Kjer: Forbrugerrådet skræmmer unødigt om kemi

KEMI: Forbrugerrådets rådgivning om kemi kan føre til forvirring og unødig bekymring hos forbrugerne, lyder det fra miljøministeren. Dansk Erhverv bakker op, mens Forbrugerrådet afviser kritikken.

Miljøminister Eva Kjer Hansen er bestemt ikke imponeret af den rådgivning, som Forbrugerrådet Tænk Kemi giver befolkningen.
Miljøminister Eva Kjer Hansen er bestemt ikke imponeret af den rådgivning, som Forbrugerrådet Tænk Kemi giver befolkningen.
Hjalte T. H. Kragesteen

Vi skræmmer ikke forbrugerne. Vi oplyser dem og giver dem en mulighed for at tage et valg. Vi anviser altid alternativer.

Claus Jørgensen
Projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi

Rød, gul eller grøn.

Denne trafiklys-inspirerede farveskala bruger Forbrugerrådet Tænk Kemi i sin rådgivning af befolkningen om problematisk kemi i forbrugerprodukter. Men den tilgang får nu kritik af miljøminister Eva Kjer Hansen (V).

”Jeg mener ikke, at det er fornuftigt over for forbrugerne eller rimeligt over for virksomhederne, at Forbrugerrådet Tænk Kemi baserer sin forbrugerkommunikation på en ren farevurdering. Det er således min vurdering, at den anvendte ’stop-lys’-farvesymbolik, f.eks. i forbindelse med de gennemførte deklarationstests, kan føre til forvirring og unødig bekymring hos forbrugerne,” skriver hun i et nyt svar til Folketinget.

0:000:00