Landbrugets andel af de danske klimaudledninger bliver større og større

Landbruget stod i 2020 for over en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledninger, og i 2030 vil erhvervets andel have vokset sig endnu større, viser ny fremskrivning.

Placeholder image
Energistyrelsen forventer, at udledningerne fra husdyrenes fordøjelse kommer til at stige på grund af ”en forventet stigning i bestanden samt øget mælkeydelse”. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Dansk landbrug ventes at nedbringe sine drivhusgasudledninger frem mod 2030, men sektorens andel af det samlede danske CO2-udslip kommer samtidig til at blive større.

Det viser den nye klimafremskrivning, som Energistyrelsen offentliggjorde torsdag.