Klimaafgift på landbruget splitter rød blok

Det anbefaler vismændene

Frem mod 2030 skal Danmark reducere udslippet i ikke-kvotesektoren med 2,5 millioner ton såkaldte CO2-ækvivalenter. Det vil sige en mængde drivhusgasser, der svarer til klimapåvirkningen fra 2,5 millioner ton CO2.

Den bedste måde at gøre det på i forhold til samfundsøkonomien er ved at hente 37 procent af reduktionerne i landbruget og ved at lade personbilerne gå fri. Ifølge vismændenes beregninger vil det give et samfundsøkonomisk plus på 0,4 milliarder kroner om året frem mod 2030.

I det mest givtige eksempel foreslår vismændene at hente 14 procent af reduktionerne gennem kvoter, mens de resterende 49 procent hører under ’øvrige’. Det er områder som opvarmning af boliger og den del af erhvervet, der er i ikke-kvotesektoren.

Afgift til landbruget
Den bedst mulige løsning er i vismændenes øjne at indføre afgifter på de dele af landbruget, der udleder drivhusgasser, nemlig dyrehold, kunstgødning og dyrkning af forskellige afgrøder. Det skal ske sammen med rabatter for bedrifter, der indfører de rigtige rutiner og teknologier.

Selvom reduktioner i landbruget er et økonomisk plus for samfundet, vil afgifterne i sagens natur koste landbruget penge. De penge kan man eventuelt betale tilbage til landmændene, så længe det sker ud fra beregninger fra før, afgifterne blev indført. Det skal sikre, at man ikke mister effekterne af afgifterne.