Landbruget har svært ved at øjne hjælp i finanssektorens grønne anbefalinger

FINANSIERING: Der er ikke meget nyt i, at bankerne vil låne penge ud, hvis de får et sikkert afkast, og andre tager risikoen, lyder reaktionen fra skuffede landbrugsorganisationer om finanssektorens klimaanbefalinger.

Placeholder image
Her skal klimaanbefalingerne præsenteres for regeringen. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Banker og realkreditinstitutter kan komme til at spille en central rolle i finansieringen af grønne investeringer i landbrugssektoren.

Det vurderer finanssektoren, der i rapporten med klimaanbefalinger fremhæver, at man vil øge fokus på bæredygtige investeringsplaner i dialogen med landmændene.

Men samtidig slår finanssektoren fast, at man har et ansvar for, at investorer og låntagere får et fornuftigt afkast.

“Den finansielle sektor hverken kan eller skal således investere i projekter, der forventes at være tabsgivende eller giver et lavere afkast end projekter med en sammenlignelig risiko, og långivningen skal være forsvarlig for både långiver og låntager,” skriver sektoren, der har haft Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark, for bordenden.

Efter at have læst rapporten må vi fortsat se i øjnene, at vores branche fremover ikke vil have en særlig plads eller få særlige vilkår ved de massive krav om investeringer i ny teknologi. Bankerne vil vurdere landbruget ud fra samme parametre som andre erhverv.

Per Bardrum, Direktør, Danske Svineproducenter

Småt med nyt
Finanssektorens anbefalinger får ikke armene over hovedet på Bæredygtigt Landbrug.

“Der er vel ikke noget nyt i, at finanssektoren godt vil låne penge ud, hvis de kan få et fornuftigt afkast, og bønderne eller staten tager risikoen,” siger direktør Hans Aarestrup.

Enten siger staten til bønderne, at det skal I pinedød, hvis vil have fornyet jeres miljøgodkendelser. Eller staten siger, okay, nu giver vi et tilskud, så I bliver holdt skadesløs. Til gengæld så gør det.

Hans Aarestrup, Direktør, Bæredygtigt Landbrug

Klimapartnerskabet mener da også, at der kan være behov for offentlige initiativer for at sikre økonomisk rentabilitet i grønne investeringer. 

Danske Svineproducenter fortæller, at man med spænding havde ventet på finanssektorens køreplan, og om der ville komme nye ideer og tilsagn om finansiering af den bæredygtige udvikling af landbruget.

“Vi er skuffede. Samfundet og vores eget partnerskab åbner op for markante investeringer i udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktion her til lands. Finanssektoren nævner selv nogle af dem. Godt for det, men det er ikke investeringer, som sænker vores medlemmers nulpunkt, eller som forbedrer bundlinjen,” siger direktør Per Bardrum.

Læs også

Usikkerhed om afkast
Af rapporten fremgår, at banker og realkreditinstitutter har som ambition at øge de grønne lån med 300 milliarder kroner frem mod 2030. Dermed ville det samlede grønne udlån i Danmark nå op på 700 milliarder kroner.

Per Bardrum pointerer, at rapporten intet siger om, hvilke vilkår bankerne vil kræve for at engagere sig mere i politikernes ønske om at reducere CO2-udledningen.

Også Hans Aarestrup savner, at finanssektoren var kommet med klarere svar på, hvad der er et fornuftigt afkast.

“I stedet for at spille bolden tilbage til myndighederne, så havde det sådan set været bedre, om de havde skrevet direkte, hvilken forventning de har til deres afkast af at stille finansiering til rådighed. Så kunne staten beregne, hvor meget der skal gives i tilskud til de grønne initiativer, hvis de skal kunne finansieres, og landbruget skal kunne bevare sin konkurrencedygtighed," siger Hans Aarestrup.

Fonde skal i spil
Finanssektoren anbefaler, at regeringen tilbyder lån med vækstkaution til bæredygtig omstilling af landbrug. Det kan være til mindre bæredygtige tiltag som investeringer i gylleforsuringsanlæg, udstyr til præcisionslandbrug samt i hyppig gylleudslusning og andre staldteknologier.

Vækstkautioner kendes ikke mindst fra Vækstfonden, hvor de tilbydes som en ekstra sikkerhed, når virksomheder ikke selv kan stille den tilstrækkelige sikkerhed til at låne penge.

Finanssektorens klimapartnerskab forventer, at landbruget kan sikre mere end halvdelen af finansieringsbehovet gennem fonde som Danmarks Grønne Investeringsfond og Vækstfonden. Og at den resterende del af finansieringen kan tilvejebringes gennem erhvervslån, realkredit og egenkapital.

Anbefalingerne giver ikke plads til optimisme på landbrugets vegne, mener Per Bardrum.

“Efter at have læst rapporten må vi fortsat se i øjnene, at vores branche fremover ikke vil have en særlig plads eller få særlige vilkår ved de massive krav om investeringer i ny teknologi. Bankerne vil vurdere landbruget ud fra samme parametre som andre erhverv,” siger han.

Ingen hånd på kogepladen
Hans Aarestrup gør opmærksom på, at risikovilligheden i flere fonde, herunder Vækstfonden, er beskeden.

“Her er det vigtigt at forstå, at Vækstfonden ikke kommer med billige penge. De går ind på markedsmæssige vilkår. Så hidtil har Vækstfonden bare været en mulighed for at skaffe den sidste finansiering,” siger Hans Aarestrup.

Tilsvarende lyder det fra Danske Svineproducenter.

“Det er løsninger, der er betydeligt dyrere end traditionel bankfinansiering. Det er endvidere kendetegnende, at finanssektoren i disse anbefalinger ikke selv lægger hånden på kogepladen. Risikoen lægges over på landmanden og samfundet,” siger Per Bardrum.

To muligheder for staten
Men offentlige tilskud er centrale. For uden det er der sjældent penge i miljøinvesteringer for landmændene, påpeger Hans Aarestrup.

For eksempel kan et gylleforsuringsanlæg godt være en relativt lille merinvestering, hvis det etableres i nye stalde. Men skal det etableres i en bestående stald, er det ofte ret kostbart. 

Og der er næppe landmænd, der frivilligt vil forringe deres konkurrenceevne, mener Hans Aarestrup.

Som han ser det, er der derfor lige nu to muligheder, hvis staten vil sætte gang i en grøn investeringsbølge i landbruget.

“Enten siger staten til bønderne, at det skal I pinedød, hvis I vil have fornyet jeres miljøgodkendelser. Eller staten siger, okay, nu giver vi et tilskud, så I bliver holdt skadesløs. Til gengæld så gør det."

Administrerende direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark er formand for finanssektorens klimapartnerskab, men har ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Læs anbefalingerne fra finanssektoren her.

Omtalte personer

Hans Aarestrup

Adm. direktør, Dansk Svineavl
agronom (Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1993)

Per Bardrum

Direktør, Danske Svineproducenter
cand.agro

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser