Hvor mange skal dø af fejlernæring

DEBATPANEL: Ældreplejens manglende fokus på ernæring medfører svigt i form af fejl- og underernæring, skriver formanden for Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD) i et indlæg. FaKD sender i dag et åbent brev til socialministeren og beder hende om at få løst problemerne.

Problemet er, at ingen af de projekter, der er blevet igangsat inden for ældreplejen, har haft fokus på ernæring eller ensidige involveret den ekspertise, der har overblikket og den mest gennemgribende kendskab til ernæring.

Cecilia Arendal
Formand for FaKD
Af Cecilia Arendal, formand for Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Der går snart ikke en dag uden, at der rulles endnu en historie op om ældrepleje – nu senest på den ernæringsmæssige front.

Undersøgelsen fra Danmarks Fødevareforskning, omtalt i Altinget de seneste uger, er blot det seneste nummer i rækken, der viser, at igennem de otte år, hvor man har fulgt udviklingen, er der intet sket til trods for, at der har været iværksat en række projekter.

Det får så nogle politikere til at mene, at eksperterne skal smides ud med badevandet, mens hakkebøfferne med bløde løg skal ind på spisebordet.

0:000:00