Debat

Kost & Ernæringsforbundet: Kostrådene er ikke sexede – men de er gode nok

DEBAT: Det er ikke kostrådenes skyld, at danskerne har problemer med sundheden. Kostrådene er måske ikke så sexede, men i et hav af misinformation og reklamer er kostrådene et fyrtårn, man kan sejle efter, skriver Ghita Parry, formand, Kost & Ernæringsforbundet.

Det er vigtigt at slå fast, at de officielle kostråd bygger på et solidt, videnskabeligt fundament af viden. Der mangler ikke videnskabelig evidens for kostrådene, og de bliver da også løbende revideret af anerkendte forskere og universiteter, skriver Ghita Parry.
Det er vigtigt at slå fast, at de officielle kostråd bygger på et solidt, videnskabeligt fundament af viden. Der mangler ikke videnskabelig evidens for kostrådene, og de bliver da også løbende revideret af anerkendte forskere og universiteter, skriver Ghita Parry.Foto: Kost & Ernæringsforbundet
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ghita Parry,
Formand for Kost & Ernæringsforbundet

Vi lever i en tid, hvor troen på eksperterne og autoriteterne konstant udfordres. Sundhed er blevet noget, som alt for mange søger råd om på nettet – ikke kun hos læger, ernæringseksperter og fagpersoner.

Lige nu er det åbenbart populært at kaste de officielle kostråd i skraldespanden. Denne gang startede opgøret mod eksperterne og de videnskabelige fakta i slutningen af maj – med en kronik i Jyllands-Posten.

’Så længe vi bruger de nuværende officielle kostråd som referenceramme for det sunde liv, lige så længe vil vi i Danmark fostre usunde liv. Der har aldrig været videnskabelig evidens for kostrådene, og der er stadig ingen, der har kunnet forklare mig, hvorfor vi har 2,8 millioner overvægtige i Danmark, hvis kostrådene virkelig var sunde’, skrev kostvejleder Maria Raes.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Kritikken er malplaceret
Men det er en kritik og kronik, der slet ikke giver nogen mening. Årsagen er ganske enkelt den, at det er en forsvindende lille del af befolkningen, som spiser 100 procent efter de officielle kostråd.

Eksempelvis er det kun hvert tredje barn, der lever op til anbefalingen om, at højst 10 procent af energien må komme fra tilsat sukker. Og 9 ud af 10 danskere får stadig alt for meget mættet fedt gennem kosten.

Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil. Vi skal begynde tidligt i livet med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, så det ikke bliver nødvendigt senere at skulle kæmpe med for mange kilo eller forskellige former for sygdomme.

Ghita Parry
Formand for Kost & Ernæringsforbundet

Det er vigtigt at slå fast, at de officielle kostråd bygger på et solidt, videnskabeligt fundament af viden. Der mangler ikke videnskabelig evidens for kostrådene, og de bliver da også løbende revideret af anerkendte forskere og universiteter.

Lad os slå fast, at kostrådene handler om mad. Spiser man 100 procent efter kostrådene, er der ikke ret megen plads til de tomme kalorier. En voksen kvindes råderum til at skeje ud er ikke på mere end et lille glas sodavand, mindre end 3 glas vin, en lille håndfuld chips, en lille kanelsnegl, 6 stykker slik og en halv chokoladebar. Alt sammen fordelt på ugens 7 dage.

Så mon ikke årsagen til, at mange danskere indtager for mange kalorier, mere handler om alt det, vi spiser – ved siden af den rigtige mad?

Særligt fokus på børnenes madvaner
Livsstilssygdomme skal bekæmpes med ændret livsstil. Vi skal begynde tidligt i livet med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, så det ikke bliver nødvendigt senere at skulle kæmpe med for mange kilo eller forskellige former for sygdomme.

Derfor er vi meget fokuserede på børnene. Vores medlemmer laver mad til og sammen med børnene, når de går i daginstitution. Formålet er, at børnene skal lære noget om råvarer og ikke bare have mætte maver. De skal lære om for eksempel grøntsager, fisk og dejligt brød.

Det samme gælder for maden i skolen. Skolemad kan meget mere end at mætte, hvis den bliver rigtigt prioriteret. Derfor ser vi frem til regeringens tværministerielle indsats. Gennem oplysning skal danskerne understøttes i at tage bedre vare på eget liv i forhold til sundhed og ernæring.

Men vi advarer mod at tro på, at oplysning kan gøre forskellen alene. Hvis ikke det støttes op af en effektiv strukturel forebyggelse, kan det være lige meget.

Det er ikke kostrådenes skyld, at danskerne har problemer med sundheden. De 10 kostråd er måske ikke så sexede i den form, de optræder i. Men i et hav af misinformation og reklamer er kostrådene et fyrtårn, man kan sejle efter. 

......

Ghita Parry har været politisk engageret i mad, måltider, sundhed og ernæring siden starten af 1980’erne. Medlemmerne af Kost & Ernæringsforbundet spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet – både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og livskvalitet og for folkesundheden. Ghita Parry blev forbundsformand i 2004 og er centralt placeret i fagbevægelsen som medlem af FTF’s forretningsudvalg og formand for a-kassen FTF-A.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ghita Parry

Formand, Kost og Ernæringsforbundet
økonoma

0:000:00