Debat

Greenpeace: Lunde Larsen stiller sig på den forkerte side i Kattegat

DEBAT: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen stiller sig i vejen for et svensk ønske om at sikre beskyttelsen i Kattegat og presser i stedet på for, at området vil blive åbnet for ødelæggende bundtrawlsfiskeri nok engang. Det giver kort sagt ikke mening, skriver Magnus Eckeskog, Greenpeace.

Foto: Carlos Minguell/OCEANA
Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Magnus Eckeskog
Havansvarlig i Greenpeace

At Konservative tabte kampen om et egentligt miljøministerium var en forpasset mulighed for at vriste hensynet til miljøet fri fra ikke bare landbrugets, men også fiskeindustriens tunge interesser.

Et højaktuelt eksempel udspiller sig i Kattegat, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har valgt at stille sig skulder ved skulder med repræsentanter for den danske fiskeindustri, frem for at bakke op om fremsynede svenske planer om et større havreservat.

Svensk ønske om havreservat
Svenskerne ønsker at skabe en oase på størrelse med Bornholm, hvor arter og levesteder er beskyttede mod ødelæggende menneskelig indblanding som fiskeri med bundtrawl.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Esben Lunde Larsen har i konsultationer med grønne NGO’er gjort klart, at han på sin side arbejder for at stille sig i vejen for planerne og i stedet ophæve den aktuelle, midlertidige fredning af området.

Hele 33.000 mennesker fra begge sider af sundet har de seneste måneder skrevet under på ønsket om et egentligt beskyttet havreservat.

Greenpeace har naturligvis tænkt sig at opretholde presset på ministeren for at stille sig på den rette side i spørgsmålet.

Magnus Eckeskog
Greenpeace

I Greenpeace har vi naturligvis gerne villet bringe den opfordring videre til ministeren, men en længerevarende udveksling med ministerens kontor er nu endt i, at vi kort og godt har fået at vide, at Esben Lunde Larsen af princip ikke tager imod underskriftsindsamlinger (hvilket står i besynderlig kontrast til adskillige ministerkolleger).

Lav torskebestand indledte aftale
Baggrunden for den dansk/svenske strid om området i Kattegat er en aftale mellem de to lande i 2009, hvor man enedes om at komme den stærkt overfiskede torskebestand til undsætning.

Torsken fanges i stor udstrækning som bifangst i bundtrawlsfiskeriet efter jomfruhummer, og de seneste fem år har bestanden heldigvis nydt godt af den øgede beskyttelse, som blandt andet har bestået af det midlertidigt totalfredede område i det sydlige Kattegat.

Beskyttelsen har ikke mindst betydet, at truede og sårbare blødbundskoraller er vendt retur, og at krebsdyrarter og jomfruhummer har fået et sikkert miljø at leve i. Syv års genopretning har altså været guld værd for den rige natur på havbunden.

Nu ønsker Sverige så at tage skridtet videre og oprette et egentligt havreservat i området som en del af internationale forpligtelser om at beskytte 10 procent af havområder senest i 2020.

Den svenske Havs- och Vattenmyndigheten (svarende til NaturErhvervstyrelsen i Danmark) anbefaler på baggrund af en række biologiske argumenter, at beskyttelsen gøres permanent.

Jomfruhummer giver stadig indtjening
Når den danske miljø- og fødevareminister på sin side ønsker at genåbne området, handler det om den historiske vigtighed for det danske jomfruhummerfiskeri.

Trods store protester fra den danske fiskeindustri, da det afgrænsede område blev midlertidigt fredet, viser Miljø- og Fødevareministeriets tal dog, at fiskerne i Kattegat fra 2010 og frem generelt ikke har oplevet en nedgang i indtjeningen.

Flere år er der faktisk samlet set landet jomfruhummere for højere beløb.

I den verserende sag har de svenske myndigheder senest åbnet for, at en mindre del af området kan genåbnes for fiskeri efter jomfruhummer.

Länsstyrelsen i Skåne anbefaler, at det i så fald kun skal gælde fiskeri med tejner, en slags fælder som gør det muligt at fange hummere uden samtidig at skade havbunden med bundslæbende redskaber.

Greenpeace er helt enige. Fiskeri med tejner er langt mere skånsomt mod miljøet, og samtidig viser et nyt studie fra Landsforeningen Levende Hav, at afregningspriser på jomfruhummer fanget med tejner er 15–20 procent højere på auktionen, end hummer fanget med bundtrawl.

Samtidig giver fiskeriet en brændstofsbesparelse på hele 58 procent. DTU Aqua har endda lavet forsøgsfiskeri inden for det lukkede område, der konkluderer, at det er muligt at fiske med tejner her.

Det giver kort sagt ikke mening, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ønsker at stille sig i vejen for det svenske ønske om at sikre beskyttelsen i Kattegat og i stedet presse på for, at området vil blive åbnet for ødelæggende bundtrawlsfiskeri nok engang.

Greenpeace har naturligvis tænkt sig at opretholde presset på ministeren for at stille sig på den rette side i spørgsmålet.

Både på vegne af Kattegats havmiljø og de 33.000 mennesker, der har skrevet under i ønsket om, at Esben Lunde Larsen lytter til Sverige og den sunde fornuft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Lunde Larsen

Fhv. miljø- og fødevareminister, uddannelses- og forskningsminister og MF (V), studerende
cand.theol. (Københavns Uni. 2008), ph.d. (Københavns Uni. 2013)

0:000:00