Fugleinfluenza bør føre til frit valg

Claus Iversen

Forbrugernes frie valg bør ikke være til forhandling, fordi den bagvedliggende variabel nu hedder kyllingekøds oprindelsesland i stedet for indhold af GMO. Ellers begynder fødevareministerens ord om forbrugernes frie valg i andre sammenhænge at halte.

FødevareTinget

FUGLEINFLUENZA... DET ER lige før, vi er begyndt at frygte denne sygdom mere, end den mere almindelige og velkendte influenza, som rammer mennesker.

Nu drejer det sig naturligvis om mere og andet end overførsel af sygdommen til mennesker. Der er millioner af EURO på spil, herunder også for den danske fjerkræ-branche, og dermed er der også mange arbejdspladser på spil.

Derfor er det naturligt, at udbruddet af fugleinfluenza vækker bekymring mange tusinder af kilometer borte fra Sydøstasien.

EU HAR DA også indført importrestriktioner for fjerkrækød fra Thailand, der ikke er varmebehandlet. En fornuftig disposition.

0:000:00