Landbrugets egne penge

Hvis landbruget ikke længere skal have flertal i f.eks. promillefondene, så mister de i princippet deres berettigelse. Så bør de nedlægges, eller man bør kalde en spade for en spade og putte dem ind i kategorien for deciderede skatter og afgifter, som går direkte i statskassen i stedet for den cigarkasse, man har valgt at kalde for promillefonden.

FødevareTinget

LETTERE PRESSET AF et foreslag fra Ritt Bjerregaard (S) i sidste folketingsår, som DF brød sig lige vel meget om, lovede fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) under behandlingen af foreslaget, at regeringen i indeværende folketingsår ville fremsætte sit eget forslag, der stækker landbrugets magt i de såkaldte promille- og produktionsafgiftsfonde.

Som sagt så gjort. I fredags var der førstebehandling af et lovforslag fra regeringen, der giver andre end repræsentanter fra landbruget større indflydelse på de mere end en halv mia. kr., der hvert år uddeles fra fondene.

Men hvornår tilhører penge egentlig samfundet? Det er der delte meninger om. Tidligere fødevareminister Ritt Bjerregaard mener, at penge opkrævet gennem promille- og produktionsafgiftsfondene er at betragte som samfundets og ikke kun erhvervets. Hun ønsker offentlig regulering for at sikre, at midlerne kommer forbrugerne til mest mulig gavn.

MEN ER DER virkelig tale om offentlige midler i almindelig forstand på linie med de velkendte skatter, moms og afgifter?