Jacob Bjerregaard: Jorddelingsfond skal fremtidssikres

Vi har i KL med glæde noteret os, at Folketingets partier er optaget af multifunktionel jordfordeling. Det fremgik både af valgkampen og af Folketingets tørkepakke i 2018, hvor der er afsat 150 millioner kroner til netop det. Midlerne – og måske en ny fond – kan få afgørende betydning for seks kommunale kerneområder i det åbne land: natur, vandmiljø, klima, friluftsliv, landdistriktsudvikling og landbrug.

Baggrunden for et fornyet fokus på jordfordeling er samarbejdet Collective Impact – der blandt andet består af DN, L&F, Friluftsrådet, Landdistrikternes Fællesråd og KL. Parterne foreslog i 2018 Miljø- og Fødevareministeriet en styringsmodel for en jordfordelingsfond. Her blev der blandt andet peget på to forhold:

Dels bør der ske en økonomisk understøttelse af et tæt samarbejde mellem jordfordeler, landbrugskonsulent og kommune – undervejs i selve jordfordelingen.

Dels, at det er kommunerne, der bør søge om jordfordelingen. Begge dele er foreslået med henblik på at sikre resultater, ejerskab og helhedsfokus. KL har formidlet de samme forslag løbende i 2018-2019.

For kommunerne er borgerinddragelse og planlægning for det åbne land helt afgørende. Den primære drivkraft i jordfordelingsprocessen er netop det lokale ejerskab fra de mennesker, der bor i området. Det er hensyn, som tilrettelæggelsen af ordningen skal understøtte.

Med multifunktionel jordfordeling skal der ske væsentlige ændringer i den eksisterende arealanvendelse. Derfor er der behov for helhedsorienteret planlægning, kommuneplantillæg, lokalplaner – og ofte adskillige myndighedsgodkendelser.

Uanset om vi arbejder med 60 eller 70 procent reduktion af CO2-udledningen, så er der brug for, at vi får lavet en såkaldt omvendt Dalgas.

Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL's Miljø- og Teknikudvalg

Kommunerne har derudover omfattende planer, tiltag og drift inden for hver af de seks områder – netop for at sikre synergi mellem de forskellige områder. Endelig er kommunerne det samlende punkt for borgere og erhverv på alle seks områder. I vandråd, naturråd, grønne råd (friluftsliv), klimatilpasningslav, lodsejerforeninger og landsbyråd.

Nogle jordejere i det åbne land er store og har særlige behov. Det kan være større fonde som Den Danske Naturfond, vandværker, forsyningsselskaber. Disse parter kan have relevante ønsker i forhold til natur, grundvandsbeskyttelse, energiplanlægning. De kan også have særlige kompetencer. For eksempel har Den Danske Naturfond de seneste år formået at geare sine midler 1:3 i sine nye og banebrydende projekter.

I den løsning, som KL foreslår, kan Den Danske Naturfond og eventuelt andre parter i samarbejde være medansøgere – sammen med kommunen. Samarbejdet mellem jordejere, landsbyer, fonden og kommunerne har på kort tid udviklet sig til et innovativt og effektivt samarbejde – i øjenhøjde med lokalsamfundet.

Det er også en model, der kan anvendes i forhold til andre formål, for eksempel grundvandsbeskyttelse og landsbyomdannelse. Det er tiltag, der er prioriteret højt af Folketinget. Og modellen kan også anvendes til andre formål i forhold til den store CO₂-reduktion, som det danske samfund står over for i de kommende år. Konkret gælder det i forhold til opstilling af solceller, vindmølleplanlægning, datacentre eller anden energiplanlægning.

Uanset om vi arbejder med 60 eller 70 procent reduktion af CO₂-udledningen, så er der brug for, at vi får lavet en såkaldt omvendt Dalgas. Altså at vi modsat den navnkundige primus motor for opdyrkning af heden i stedet for lader noget af landbrugsarealet gå tilbage til natur, så vi kan bidrage til klimasikring og biodiversitet.

Vi ser i kommunerne frem til at tage fat på de kommende projekter. Det sker med ønsket om, at administrationen af ordningen bliver hensigtsmæssig og fremadrettet for lokalsamfundet, den grønne omstilling og kommunerne. Det vil KL gerne i dialog med en ny regering om.

-----

Jacob Bjerregaard (S) er formand for KL's Miljø- og Teknikudvalg og borgmester i Fredericia Kommune. Han har tidligere været medlem af Folketinget. Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.