Forskere: Vi skal spise os til en sundere klode

KLIMA: Internationalt forskningsstudie fremhæver en diæt, der både kan fremme menneskers sundhed og klodens bæredygtighed. Det er et budskab, som også danske myndigheder bør tage til sig, lyder opfordringen.

Drik et enkelt stort glas mælk om dagen. Skru kraftigt op for grøntsagerne og kraftigt ned for bøffer og koteletter.

Med råd som disse ønsker 37 forskere fra 16 lande ikke bare at gøre verdensborgerne, men også planeten sundere.

Igennem de sidste tre år har de videnskabeligt kigget på, hvordan menneskers kost bør se ud i 2050, når kloden forventes at blive beboet af ti milliarder mennesker.

Resultatet er netop blevet lanceret i lægetidsskriftet The Lancet.

"Transformation til sunde kostvaner inden 2050 vil kræve betydelige ændringer af kosten. Globalt forbrug af frugt, grøntsager, nødder og bælgfrugter skal fordobles, og forbrug af fødevarer som rødt kød og sukker skal reduceres med mere end 50 procent. En kost rig på plantebaserede fødevarer og med færre animalske fødevarer giver både forbedret sundhed og miljømæssige fordele," udtaler Walter Willett, professor i epidemiologi og ernæring ved Harvard T.H. Chan School of Public Health i USA, i rapporten.

Tænk ernæring og klima sammen
Forskernes bud på en ny global diæt rummer et vigtig budskab om at samtænke ernæring og klima, mener Jon Fuglsang, som er lektor og fødevaresociolog på Professionshøjskolen Metropol.

Noget, der langtfra sker automatisk i dag. Han mener, det er helt forfejlet, når forskere og myndigheder hjemme i Danmark udelukkende trækker på en ernæringsfaglig vinkel, når de kommer med anbefalinger til, hvad folk skal spise.

“Tidligere var det nok bare at tage stilling til, om mad var sundt eller ikke sundt. Men det er ikke nok længere. For eksempel mener jeg, det er helt ude af trit med virkeligheden, at klimabelastning ikke er en del af kostrådene,” siger Jon Fuglsang.

Det er et synspunkt, der bakkes op af Greenpeace. Klima- og energipolitisk rådgiver Tarjei Haaland hæfter sig ved, at de internationale forskerne anbefaler et ugentligt forbrug af okse-, svine- og lammekød, der er fem gange mindre end de danske myndigheders kostråd.

“Anbefalingen i rapporten er et kraftigt vink med en vognstang til dem, der fastlægger vores kostråd, om at revurdere rådet om vores kødindtag. Dermed ville man også sende et kraftigt signal til kommuner, institutioner og andre, der producerer mad til mennesker hver dag,” siger Tarjei Haaland.

Hold politik ude af kostråd
Branchedirektør for erhvervsorganisationen DI Fødevarer mener derimod, det vil være helt forkert at begynde at indtænke klimahensyn i vores kostråd.

“Jeg ville være stærkt bekymret ved at blande klima ind i kostrådene, fordi de så går hen og bliver politiske. Den vigtigste udfordring, vores kost kan bidrage til, er stadig det sunde liv, og det er ret vigtigt, at man ikke mudrer det sammen med andre hensyn, hvis man skal bevare respekten om dem,” siger Leif Nielsen, der understreger, at han fuldt ud anerkender de globale udfordringer, som forskerne søger at løse.

Heller ikke Kost- og Ernæringsforbundet mener, at man skal løse klimaproblemerne med vores kostråd.

“Hvis kostrådene skal formuleres, så de redder klimaet, så misser vi hele den indsats, der handler om, at vi skal spise på en måde, så vi ikke får livsstilssygdomme, siger Ghita Parry.

Myndigheder som driver for klima
Når det er sagt, så mener Ghita Parry, at de danske kostråd allerede i dag kan stå klimadistancen og faktisk har råd, der går hånd i hånd med en bæredygtig kost.

Det synspunkt deler Jon Fuglsang i høj grad og pointerer, at man i princippet kun behøver at tilføje til kostrådene, at vi skal skære mere ned på kødet.

Ghita Parry mener til gengæld, at der kan være andre og bedre veje til at samtænke kost- og klimapolitik.

Hun fremhæver, at myndighederne gennem mange år har været en vigtig driver for økologien, men at det måske nu er tid til at kigge på og prioritere en ny balance, bæredygtighed.

“En fødevareminister kunne da godt invitere Kost- og Ernæringsforbundet til en snak om, hvorvidt vi kunne bruge de offentlige måltider som en innovationsmotor for klima, ligesom vi tidligere har set det med økologien. Det vil være spændende og kunne flytte noget,” siger hun.

Muligheder for dansk fødevarebranche
Greenpeace mener helt generelt, at den nye rapport fra et bredt udsnit af forskere bør være et wakeupcall til politikerne og myndighederne om, at ikke bare det danske forbrug af kød skal reduceres markant, men også den danske produktion af kød.

“Der forestår en kraftig forvandlingsproces, som skal sættes i gang politisk, for at hjælpe de landmænd, der gerne vil omstille sig og overgå til at producere flere planteafgrøder,” siger Tarjei Haaland.

Forskernes budskaber om fødevareændringer kan da også blive til dansk fødevareerhvervs fordel, mener Leif Nielsen. Han peger på, at Danmark allerede i dag er førende, når det kommer til animalske proteiner og ingredienser.

“Det kan godt være, at branchen skal igennem nogle større omstillinger af, hvad og hvordan vi skal producere, men ser du 50 år tilbage, er der sandelig også sket mange strukturændringer i sektoren. Og jeg ser masser af muligheder for, at danske kompetencer kan blive bragt i spil, også i en verden anno 2050,” siger Leif Nielsen.

Læs et resume af rapporten her

Forrige artikel EU-Parlamentet kræver strammere regler for pesticider EU-Parlamentet kræver strammere regler for pesticider Næste artikel Formand for Danske Svineproducenter stopper Formand for Danske Svineproducenter stopper