Debat

Fremtidens uddannelser handler om sundhed

DEBAT: Forbundsformand i Kost & Ernæringsforbundet Ghita Parry roser fødevareuddannelserne for at følge arbejdsmarkedet og mener, at uddannelsernes niveauer og bredde er deres styrke. Samtidig efterlyser hun en mere evidensbaseret praksis på området.

"Bredden i PB-uddannelserne er måske en akilleshæl,
men det er først og fremmest en enorm styrke. Vi ser PB’ere, der både kan lede
store mad- og måltidsorganisationer, være kost- og sundhedskonsulenter,
behandlere, udviklere, selvstændige, vejledere og meget andet," skriver Ghita Parry, forbundsformand i Kost & Ernæringsforbundet. 
"Bredden i PB-uddannelserne er måske en akilleshæl, men det er først og fremmest en enorm styrke. Vi ser PB’ere, der både kan lede store mad- og måltidsorganisationer, være kost- og sundhedskonsulenter, behandlere, udviklere, selvstændige, vejledere og meget andet," skriver Ghita Parry, forbundsformand i Kost & Ernæringsforbundet. 
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ghita Parry
Forbundsformand i Kost & Ernæringsforbundet 

Man kan ikke sige fødevarer uden at sige sundhed og gastronomi. Det afspejler sig i de uddannelser, som medlemmer af Kost & Ernæringsforbundet har i bagagen. Og det afspejler sig i det arbejdsmarked, som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige er på. 

Det danske arbejdsmarked har bredt sig ud, og derfor er uddannelserne fulgt efter. Det er rigtig fornuftigt, for det betyder helt grundlæggende, at vi uddanner folk til job. 

”Vores” uddannelser bevæger sig på fire niveauer fra håndværkere over teknologer, professionsbachelorer og kandidater. Vi har brug for alle niveauer på arbejdsmarkedet – og jeg vil gerne forklare hvorfor.

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv indlæg til [email protected]

Spydspids i sundhedsfremmende tiltag 
Med EUD-reformen ser vi nu en tidssvarende uddannelse til ernæringsassistent, som med sin mulighed for EUX kan tiltrække endnu bredere.

En uddannelse med håndværk, faglighed og bæredygtighed i højsædet. En uddannelse, der er attraktiv. Ikke kun for eleverne, men også for de arbejdsgivere, der skal have produceret sund og nærende kost, hvor smag og hygiejne er i fokus.

Mit håb er, at feltet mellem sundhed og fødevarer, kost og ernæring i endnu højere grad kan basere sig på evidens. Vi er slet ikke færdige med at blive klogere på mad og måltider, og hvor stor en indvirken det har på menneskers livskvalitet og sundhedstilstand.  

Ghita Parry
Forbundsformand, Kost & Ernæringsforbundet

Ernæringsassistenten kan også spille en rolle som producerende spydspids i private virksomheders sundhedsfremmende tiltag. 

Teknisk viden er guld værd
Ernæringsteknologerne, med deres anvendelsesorienterede tekniske viden, er guld værd på arbejdspladser, hvor de eksempelvis selv skal drive en produktion eller lede håndværkere. De kan bidrage til produkt- og teknologiudvikling, fordi de har øje for de praktiske løsninger. 

Arbejdsgiverne har endnu ikke til fulde forstået, hvor stort et aktiv teknologerne kan være. Men bare vent, arbejdsmarkedet skal nok få øjnene op for deres kvaliteter og kompetencer. Det er i hvert fald et tog, vi skubber på som faglig organisation.  

Bredden er en styrke
Da vi sagde farvel til økonomauddannelsen, som jeg selv har gennemført, sagde vi samtidig goddag til professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Professionsbachelorerne (PB) har haft det hårdt med at blive kendt. Der er ingen tvivl om, at vi har brug for bachelorerne. Det er helt rigtigt set, når Sofie Carsten Nielsen vil gøre arbejdsmarkedet for bachelorer mere attraktivt.

For det er attraktivt. Jobbene er der, og flere er på vej. Men det må og skal være mere tydeligt, hvad de kan bidrage med og i hvilke funktioner, end det er nu.

Bredden i PB-uddannelserne er måske en akilleshæl, men det er først og fremmest en enorm styrke. Vi ser PB’ere, der både kan lede store mad- og måltidsorganisationer, være kost- og sundhedskonsulenter, behandlere, udviklere, selvstændige, vejledere og meget andet.  

Et bemærkelsesværdigt forskningstyndt felt
Endelig har vi kandidaterne. Vi tørster efter viden, forskning og dokumentation for de erfaringer, vi hver dag gør os ude i virkeligheden. Vi har set nogle få PhD-afhandlinger, men vores felt er bemærkelsesværdigt forskningstyndt. Endnu.

Sammen med arbejdsgiverne sætter vi igen i overenskomsterne penge af til netop forskning. Mit håb er, at feltet mellem sundhed og fødevarer, kost og ernæring i endnu højere grad kan basere sig på evidens. Vi er slet ikke færdige med at blive klogere på mad og måltider, og hvor stor en indvirken det har på menneskers livskvalitet og sundhedstilstand. 

Ønske kan man jo altid, så lad mig slutte med et ønske om, at de fødevarevareuddannelser, vi har, bliver udviklet i takt med arbejdsmarkedet – og i særdeleshed i takt med de ønsker og behov, som borgerne har for forebyggelse, behandling, rehabilitering og sundhedsfremme. 

Det kræver, at medarbejderne løbende udvikler sig og får adgang til efter- og videreuddannelse af høj kvalitet. Derfor er fremtidens fødevareuddannelse rettet mod sundhed og gastronomi – og den er livslang.

Til gavn for den enkelte medarbejder, borger og ultimativt samfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ghita Parry

Formand, Kost og Ernæringsforbundet
økonoma

0:000:00