Kronik

Kronik: Græs kan blive en af fremtidens bæredygtige fødevarer

KRONIK: Vi står ved en skillevej, hvor vores spisevaner ændrer sig i en grønnere retning. I Danmark kan græs blive ét af de nye bæredygtige eventyr, der kan gøre verden bedre, skriver Frej, Seges, DTU og Future Farming. 

Som noget nyt kan man bruge bioraffinering på græs.
Som noget nyt kan man bruge bioraffinering på græs.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Iben Krog Rasmussen, Erik Fog, Søren Bisp og Daniel Stender Nørgaard
Hhv. medstifter og udviklingsdirektør i Tænketanken Frej, landskonsulent inden for økologi og innovation hos Seges, chefkonsulent i Future Farming samt forskningsgruppen for Mikrobiel Bioteknologi og Bioraffinering ved DTU

Vores bedstemødre var bondekoner. De sled og slæbte på gården, og når grisene var fodret, fortsatte arbejdet i køkkenet. Der skulle syltes rødbeder, fermenteres kål og laves blodpølse - tænk sig, hjemmelavet blodpølse. Alt blev lavet fra bunden og langt det meste af egne råvarer. De produktionsmetoder og råvarer, der var til rådighed, satte selvsagt præg på spisevanerne og madkulturen.

For den store millennial-generation med begge forældre på arbejdsmarkedet og en fødevareproduktion, der blev til en industri, har barndommen budt på fiskepinde, lørdagskylling i foliebakker og Knoppers som mellemmåltid. Dét er ikke en beklagelse. Fiskepinde i ny og næ er et fint bytte for, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet. Tilbageblikket er blot en konstatering af, at madkulturen og spisevanerne i alle generationer har været præget af de produktionsmetoder og råvarer, der var til rådighed. Sådan har det altid været, og sådan vil det også være i fremtiden.

Lige nu står vi ved endnu en skillevej. Vi ser et skift i forhold til, hvordan vi spiser, og hvilke råvarer vi spiser. Det nye er bæredygtighedsudfordringen og klimadagsordenen. Den seneste FN-klimarapport fra oktober giver os 12 år til at foretage en drastisk omstilling af vores ressourceforbrug og produktionsmetoder. Derfor må der sættes skub i tingene, og vi må skabe fremtidens bæredygtige fødevarer nu.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

En ting er at erstatte hakkedrengen med en plantebøf, men i Danmark kan vi faktisk gøre det endnu bedre. Vi kan nemlig selv producere grønt protein af danske afgrøder.

Iben Krog Rasmussen, Erik Fog, Søren Bisp og Daniel Stender Nørgaard

Befolkningen er klar
Mange i den danske befolkning ser ud til at være klar på dette, og især ungdommen melder sig. Over halvdelen af unge mellem 18-35 år – de såkaldte millennials – gør en stor indsats for at leve mere bæredygtigt.

For snart et år siden invaderede Naturli’ vores supermarkeder og køkkener med plantefars. Plantefarsen blev ikke bare et one-hit wonder; det har taget en reel markedsandel af salget af hakket grise- og oksekød.

Vi ved, at klimaforandringerne og bæredygtighedsdagsordnen ikke venter på, at universiteter bliver enige, fondsansøgninger bliver godkendt, og at nye produkter skal gennem EU’s godkendelsesproces.

Iben Krog Rasmussen, Erik Fog, Søren Bisp og Daniel Stender Nørgaard

Det taler sig selv ind i en kommende madkultur, hvor grønne fødevarer ikke kun er for hardcore veganere og ideologiske unge på Nørrebro. For eksempel har Føtex Food-kæden på kort tid oplevet, at 25 procent af omsætningen inden for ”mælkedrikke” nu kommer fra blandt andet soja- og havremælk. Tore Nederland, der er sortimentschef i Føtex, udtalte til Finans i oktober, at den procentuelle udvikling af alternativer til mælk og kød er lige stor i hele landet – dog fra et lavpunkt i landområder.

En ting er at erstatte hakkedrengen med en plantebøf, men i Danmark kan vi faktisk gøre det endnu bedre. Vi kan nemlig selv producere grønt protein af danske afgrøder.

Nye bæredygtige råvarer – dyrket i Danmark
Nogle gange opfattes dansk landbrug som en branche, der ikke følger udviklingen, men dansk landbrug er i allerhøjeste grad bevidst om, at spisevanerne ændrer sig, og at der både nationalt og internationalt er efterspørgsel på mere grønt protein.

Vi danskere er kendt for vores konsensusdemokrati og samarbejde på tværs af partier. Men det er ikke kun inden for Christiansborgs mure, at der samarbejdes. Landbrug & Fødevarer er netop indgået i et partnerskab for dansk proteininnovation, der blandt andet vil arbejde for at gøre græsprotein til et konkurrencedygtigt produkt, og lige nu arbejder både dygtige landmænd, virksomheder, driftige ngo’er, universiteter, forskere og embedsmænd sammen om at sikre, at Danmark inden for den nærmeste fremtid kan levere bæredygtigt, grønt protein, blandt andet fra græs.

Afsenderne på dette indlæg er blot et lille udsnit af nogle af de aktører, der knokler for at afdække mulighederne og på sigt realisere potentialerne i fødevarer med protein fremstillet af alt fra søstjerner til kartofler og græs.

Verdensmestre i græs
De fleste af os, der var lidt for nysgerrige i børnehaven, forbinder nok indtag af græs med akut opkast, og svaret på vore bæredygtighedsbønner er da heller ikke at styrte ud i gårdhaven og hente græs til salaten. Græsset skal bioraffineres gennem en række simple teknologiske procestrin, før vi kan bruge det som føde til både grise og mennesker.

Begrebet bioraffinering dækker over et koncept, hvor organisk materiale af lav værdi neddeles til en række produkter, hvoraf størstedelen har betydeligt højere værdi end udgangspunktet.

Bioraffinering er ikke et nyt begreb, og de fleste af os kender det nok bedst fra roen, der bliver til sukker, eller kartoflen, der bliver til stivelse. Det nye er, at vi kan bruge bioraffinering på helt andre afgrøder, som eksempelvis græs, og udvinde grønt protein ud af denne.

Græsprotein kan imødekomme en del af efterspørgslen på lokalt producerede råvarer til danskernes måltidsløsninger samt bidrage til at afhjælpe proteinmanglen på globalt plan og herved bidrage til opfyldelse af FN’s verdensmål og opråbet om at ændre ressourceforbruget og produktionsmetoderne.

Forestil dig en pesto lavet af græs eller en bolle tilsat græsprotein fra Lolland. Vi er verdensmestre i at producere græs i Danmark, og proteinudbyttet på en græsmark er markant højere end udbytterne ved korn. Græsdyrkningen har ligeledes enorme klimapotentialer, da det er den afgrøde, der kan binde mest CO2 som kulstof i jorden. Kløveren i græsmarken kan samtidig hente kvælstof ud af luften og på den måde spare energi til fremstilling af gødningskvælstof. Både klimagevinsten, efterspørgslen og de teknologiske muligheder er her.

Mad kan gøre verden bedre
Men. For et men skal der jo være; du skal ikke regne med at kunne købe dansk, grøn, bæredygtigt græsprotein hverken i år eller til næste år.

Udvindingsteknikkerne til græsprotein skal først gøres færdig til foder og siden til fødevarer, og før det kan bruges til fødevarer, skal der også gives en novel food-godkendelse til græsproteinet.

Novel foods dækker over alle fødevarer, som vi ikke spiste i en ”signifikant” mængde i EU før 1997, hvor den første novel foods-lovgivning trådte i kraft. Som borgere i EU sætter vi selvfølgelig pris på den høje prioritering af fødevaresikkerhed, der bliver forvaltet af EFSA – EU's fødevaresikkerhedsagentur.

Det høje sikkerhedsniveau betyder dog samtidig, at innovation i fødevarebranchen ofte bliver forsinket med flere år, da alle nye fødevarer skal gennem en lang og bureaukratisk godkendelsesproces. Mens store fødevarevirksomheder kan løfte godkendelsesprocessen af novel foods, er det både økonomisk og tidsmæssigt uoverkommeligt for små og mellemstore fødevirksomheder, som netop nu blomstrer op og vil levere nye og ofte mere bæredygtigt producerede fødevarer til os.

Det er ikke kun lovgivningen, som er træg. Alt nyt tager tid – især når vi taler om fødevarer. Der er projekter i gang, der skal belyse græsproteinets ernæringsværdi, og andre projekter, der udvikler de produktionsanlæg, der vil kunne producere græsproteinet. Det kræver tid og penge til udviklingsarbejdet.

Alle disse men'er betyder dog ikke, at udviklingen mod græsprotein ikke sker. Landbruget, universiteter og mange danske fødevarevirksomheder rykker på denne dagsorden. Det er blandt andet førnævnte Naturli’, der ikke stopper ved plantebøffen. De kigger lige nu ind i, hvordan de kan være med til at udvikle dansk græs som fremtidens bæredygtige fødevare. Ikke fordi der er penge i det i dag, men fordi mad kan være med til at gøre verden bedre.

Sammen kan vi gøre en forskel
Danmark ændrer sig. Samfundet ændrer sig. Hvad og hvordan vi spiser, ændrer sig.

Sådan har det altid været, og sådan vil det heldigvis også være fremover. Derfor, og i takt med ny viden og teknologi, ændrer måden, og hvilke fødevarer vi producerer, sig også.

Vi er gået sammen om dette indlæg for at sige: ”Vi er på vej!”

Dansk fødevareproduktion fortsætter ikke bare med business as usual, men som vores bedstemødre fra 30'erne ville sige, ”så tager alle gode ting tid”. Vi ved, at klimaforandringerne og bæredygtighedsdagsordnen ikke venter på, at universiteter bliver enige, fondsansøgninger bliver godkendt, og at nye produkter skal gennem EU’s godkendelsesproces. Men det er nu engang den verden, som vi må agere ud fra. Den virkelige verden, om vi må være så polemiske. Alt imens forholder vi os til det skifte, som vi ser i danskernes forbrug og relation til fødevarer i disse år.

Mad bliver af mange, især unge, ikke længere kun set som et middel til at gøre eget liv og egen sundhed bedre, men som et middel til at gøre verden bedre. Det ser vi på DTU, Seges, Future Farming og Tænketanken Frej frem til at bidrage til.

Sammen kan vi gøre en forskel, og vi fortsætter arbejdet for mere bæredygtig, grøn protein produceret i Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Iben Krog

Public affairs-rådgiver med ansvar for fødevarer og landbrug, Rud Pedersen, medstifter af Tænketanken Frej, medlem af Madtanken under Madkulturen, bestyrelsesmedlem i Lollands Højskole, folketingskandidat (V)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2018)

0:000:00