Kost & Ernæringsforbundet: Troværdighed afgørende for Nøglehulsmærket

REVISION: Nøglehulsmærkede produkter skal være mad, man kan spise meget af. Derfor er strenge kriterier også vigtigt for tilliden til mærket, mener Kost & Ernæringsforbundet.

Sine Riis Lund

Hvis man slækker på kriterierne og dermed rokker på mærkets validitet og troværdighed, så kommer man ingen vegne. Vi er nødt til at holde fast i, at mærkningsordningen skal være troværdig, og vi skal have tillid til, at det er rigtigt. At hvis du spiser det her, så er vi på rette spor.

Karen Leth
Mad- og måltidskonsulent, Kost- og Ernæringsforbundet

Jeg mener, at producenter af eksempelvis federe produkter ikke nødvendigvis skal begræde ikke at få nøglehulsmærket. Vi holder jo ikke op med at spise de produkter. Men Nøglehullet guider bare til, hvad du kan tillade dig at spise meget af.

Karen Leth
Mad- og måltidskonsulent, Kost- og Ernæringsforbundet
Fakta
Strengere krav til Nøglehulsmærket

De væsentligste ændringer: 

  • Nye kriterier for salt i kød- og fiskeprodukter, der ikke tidligere har haft kriterier for salt.
  • Nye kriterier for mættede fedtsyrer i fødevaregrupperne nødder, færdigretter, madfedt og olier, vegetabilske alternativer til mælk og syrnede mælkeprodukter samt ost.
  • Krav til indhold af fuldkorn er skærpet i fødevaregrupperne morgenmadscerealier og müsli, grød og grødpulver, brød og brødmix, rugbrød og færdigretter med mere.
  • Krav til indholdet af salt i ost er lempet.
  • Nye kriterier for syrnede mælkeprodukter.
Overgangsperiode:
  • Den nye bekendtgørelse træder i kraft 1. marts 2015, og samtidig bliver bekendtgørelse nr. 913 af 4. juli 2013 ophævet, men der vil være en overgangsperiode frem til 1. september 2016.

Kilde: Fødevarestyrelsen
Fakta
Et sundere valg med Nøglehullet
  • Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at finde de sundere fødevarer på hylderne i supermarkedet.
  • Fødevarer med Nøglehullet skal leve op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre.
  • Danmark og Norge indførte officielt Nøglehulsmærket i 2009, mens Nøglehullet har eksisteret i Sverige siden 1989. I 2013 indtrådte også Island i samarbejdet.

Kilde: www.noeglehullet.dk

Danskerne vil gerne guides til at spise sundt. Og Nøglehulsmærket er ideelt til at løfte denne opgave.

Det mener Kost & Ernæringsforbundet, der, modsat dele af erhvervslivet, ser positivt på den seneste revision af bekendtgørelsen gældende fra marts måned i år.

“Jeg har svært ved at se, at det er for strenge kriterier. Jeg kan godt forstå, at man som producent kan blive ærgerlig i forhold til at få afsat et produkt, men det er ligesom ikke hovedformålet med mærket. Hovedformålet er at guide danskerne i en sund retning,” siger mad- og måltidskonsulent Karen Leth.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00