Her er erhvervsafgifterne, der er i spil

AFGIFTER: Når regeringen til marts fremlægger sin konkurrenceevnepakke, kan erhvervsafgifter meget vel være i spil. Altinget.dk giver her et overblik over en række af de omdiskuterede afgifter for erhvervslivet.
Foto: Colourbox
Morten Øyen
Fakta
TEMA: Flugten fra skatterne og afgifterne

Som optakt til regeringens kommende pakke, der skal skabe job og styrke konkurrenceevnen, sætter Altinget.dk i den næste tid fokus på de skatter og afgifter, som påvirker danskerne og landets virksomheder.

Hvis du har lyst til at deltage i debatten med kommentarer eller debatindlæg, kan du skrive til [email protected].

Regeringen arbejder i øjeblikket på at sammensætte en konkurrenceevnepakke, der skal skabe job og forbedre konkurrenceevnen for det danske erhvervsliv. Et af de håndtag, regeringen har at skrue på, er skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet.

Altinget.dk giver herunder en liste over en række af de omdiskuterede afgifter for erhvervslivet.

NOx-afgiften
Afgiften på udledningen af kvælstofilter - bedre kendt som NOx-afgiften - blev oprindeligt vedtaget med bredt flertal med VK-regeringens energiaftale i 2008. Men den kom først rigtig højt på dagsordenen - og først for alvor udskældt - da regeringen og Enhedslisten valgte af femdoble afgiften til 25 kroner pr/kg NOx i finanslovaftalen for 2012.

Afgiftsforhøjelsen skulle ifølge regeringen give 600 millioner kroner ekstra til statskassen. Ifølge et notat fra Miljøministeriet vil adfærdsændringer dog medføre, at afgiften for erhvervslivet vil falde til 200 millioner kroner i 2020.

Dokumentation
Udviklingen i afgifterne siden 2009

Marts 2009:
Skattereform aftalt mellem VK-regeringen og DF. Afgifter på forurening og energi forøges. Samlet kommer der energi-, klima- og miljøafgifter for næsten 8 mia. kr. (der kommer dog en indtægtsbestemt grøn check). Hertil kommer afgiftsforhøjelse på chokolade, cigaretter mv. på 2 mia. kr. Afgifter er med til at finansiere lavere skat på arbejde.

Maj 2010:
Serviceeftersyn af skattereformen: Tobaksafgifter hæves med yderligere 200 mio. kr. årligt, og der indføres afgiftsforhøjelser på cider og alkoholsodavand for ca. 100 mio. kr. årligt.

Oktober 2011:
Afgift på mættet fedt, træder i kraft: Fedtafgiften var en del af skattereformen i 2009. Betyder prisstigninger på varer som mælk, smør, ost og kød og indbringer et samlet årligt provenu på 1,3 mia. kr.

November 2011:
Der aftales med finansloven for 2012 nye skatter og afgifter for ca. 5 mia. kr. i alt på bl.a. varer følsomme over for grænsehandel som øl, vin, sodavand, slik og is.

Marts 2012:
Regeringen og VK vedtager energiforlig med større afgifter på energi: 2,8 mia. kr.

April 2012:
Tobaksafgift: Som en del af finanslovsforliget hæves tobaksafgiften pr. 1. april (provenu 600 mio. kr. i 2012, herefter 900 mio. kr. årligt fra 2013 og frem).

Juni 2012:
Skattereform: Aftalen om skattereform indeholder en såkaldt indeksering af punktafgifter, svarende til 1,8 procent årligt frem til 2020. Øger afgifterne med 2,5 mia. kr. årligt fuldt indfaset. Blandt andet vægtafgift, grøn ejerafgift, afgift af ledningsført vand, forskellige forbrugsafgifter samt sundhedsafgifter (vin, øl, alkoholsodavand, mættet fedt, chokolade, is og mineralvand mv.). Afgifterne er med til at finansiere lavere skat på arbejde.

Juli 2012:
NOx-afgift: Som en del af finanslovsforliget hæves NOx-afgiften pr. 1. juli (provenu 215 mio. kr. i 2012, herefter ca. 600 mio. kr. årligt fra 2013 og frem).

November 2012:
Som en del af finansloven for 2013 afskaffer regeringen og Enhedslisten fedtafgiften og aflyser den ellers bebudede nye sukkerafgift.

Januar 2013:
Ny afgift på husstandsomdelte reklametryksager, der skal indbringe 440 mio. kr. årligt. Desuden ny afgift på arbejdsskader 300 mio. kr. årligt.

(Kilder: Dansk Erhverv, Skat og ft.dk)


0:000:00