Landbrugsforening: Industriel dyreproduktion øger risiko for smitsomme sygdomme

Af Ole Færgeman, Tonny Hansen og Henrik Kuske Schou
Bestyrelsesmedlem, formand og næstformand i Frie Bønder - Levende Land

Kan coronakrisen lære os noget om vores landbrug?

Ja, det kan den, omend ikke så direkte som kritikere af dansk landbrug måske forestiller sig.

Sygdommen skyldes godt nok vores kontakter med dyr, men det virus (Sars-CoV-2), som forårsager sygdommen (covid-19), ser ud til at stamme fra vilde dyr i Kina, formentlig flagermuse. Det stammer ikke fra landbrugets dyr.

Alligevel er coronakrisen relevant for diskussionen om industriel landbrugsproduktion baseret på dyr. Det er den af to grunde.

For det første viser krisen os, hvor alvorligt selv et mindre farligt virus som Sars-CoV-2 kan påvirke vores komplicerede samfund. En del, overvejende ældre mennesker er døde, verdensøkonomien er ude i sin værste krise siden Anden Verdenskrig, og vi er i gang med en omkalfatring af samfundsinstitutioner, herunder vores transportsektor, vores kulturliv og vores uddannelsesinstitutioner.

Jo tættere vi lever med dyr, desto større er muligheden for, at det mindste småkravl som orme, parasitter, bakterier og virus kan overføres mellem os og dyrene.

Ole Færgeman, Tonny Hansen og Henrik Kuske Schou
Bestyrelsesmedlem, formand og næstformand i Frie Bønder - Levende Land

Pest fra gnavere og aids fra aber 
Hele dette postyr skyldes en infektionssygdom, som de amerikanske sundhedsmyndigheder (National Institute of Allergy and Infectious Diseases) har klassificeret som en kategori C-sygdom, hvad angår farlighed.

Den er langt bagefter sygdommene i kategori A som for eksempel tæller kopper, miltbrand, og pest, og den er noget bagefter sygdomme i kategori B, herunder tyfus og salmonella. Dødeligheden af covid-19 ser foreløbigt ud til at være højst nogle få procent, mens dødeligheden af kopper, som stammer fra køer, er omkring 30 procent.

For det andet stammer næsten alle af vores infektionssygdomme fra dyr. Sådanne sygdomme kalder vi "zoonoser" (zoion=dyr, nosos=sygdom). Nogle af dem kan vi takke vilde dyr for. Foruden covid-19 fra flagermus er der eksempelvis pest fra gnavere, aids fra aber og hundegalskab fra flere forskellige dyrearter.

Mindre plads, mere smitte 
Men de fleste zoonoser kan vi takke vores husdyr og landbrugsdyr for.

Det er eksempelvis kopper, miltbrand, mæslinger, salmonella og influenza. Og det er ikke underligt. Jo tættere vi lever med dyr, desto større er muligheden for, at det mindste småkravl som orme, parasitter, bakterier og virus kan overføres mellem os og dyrene.

Og desto tættere dyrene skal leve med hinanden, desto større mulighed har mikroorganismer for at blive overført mellem dyrene. Og tæt på hinanden lever hundrede til tusindvis af kvæg, svin og fjerkræ i nutidens industrielle landbrugsbedrifter.

Sådanne bedrifter blev først udviklet i USA, fjerkræbedrifter i 1950'erne og svine- og kvægbedrifter i 1970'erne og 1980'erne.

Amerikanerne kalder dem slet og ret "bedrifter til opfodring af indespærrede dyr". På engelsk: confined animal feeding operations (CAFO).