LandboSyd: Landbrugets succeshistorier får ikke tilstrækkelig medieomtale

Af Mogens Dall
Formand for LandboSyd

Fødevareklyngens samlede eksport stiger i år med omkring syv milliarder kroner til i alt 164 milliarder kroner, lød meldingen fra Landbrug & Fødevarer i denne uge.

Det er en god og positiv historie, som burde have fyldt godt op i mediebilledet. Men det gjorde den ikke, selvom tusinder og atter tusinder af danskere i hele landet er sikret arbejde i fødevareindustrien i kraft af en landbrugsproduktion, som er gennemført dansk.

Vi plejer at kalde det fra jord til bord.

Øget efterspørgsel på fødevarer
Historier om hele verdens efterspørgsel på danske produkter fylder generelt ikke meget i debatspalterne. Her handler det mere om, at landbruget har sat sig på alt for meget jord, og at der ikke er plads til naturen herude.

Men spørgsmålet er, om ikke vi i landbruget kommer til at udfylde en meget vigtig rolle i verden i fremtiden. Klimaforandringerne kan komme til at betyde, at produktionen af mad falder i store dele af verden. Samtidig vokser klodens befolkningstal fortsat. Det kræver løsninger, og her kommer dansk landbrug ind i billedet.

Vi har alle en interesse i minivådområder, som ikke kun skal tage sig af drænvand fra den pågældende landmands mark, men fra mange landmænds marker.

Mogens Dall
Formand for LandboSyd

Bruger sprøjten mindre
For vi står ikke stille. Vi udvikler os hele tiden. Vi arbejder konstant på løsninger i forhold til klima og miljø. Eksempelvis var en anden god historie i sidste uge, at forbruget af sprøjtemidler fortsat falder. Danmark er et af de lande i EU, som har det laveste forbrug, og i andre lande tæt på er forbruget op til tre gange så højt.

Vi laver gerne minivådområder
Et andet eksempel er den omdiskuterede fødevare- og landbrugspakke, som bakker op om landbrugets indsats og sikrer, at der optimeres i markerne, men som foreløbig har kostet en minister og bliver kritiseret i rød-grønne kredse.

En mindre kendt del af fødevare- og landbrugspakken er, at landbruget yder en indsats for at nedbringe mængder af næringsstoffer i vores farvande.

Det sker blandt andet ved at etablere minivådområder i tilknytning til mark og dræn. De fungerer på den måde, at drænvandet ledes over i åbne bassiner, hvor koncentrationen af nitrat og fosfor formindskes, inden vandet sendes videre på sin tur ud i de danske farvande.

Der skal laves 130 minivådområder i hele Danmark de næste fire år, og de får en samlet effekt på 900 ton kvælstof om året.

Et godt virkemiddel
Fødevare- og landbrugspakken betød, at vi landmænd fik lov til at bruge den mængde gødning, som planterne havde brug for – omkring halvdelen blev ikke brugt det første år. Til gengæld sørger landbruget med minivådområderne for at mindske de næringsstoffer, som ender i de danske farvande.

Som formand for LandboSyd bakker jeg selvfølgelig op om dette virkemiddel. Det er også godt med natur, som kan nydes.

Vi har alle en interesse i minivådområder, som ikke kun skal tage sig af drænvand fra den pågældende landmands mark, men fra mange landmænds marker. Husk, at det er alles vand – også vejafløb og vand fra hustage i det åbne land løber helt naturligt i drænrør.

Derfor ydes der et tilskud til landmanden til etableringen.

Ikke alt er godt
Ordningen med minivådområder tegner til at blive en succes, men der er ikke krøller på halerne overalt.

For det første bliver tilskuddet til et minivådområde først udbetalt flere måneder efter, at arbejdet er gjort færdigt – og betalt af landmanden. Jeg skal hilse og sige, at det belaster landbrugsvirksomheders kassekreditter. Et typisk projekt koster 200.000 kroner.

For det andet er der nu tvivl om, hvorvidt landmanden skal betale skat af tilskuddet. Skat selv er i tvivl og kan ikke give et klart svar.

Det er uheldigt. Der skal ikke betales skat af et tilskud, som en landmand får for at skabe et minivådområde, som er i fællesskabets interesse. Der er flere løse ender, og vi må forvente et klart svar fra forligspartierne.

.....

Mogens Dall er bosiddende ved Bovrup i Aabenraa Kommune, hvor han ejer to landbrugsejendomme. Han er bestyrelsesformand for LandboSyd, der er en rådgivningsvirksomhed for landbruget i Danmark, og som derfor handler overvejende med erhvervsprodukter. Mogens Dall er folketingskandidat for Venstre i Aabenraa frem mod det kommende folketingsvalg i senest 2019.