Debat

Forskningskonsulent: Der er brug for saglig information om miljøgifte

DEBAT: Det er nødvendigt med saglig dialog og kontinuerligt samarbejde på tværs af interessenter, hvis vi skal belyse de tilsigtede og utilsigtede effekter af miljøgifte, skriver Annette Plesner.

Glyphosat er det mest anvendte pesticid i Danmark og på verdensplan, skriver Annette Plesner. 
Glyphosat er det mest anvendte pesticid i Danmark og på verdensplan, skriver Annette Plesner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annette Plesner
Seniorforskningskonsulent

Debatten om miljøgifte og pesticider har stået på i årtier på tværs af faglige interessegrupper. Den kan til tider udmynte sig som en salgs- eller skræmmekampagne, der er dogmatiseret, kategorisk eller følelsesbaseret.

Dette forekommer ofte, uanset om indlægget stammer fra producenterne, producentfinansieret gunstig forskning og tilhørende interesseorganisationer eller fra natur- og miljøorganisationer, uvildig forskning og økologisk produktion, som typisk udgør den modsatte lejr.

For at den enkelte nysgerrige eller bekymrede borger kan følge udviklingen på området og vælge, om de som forbrugere vil købe et produkt eller som politikere stemme for eller imod et forslag, er det vigtigt med lettilgængelig og transparent information baseret på saglig forskning fra både industrien (hvor der kan forekommer interessekonflikter) og fra neutrale aktører.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Til forskel fra producenten har de neutrale aktører ikke en interesse i at sælge et produkt, men derimod blot et ønske om at undersøge og forstå virkemåden af et stof eller produkt. Uanset hvem der leverer resultaterne er det væsentligt, at alle data præsenteres, inklusiv information om utilsigtede virkninger og skadelige effekter.

Således var kronikken 'Her er konsekvenserne ved årtiers forbrug af pesticier', der blev bragt her på Altinget i august, netop et forsøg på at kaste faktuelt lys over en del af problematikken vedrørende pesticider og andre giftstoffers indflydelse på vores helbred.

At informere om, at det vil få alvorlige konsekvenser for landbruget, hvis et pesticid forbydes, kan vist kun klassificeres som en skræmmekampagne, og det er dybt bekymrende.

Annette Plesner
Seniorforskningskonsulent

Emnet er uhyre komplekst på grund af mange forskellige godkendte stoffer, synergistiske effekter på tværs af diverse miljøgifte, løbende lancering af nye produkter og det fortsat stigende forbrug på verdensplan, hvor målet som det mindste må være forbrug med omtanke.

Mest anvendte produkt er ikke nødvendigvis det bedste
At et giftstof som glyphosat er det mest anvendte pesticid i Danmark og på verdensplan er faktuelt korrekt - på lige fod med, at Coca-Cola er den mest solgte sodavand på verdensplan.

Uden i øvrigt at sammenligne disse to vidt forskellige, solidt markedsførte produkter kan det fastslås, at Coca-Cola er en sukkerholdig energidrik, der næppe kan opfattes til gavn for folkesundheden.

Første pointe er, at selvom et produkt er det mest anvendte, betyder det ikke nødvendigvis, at det er det bedste eller sundeste produkt med mindst skadelige bivirkninger, eller at det er ufarligt at anvende i selv store koncentrationer for forbrugeren og miljøet.

Denne kendsgerning udgør netop det basale princip bag toksikologi og blev opsumeret af Paracelsus for godt 500 år siden: ”Alt er giftigt, og intet er uden gift. Kun doseringen gør, at en ting ikke er giftigt”.

At et produkt er det mest anvendte kan skyldes, at det er revolutionerende indenfor sit område, at det er billigt, at det er mindre giftigt, eller at det er mere selektivt end tidligere produkter.

Men det kan også være en konsekvens af en intens lobbyisme og markedsføring fra producenten eller måske pres fra interesseorganisationer. Som oftest er det en kombination af disse forskellige faktorer.

Lobbyister bruger skræmmekampagner
For det andet kan et markedsført stof eller produkt være det mest velundersøgte, uden at det danner grundlag for, om fordelene opvejer bivirkningerne på miljø og helbred.

I glyphosats tilfælde er det blandt andet et spørgsmål om, at producenten selv har publiceret tusindvis af artikler og selvfølgelig har en interesse i at sælge sit produkt.

Som den tyske gruppe Lobby Control pointerede, kan det ikke undgå at skabe opsigt, når producentfinansieret forskning promoveres af industriens lobbyister i EU for at sikre fortsat anvendelse af et pesticid. Netop dette blev for nyligt afsløret af The Guardian.

At informere om, at det vil få alvorlige konsekvenser for landbruget, hvis et pesticid forbydes, kan vist kun klassificeres som en skræmmekampagne, og det er dybt bekymrende. Særligt når eksperter fra FN's Menneskerettighedsråd i 2017 udgav en rapport, der bedømmer, at det stik modsatte er tilfældet.

For år tilbage anvendte den schweisiske kemigigant Syngenta samme form for skræmmekampagne i forbindelse med at opnå en fornyet godkendelse af pesticidet atrazin, som heldigvis har været forbudt i Danmark i mere end 25 år.

I sidste måned bragte The New York Times en interessant artikel vedrørende lægemiddelresistens, hvor pesticidindustrien lobbyede stærkt for ikke at kæde en stigende svampemiddelresistens sammen med svampemidler anvendt i landbruget, selvom dette problem har været rapporteret siden 1980’erne og er en reel fare for patienter, der kræver behandling med azol-præparater.

Det er således vigtigt, at være opmærksom på den magt som pesticidindustriens lobbyister har. Deres kampagner kan være misvisende eller decideret ukorrekte og alligevel til tider påvirke lovgivningen på området.

Studier publiceres udenom videnskabelige medier 
For det tredje er det vigtigt at være opmærksom på, hvor alle disse artikler bliver publiceret. Hvilken vægt bliver de tillagt? Og hvor ofte bliver de citeret?

For eksempel er Pest Management Science (PMS), der også refereres herhjemme, ejet af kemiindustriens forening, Society of Chemical Industry. Tidsskriftet er finansieret af producenterne. 

Reelt set rangerer PMS med en impaktfaktor på 3.3 i 2020. Det er i den lavere ende af solide forskerbedømte, peer-reviewed tidsskrifter.

Tallet indikerer antallet af gange en artikel i gennemsnit bliver citeret i andre anerkendte tidsskrifter, hvor en impaktfaktor på seks anses for god. Over ti anses som fremragende.

Hertil kommer, at mange studier publiceres udenom de troværdige videnskabelige medier. Det vil sige, at de ikke bliver underkastet obligatorisk peer-review af uafhængige forskere. Disse rapporter anvendes ikke desto mindre ofte i forbindelse med forskellige myndigheders godkendelse af stoffer.

Budskabet er, at en åben, respektfuld og saglig dialog og kontinuerligt samarbejde på tværs af interessenter er nødvendig for bedst muligt at belyse både de tilsigtede og utilsigtede effekter af miljøgifte.

Dertil kommer, at det er væsentligt at identificere, hvem der har finansieret de videnskabelige studier, og om lovgivning på området potentielt er farvet af industriens lobbyister eller baseret på reel faglitteratur.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00