Debat

Landboforening: Halvering af svineproduktionen redder ikke klimaet

REPLIK: Det er urealistisk at halvere dansk svineproduktion, da konsekvenserne vil være færre penge i statskassen, fyringer og en produktion, der flytter ud. Vi bør i stedet være stolte af dansk landbrug, skriver Berith Nissen og Esben Skøtt. 

Danmark er et landbrugsland, og vi bør være stolte af det - i stedet for at tale om at halvere svineproduktion og reducere landbrugsarealer, skriver Berith Nissen og Esben Skøtt fra SLF. 
Danmark er et landbrugsland, og vi bør være stolte af det - i stedet for at tale om at halvere svineproduktion og reducere landbrugsarealer, skriver Berith Nissen og Esben Skøtt fra SLF. Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Berith Nissen og Esben Skøtt
Griseproducenter og hhv. næstformand og bestyrelsesmedlem i Sønderjysk Landboforening (SLF)

Klimaordfører i Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen, skriver i Altinget 1. oktober 2018, at ”vi ikke skal brødføde verden med koteletter”, og ”at Danmark bør halvere den danske svineproduktion og reducere landbrugsarealet”.

Vi tænker: Hvad skal vi så leve af i Danmark?

Vi er uforstående, ikke kun fordi vi begge selv er griseproducenter og lever af vores erhverv, men også fordi Danmark er afhængig af vores landbrugserhverv.

Fakta
Deltag i debatten! 
Skriv til os på [email protected]

Danmark er et landbrugsland – det har vi været i mange år, og det er vi stadig. Vi eksporterer grisekød for omkring 30 milliarder kroner årligt. Disse penge vil mangle i statskassen, hvis vi lukker eller halverer den danske griseproduktion. Desuden vil det betyde fyringer på danske slagterier. 

Hvilket alternativ?
33.000 personer er beskæftiget indenfor griseproduktion og følgeerhverv.

Hvis Danmark halverer griseproduktionen og reducerer landbrugsarealet, flytter produktionen til andre lande, hvor miljøpåvirkningen vil være højere. Det vil med andre ord ikke løse den globale klimasituation.

Berith Nissen og Esben Skøtt
Hhv. næstformand og bestyrelsesmedlem i SLF

Har Enhedslisten tænkt over, hvad disse mennesker så skal lave? Har man tænkt over, hvilken konsekvens det vil få for samfundet – og hvordan det vil ramme Danmarks økonomi? Hvad skal vi sætte i stedet for?

Vi har ingen råstoffer, vi kan leve af i Danmark. Vores primære råstof er landbrugsproduktion. Hvis Danmark halverer griseproduktionen og reducerer landbrugsarealet, flytter produktionen til andre lande, hvor miljøpåvirkningen vil være højere. Det vil med andre ord ikke løse den globale klimasituation.

Selvom flere i dag vælger for eksempel at blive veganere, så vil der stadig være efterspørgsel på kød ude i verden. 

Stolthed over danske fødevarer 
Landbrug & Fødevarer sætter lige nu fokus på, hvor stolte vi kan være af dansk fødevareproduktion.

Omdømmekampagnen fortæller, hvor megen ros vi høster ude i verden, og hvor højt man værdsætter danske fødevarer – varer af høj kvalitet og produceret med respekt for dyrevelfærd, miljø og klima.

Vi er glade for, at ikke alle danskere tænker som Søren Egge Rasmussen. Og vi håber, at stoltheden og glæden over danske fødevarer vil brede sig.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00