Debat

Horesta: Der skal strammes op for at skabe fair og lige konkurrence

DEBAT: Forårets delaftale til fair og lige konkurrence var et solidt skridt i den rigtige retning. Men der er stadig brug for at trække en klar streg i sandet, når offentlige kroner bruges i konkurrence mod private virksomheder, skriver Kirsten Munch Andersen, politisk direktør i Horesta.

Tilknyttet virksomhedsdrift kræver bortforpagtning, men det lykkes ikke altid. Det udhuler støttekronerne og skaber ulige konkurrence, mener Kirsten Munch Andersen, Politisk direktør, Horesta. 
Tilknyttet virksomhedsdrift kræver bortforpagtning, men det lykkes ikke altid. Det udhuler støttekronerne og skaber ulige konkurrence, mener Kirsten Munch Andersen, Politisk direktør, Horesta. Foto: Axel Schütt/Ritzau Scanpix
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kirsten Munch Andersen
Politisk direktør, Horesta

Med forårets delaftale er det bestemt, at offentlige aktørers prissætning skal ske på markedsvilkår, og at klageadgangen over ulige konkurrenceforhold skal styrkes.

To vigtige initiativer. Men de kan ikke stå alene.

For bedre klagemuligheder og flere krav til prissætning ved salg af offentlige varer og ydelser ændrer ikke ved, at offentlige aktører og offentlig støttede aktører ofte konkurrerer mod private på gunstigere vilkår.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det juridiske grundlag kan ikke trækkes længere
Når kommuner bruger kommunalfuldmagten, der er en uskreven lov, som hjemmel for at drive erhvervsvirksomhed, er det vanskeligt at fastlægge, hvor langt virksomhedsdriften kan trækkes juridisk.

Det har resulteret i, at det juridiske grundlag over en årrække er blevet udvidet.

Når offentlige kroner bruges til at etablere festlokaler, bygge store køkkener og indkøb af service, så er det ikke blot en udhulning af støttekronerne til kerneopgaven – men også en unfair konkurrence, der koster private arbejdspladser i hele landet.

Kirsten Munch Andersen
Politisk direktør, Horesta

’Elastikken’ er blevet trukket længere og længere ud.

Flere ting er blevet almindeligt og forventeligt.

De offentlige aktørers manøvrerum er udvidet, selvom det samtidig indskrænker de privates virksomheders forretningsgrundlag.

En lovfæstelse af grundlaget for offentlig erhvervsvirksomhed vil være det rigtige, omend svært realiserbart.

Derfor skal der som minimum slås fast, at ’elastikken’ kan trækkes hertil – og ikke længere.

Det må ikke blive elastik i metermål.

Kommunalfuldmagten gør ulovlige opgaver lovlige 
Vi har i dag et forbud mod, at kommuner kan drive erhvervsvirksomhed, men også en række undtagelser hertil.

Både med grundlag i en række erhvervslove samt kommunalfuldmagten.

Kommunalfuldmagten åbner blandt andet op for, at der kan sælges biprodukter, overskudskapacitet og drives accessorisk eller drives tilknyttet virksomhed.

Undtagelsen om at drive tilknyttet virksomhed strækker ’elastikken’ længst.

Det er en ulovlig opgave, der alligevel er lovlig, fordi den har en nær og tæt tilknytning til en lovlig (hoved)opgave.

Men hvor tæt på skal opgaven være? Og hvor langt vil vi acceptere, at ’elastikken’ trækkes?

Tilknyttet virksomhedsdrift har taget overhånd
Tilknyttet virksomhedsdrift er næsten udelukkende café- og restaurationsdrift i forbindelse med offentlige opgaver.

Det kan være en restaurant på et museum eller en café i et idræts- og kulturcenter. 

Der er krav om bortforpagtning, men det lykkes langt fra altid - ofte fordi betingelserne underminerer forretningsgrundlaget.

Der skal naturligvis være plads til, at der kan serveres mad og drikkevarer i et vist omfang, når museumsgæster eller idrætsudøvere bruger de offentlige aktiviteter.

Men kan det virkelig passe, at det er i orden, at der afholdes konfirmationer, private fester, barnedåb, konferencer, møder og serveres dagens ret - også som take-away - for offentlige kroner?

Det er utrolig langt fra opgaven med at tilbyde historisk viden eller gode idrætsfaciliteter.

Det henvender sig til en kreds af brugere, der er langt større end dem, der faktisk bruger museet eller idræts- og kulturcenteret.

Her er den ulovlige opgave ikke længere bare i tilknytning til den lovlige opgave.

Den har taget overhånd. Og det rammer den lille kro i lokalområdet.

Støttekroner til kerneopgaven udhules 
Offentlige kroner – også som støtte til selvejende institutioner – skal bruges på kerneopgaven og de naturlige brugere heraf.

Ikke på at drive erhvervsvirksomhed.

For når offentlige kroner bruges til at etablere festlokaler, bygge store køkkener og indkøb af service, så er det ikke blot en udhulning af støttekronerne til kerneopgaven.

Det er også en unfair konkurrence, der koster private arbejdspladser i hele landet.

Derfor er det afgørende, at det vigtige arbejde med at skabe fair og lige konkurrence færdiggøres.

Mens vi venter på et forslag til fremtidig regulering fra en arbejdsgruppe, har vi desværre endnu kun, på baggrund af Altingets aktindsigt, set et internt regeringsnotat. 

Arbejdet må ikke stoppe på målstregen.

Elastikken skal gøres kortere  
De nuværende regler om bortforpagtning skal strammes op.

Gennemsigtighed og kontrol med, at offentlige kroner går til det primære formål, skal sikres.

Og der skal indføres en afgrænsning af, hvad der forstås som nært tilknyttet virksomhedsdrift. 

Kort sagt, 'elastikken' skal gøres kortere både for offentlige virksomheder og for aktører, der primært er finansieret af offentlige midler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00