Landbruget: Klimamål kræver massiv indsats på forsømt landbrugsforskning

DEBAT: Hvis målet om at blive et klimaneutralt land i 2050 skal overholdes, kræver det massive investeringer i forskning inden for jordbrug og veterinære forhold – forskning, der i flere år er blevet sparet på, mener Landbrug & Fødevarer.

Af Anders M. Klöcker
Erhvervspolitisk områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Miljø- og fødevareministrenes annullering af konkurrenceudsættelsen af myndighedsaftalerne med universiteterne aktualiserer spørgsmålet om, hvordan vi i Danmark skal hente al den nye viden om klima, landbrug og miljø, som vi får behov for i de kommende år.

Landbrug & Fødevarer har tidligere i år været ude med en ambitiøs vision om, at vores danske fødevarer skal produceres klimaneutralt senest i 2050.

Vores beregninger viser, at vi med de nuværende teknologier og midler kan nå halvdelen af vejen. Resten af vejen kræver en massiv forsknings- og innovationsindsats, for de løsninger, vi skal bruge, er slet og ret ikke opfundet endnu.

Måske ligger løsningen i omsætningen af halm og biomasse til flybrændstof og nedmuldning af biokul (jævnfør projektet Skyclean), måske i foder og fødevarer produceret på basis af klima- og miljøvenligt dyrkede græsser (jævnfør Dansk Protein Innovation), måske i noget helt tredje. Eller fjerde.

Flere spor skal forfølges parallelt, og til det har vi stærkt brug for, at der politisk gives høj prioritet til forskning netop i vores erhverv. Vi skal ikke drive landbrug på månen, men vi skal – på en dansk skala – satse lige så hårdt, som amerikanerne gjorde, da de ville have en mand derop.

En drøm med en deadline kræver fokus og ressourcer.

Forskning i jordbrug er blevet forsømt
Behovet for prioritering understreges af, at forskning i jordbrug og veterinære forhold er blevet forsømt de seneste 10 år. Det viser en ny rapport fra DEA og CBS med tal for de statslige forskningsbevillinger.

Og i virkeligheden dokumenterer rapporten, hvad vi godt vidste. Nemlig at jordbrugs- og veterinærforskningen halter langt bagud, hvad angår statslige bevillinger. Det er, på trods af at alle andre forskningsområder har oplevet stigende bevillinger siden 2008.

Faldet i bevillingerne er problematisk i en tid, hvor vi har så afgørende brug for forskning og rådgivning i, hvordan vi i fremtiden skal producere vores fødevarer på en grønnere og mere effektiv måde.

Genopret forskningsbaseret myndighedsbetjening
En stærk medvirkende årsag til efterslæbet er, at bevillingerne til den såkaldte forskningsbaserede myndighedsbetjening – modsat anden forskning – har været omfattet af det statslige omprioriteringsbidrag på to procent.

Staten anvender årligt mere end 700 millioner kroner på forskningsbaseret myndighedsbetjening på universiteterne. De går til tre hovedformål – strategisk forskning, forskningsbaseret rådgivning og forskningsbaseret beredskab og overvågning.

Bevillingerne ligger i fagministerierne, hvor Miljø- og Fødevareministeriet er langt den største aftalepartner med cirka 90 procent af den samlede bevilling.

Siden 2008 er bevillingerne til den forskningsbaserede myndighedsbetjening imidlertid blevet reduceret med over 20 procent, og hvis der ikke gøres noget fra politisk hold, vil bevillingerne over de kommende år fortsætte med at falde.

En besparelse på to procent årligt har selvsagt alvorlige konsekvenser for hele forskningsområdet og løsningen på nogle af de største samfundsudfordringer. Andre forskningsbevillinger er undtaget fra omprioriteringsbidraget.

I Landbrug & Fødevarer mener vi, at der bør ske en genopretning af bevillingerne, og at den ekstraordinære bevilling bør udmøntes til de mest lovende områder i en til lejligheden etableret programkomite under ledelse af Miljø- og Fødevareministeriet.

Programkomiteen bør iværksætte en visionsproces, som – på tværs af alle universiteter – samler de bedste ideer til prioritering af en ny bevilling til genopretning af området.

Eksisterende bevilling kan også bruges klogere
Miljø- og Fødevareministeriet har de senere år arbejdet ihærdigt på at optimere anvendelsen af bevillingerne til den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det vil vi gerne kvittere for. Men ikke desto mindre er der fortsat mulighed for forbedring.

Fødevareministeren og miljøministeren bør selektivt og på fagligt velbegrundede områder konkurrenceudsætte bevillingerne. Det rummer potentiale for etablering af tværgående konsortier og dermed mulighed for at få endnu bedre rådgivning.

Det kan for eksempel være på store komplekse områder som hele klimaindsatsen. Udvælgelse af de faglige områder bør ske med inddragelse af internationale eksperter og i regi af den ovenfornævnte programkomite.

Derudover er der fortsat behov for en mere ensartet kvalitetssikring på området. Det gælder både bestillingerne fra ministeriet, rådgivningen fra universiteterne og ministeriets efterfølgende omsætning af denne til ny regulering.

Vi foreslår derfor, at universiteternes kvalitetssikringssystemer underkastes en international evaluering.

Forrige artikel Coop: Tag ikke de økologiske forbrugere for givet Coop: Tag ikke de økologiske forbrugere for givet Næste artikel Naturorganisationer til fiskeriet: Jo, bundtrawl forstyrrer havbunden Naturorganisationer til fiskeriet: Jo, bundtrawl forstyrrer havbunden