Fra Georg Gearløs til valgperiodens største klimaaftale: Nu kommer CO2-afgiften

En ny grøn skattereform skruer op for CO2-beskatningen. Få overblikket over de vigtigste nedslag fra Klimarådets anbefaling til en CO2-afgift, der blev kaldt Georg Gearløs-agtig, til en aftale blev indgået natten til fredag.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

På årets første forårsdag i 2020 præsenterede Klimarådet et første bud på, hvordan Folketingets klimamål om 70 procents CO2-reduktion kunne nås.

Det bærende i Klimarådets pakke var tanken om en ensartet CO2-afgift. Med en sådan vil CO2-reduktionerne komme billigst for samfundet.

Efterfølgende fulgte to år, hvor CO2-afgiften både har været klimahelt, skurk og sikkert også en masse midt imellem.

Altinget giver dig et tilbageblik over forløbet op til aftalen om den grønne skattereform.


1. marts 2020

Klimarådet kommer med den første rapport efter aftalen om klimaloven i december 2019. Klimarådet giver her et bud på, hvordan politikerne kan gribe det nye klimamål an.

Det bærende element i Klimarådets anbefaling er, at der skal en CO2-afgift på op mod 1500 kroner pr ton CO2 i 2030, for at nå 70 procentsmålet.

Ensartede afgiftssatser på tværs af sektorer, dog med fradrag for kvoteprisen for de kvoteomfattede virksomheder, vil reducere CO2-udslippet omkostningseffektivt, lød begrundelsen.


19. maj 2020

Coronaen havde rystet verden, og klimaminister Dan Jørgensen (S) i Børsen varsler et længeventet klimaudspil, men slår også fast, at regeringen er ikke vild med tanken om en CO2-afgift.

“Det er faktisk en lille smule fantasiløst altid bare at pege på CO2-afgifter. Det er, som om at det er blevet et vidundermiddel, der kan løse alle klimaproblemer. Der findes ikke noget sted i verden, der har introduceret sådan en Georg Gearløs-agtig model, som Klimarådet foreslår,” sagde Dan Jørgensen.


19. juni 2020

Venstre og Radikale går sammen om at presse regeringen og kræve en CO2-afgift, der skal blive et centralt værktøj for at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030.

”En ensartet CO2-afgift er det skarpeste klimaredskab i skuffen, og det håber og tror jeg også på, at Dan Jørgensen og regeringen er med på. For ellers beslutter man jo, at den grønne omstilling skal være unødvendig dyr," sagde Radikales daværende leder, Morten Østergaard.

Han var på dagen flankeret af Venstres Jakob Ellemann-Jensen, der dog tilføjede en vis bekymring for Klimarådets høje afgiftssats.

”Udfordringen er at sikre den rette balance, for hvis man sætter afgiften for højt, så forsvinder virksomhederne bare ud af landet, og det er der ingen, der er interesseret i," sagde V-formanden.


8. december 2020

Regeringen og et flertal af Folketingets partier bestående af Venstre, Konservative, SF og Radikale bliver enige om, at der skal indføres en ensartet CO2-afgift.

Men spørgsmålet, om hvordan den skal udformes, udskydes til, at et ekspertudvalg kommer med bud, der først alle er præsenteret i efteråret 2022.

Det betyder beslutningen om en CO2-afgift reelt skubbes og først skal træde i kraft efter 2025.

"Det er et kæmpe tilbageskridt for den grønne omstilling at udskyde beslutningen om en ensartet CO2-afgift mange år frem i tiden. Regeringen og partierne bag aftalen har syltet beslutningen om den nødvendige CO2-afgift," sagde Mai Villadsen, som kaldte aftalen et ”enormt klimasvigt”.


25. februar 2021

Den ekspertgruppe, der skal komme med bud på rammerne for fremtidens grønne beskatning, er nedsættes. Tre tidligere vismænd er blandt de seks eksperter. Formand for udvalget bliver økonomiprofessor Michael Svarer, og tidligere formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, er medlem.

I første omgang skal eksperterne komme med en rapport og forslag til CO2-afgift for industrien, og i efteråret 2022 skal den endelige rapport være klar, hvor også klimabeskatning af landbruget er med.

Den første rapport skulle komme i udgangen af 2021, men bliver senere forsinket.


9. marts 2021

I ny rapport lægger De Økonomiske vismænd max pres på regeringen for at rykke hurtigt på en CO2-afgift.

Regeringen bør hurtigst melde ud, at der vil komme en ensartet CO2-afgift på 1200 kroner i 2030. Den nuværende klimapolitik vil nemlig gøre det op til fire gange så dyrt at nå klimamålet, viser beregningerne fra Det Miljøøkonomiske Råd.

Samtidig gør vismændene det klart, at skal de økonomiske omkostninger for at nå klimamålet holdes nede skal alle sektorer rammes af CO2-afgiften.

“Man kan godt nøjes med at regulere den øvrige økonomi og forsøge at skåne landbruget. Det bliver bare en helt del dyrere samlet set,” sagde økonomiprofessor Lars Gårn Hansen, der er professor i økonomi og medlem af De Økonomiske Råds formandskab.


7. december 2021

Senere på året følger vismændene med nye beregninger af, hvordan en CO2-afgift vil ramme.

Beregningerne viser, at 14.500 beskæftigede i landbruget og på gartnerier, særligt i Vest- og Sydjylland, vil blive ramt, mens serviceerhvervene omvendt vil nyde godt af en højere CO2-beskatning.

”Samlet set viser vores analyse, at det vil gå nogenlunde lige op med antal job, men der vil ske en forskydning af job fra landet mod byerne,” sagde Lars Gårn Hansen da de nye beregninger blev præsenteret.

”Lige nu er en ekspertgruppe ved at se på, hvordan vi bedst muligt indretter en ensartet CO2e-afgift, så vi kommer i mål på klogest mulig vis. Det indebærer også, at vi skal have øje for den sociale balance, et bæredygtigt erhvervsliv og et stærkt velfærdssamfund,” lød det i en kommentar til analysen fra daværende skatteminister Morten Bødskov (S).


2. januar 2022

Statsminister Mette Frederiksen (S) er pludselig ikke længere rød før hun er grøn. Det viser hun i nytårstalen, hvor hun varsler, at der i det nye år skal ”træffes beslutning om en ny og ambitiøs afgift på CO2.”

”Den skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.”

”Mange er allerede i gang med at omstille sig. For andre vil det tage længere tid. Men udgangspunktet er enkelt. Det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest. Det skal også gælde i den grønne omstilling: Hvis du udleder CO2 – så skal du betale. Dét er det mest rimelige.,” sagde Mette Frederiksen.


9. februar 2022

Ekspertgruppen er klar med de første anbefalinger og har fundet tre modeller til en CO2-afgift, der kan hjælpe politikerne med at nå klimamålet.

I alle modeller skal prisen på at udlede CO2 sættes op, men hvor prisen i den første model skal være lige høj for alle, så giver de to andre modeller rabat på afgiften til særligt udsatte erhverv og tilskud til CO2-fangst.

Fokus bliver hurtigt på den rabat, som to af modellerne lægger op til, at Danmarks største CO2-udleder, Aalborg Portland, skal have.

”Vi går så langt, vi synes, vi kan, hvor de stadig har en realistisk chance for at overleve,” sagde Peter Birch Sørensen ved præsentationen.


20. april 2022

S-regeringen præsenterer forslag til en grøn skattereform med en mere ensartet CO2-afgift.

Virksomheder skal overordnet betale 750 kroner for at udlede et ton CO2, men de største CO2-syndere skal have en rabat, fordi de også betaler til EU’s kvotesystem og har vanskeligt ved at omstille sig.

Aalborg Portland skal derfor kun have en afgift på 100 kroner.

”Hvis vi lukkede Aalborg Portland, så er det ikke sådan, at der ikke ville blive produceret cement længere, det ville bare blive produceret et andet sted. Vi vil hellere være med til at omstille produktionen,” lød det fra klimaminister Dan Jørgensen.

Regeringen forventer udspillet kan reducere CO2-udslippet med 3,7 millioner ton.

”Det er det enkeltstående udspil, som kommer til at levere den største reduktion,” sagde Dan Jørgensen.
 

24. juni 2022 

Regeringen indgår en bred aftale med Venstre, SF, Radikale og Konservative om en grøn skattereform. Aftalen er det største enkeltstående bidrag til Danmarks klimamålsætning i 2030 siden klimalovens vedtagelse.

Lige inden aftalen lukkes vælger Enhedslisten ikke at være med. 

"Vi har taget mange store skridt i retning af Danmarks ambitiøse klimamålsætning, men dagens aftale er det største skridt af dem alle. Med bred opbakning viser vi nu, at den grønne omstilling kan gå hånd i hånd med en stærk industri og et trygt velfærdssamfund," siger finansminister Nicolai Wammen (S). 

Ifølge Enhedslisten er aftalen dog "kulsort", fordi den indeholder en særlig rabat til mineralogiske virksomheder som Danmarks største CO2-udleder, Aalborg Portland. 

"Aalborg Portland-rabatten er en graverende klima-fejl. Vi står i en akut klimakrise, og den kalder på ambitiøse og retfærdige svar. Det leverer aftalen ikke, og derfor står Enhedslisten udenfor. Statsministeren har lænket sig til Aalborg Portland. Vi lænker os til klimakampen," siger Enhedslistens Mai Villadsen.

I efteråret kommer den grønne skattekommission med hovedrapporten, der også vil indeholde anbefalinger til en klimaafgift på landbruget. I 2023 skal politikerne genbesøge den grønne skatteaftale. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00