GMO-positiv: Hvis man mener, at GMO er mere unaturligt, så har man et forklaringsproblem

Af Signild Vallgårda
Medlem af Det Etiske Råd, Cand.mag., dr.med. og professor

Det Etiske Råd er i forbindelse med arbejdet med den etiske forbrugers muligheder kommet med en udtalelse om genmodificeret foder til dyr.

GMO står for genmodificeret organisme. Et flertal, som jeg tilhører, mener, at det fortsat skal være tilladt at bruge GMO-foder.

Vi mener også, at kød produceret med sådant foder skal mærkes, så forbrugere, som ikke ønsker at spise kød fra dyr, som har spist GMO, kan undgå det.

Så længe der ikke er påvist skadelige effekter på mennesker og dyr af denne form for planteforædling, mener jeg ikke, at der grund til at forbyde den, når man ellers tillader både plante- og dyreforædling.

Men da konsekvenserne af genmodifikation kan blive mere voldsomme, også de negative, er det nødvendigt, at den foregår under mere kontrollerede forhold, end dem man kæver for anden forædling.

Det er fremført som argument mod GMO, at man griber ind i naturen. Til det kan det siges, at det kan være svært, for ikke at sige umuligt, at afgøre, hvad der er natur eller naturligt.

Signild Vallgårda, medlem af Det Etiske Råd

For at det skal være en god ide at tillade GMO, bør de også medføre nogle fordele. Om de gør det, afhænger af, hvordan de bliver dyrket og med hvilke formål.

Frivillige aftaler er vanskelige
Rigtigt brugt kan GMO medføre mindre brug af sprøjtegifte og dermed øget biodiversitet og mindre gift i grundvand med videre. De kan også give større udbytte og gøre dyrkningsformer, som giver mindre erosion, mulige.

Genmodifikation kan gøre, at planter kan tilpasses nye klimatiske forhold, de kan blive sundere og mere ernæringsrige og resistente mod skadedyr. Så rigtigt brugt er der mulighed for store fordele.

Hvis man derimod ikke kan styre brugen af plantegifte, og man eksempelvis bidrager til udvikling af giftresistent ukrudt, vil GMO naturligvis ikke være et fremskridt.

Et landbrug, som er til gavn for miljøet, får man, hvis det er velreguleret. Det gælder ikke kun GMO-landbrug. Det har vist sig, at det er mere end svært at få landbruget til at reducere mængden af sprøjtegifter og antibiotikabrug gennem frivillige aftaler.

Uden strikt regulering er der fare for, at GMO-dyrkning i og uden for EU ikke giver den ønskede gavnlige effekt på miljøet og fødevareforsyningen. Ideelt set burde vi også stille krav til dyrkningen af de GMO’er, som importeres til EU.

Siden det ikke er påvist, at hverken dyr eller mennesker påvirkes sundhedsmæssigt af, at dyrene fodres med GMO, bør forbrugerne af den grund roligt kunne spise kødet.

Man kan derfor spørge, hvorfor det skal mærkes. Det er det i mine øjne to grunde til. For det første skal forbrugerskepsis tages alvorligt. Ingen videnskab kan være helt sikker på sine resultater, derfor kan man ikke bare affærdige skepsissen.

Det er for det andet vigtigt at tage menneskers bekymringer alvorligt, ellers svækkes deres tillid til myndigheder og producenter, og det er ingen tjent med.

Er GMO mere unaturligt?
Det er fremført som argument mod GMO, at man griber ind i naturen. Til det kan det siges, at det kan være svært, for ikke at sige umuligt, at afgøre, hvad der er natur eller naturligt.

Hvis man med det mener oprindeligt, før menneskene begyndte at blande sig, har vi ikke meget natur. Hvis man mener, at GMO er mere unaturligt end anden forædling, mener jeg, at man har et forklaringsproblem.

Begge dele forandrer planters eller dyrs arvemasse. Ved indgreb direkte i generne kan det gå hurtigere, men måske også blive mere præcist, så man bedre opnår det, man ønsker.

Endelig er det væsentligt at skelne mellem, hvad der er af konsekvenser af et meget intensivt landbrug, hvor miljøhensyn spiller en lille rolle, og hvad der direkte følger af GMO.

Der forekommer monokulturer, brug af sprøjtegifte, udpining af jorden med videre både i traditionelt og GMO-landbrug.