der skal derfor etableres to eller flere adskilte segmenter i markedet, hvor kystfiskere kan handle med kystfiskere, og hvor større både kan handle med andre større både.

Indtænk fiskerifonden
De to markeder kan konkret have forskellige regelsæt og dermed sikre forskellige målsætninger. 

Det vil selvfølgelig komme til at gøre ondt på de fiskere, som snart gerne vil sælge, men lad os så i stedet tale om, hvordan vi kan kompensere disse tab. For uden denne inddeling af markedet kan vi blive ved og ved med at diskutere kystfiskeriets dystre skæbne de næste mange år.

Er der politisk vilje, kunne kvoterne i fiskerifonden bruges til at gøre kyst-kvoterne større eller på anden måde gøre overgangen til et nyt system nemmere. Fiskefonden er jo netop tænkt som et incitament til at klare det, som markedet ikke selv kan ordne.

Der skal være klare rammer
Det er vigtigt at erkende, at handel med fiskekvoter ikke er et marked, der styrer sig selv. For at opnå et levedygtigt kystfiskeri er der derfor behov for klare rammer på kvotemarkedet. Udover at dele markedet op i to kunne en mulig nyskabelse være at sælge kystkvoterne i mindre bidder via et mellemled eller auktionssystem. Det ville gøre det mere overkommeligt at investere i kvoter for yngre fiskere. 

For trods den nedafgående tendens for kystfiskeriet kan man pege på en håndfuld af muligheder, der kan sikre kystfiskeriet en fremtid – også uden at skulle tilbage til rationsfiskeriet.