Landbrugsstøtte ingen slankekur
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Vælger man at målrette landbrugsstøtten, så den i højere grad går til produktion af sunde fødevarer, så vender man tilbage til det gamle system. Nu er vi endelig på vej væk fra den direkte støtte, og det vil være helt forkert at vende tilbage til produktion til overskudslagre frem for at lade forbrugernes efterspørgsel definere produktionen.
FødevareTinget
DE EUROPÆISKE FORBRUGERE betaler hver i omegnen af 2.500 kr. til landbruget. Derudover skal de betale overpris for en række fødevarer pga. en garanteret pris for landmandens primærprodukter, der ligger væsentligt over markedsprisen. Og sidst men ikke mindst skal de betale ekstra penge i skat eller forsikringspræmier, så der er råd til at behandle de mange fedmerelaterede sygdomme, der er en indirekte følge af EU-landbrugsstøtten.
Dette scenarie er der nogen, der mener, allerede er en realitet, og det foreslås at målrette EUs landbrugsstøtte, så sunde og fedtfattige fødevarer oftere finder vej til de europæiske spiseborde.
Skal staten - og EU - virkelig blande sig i, hvad folk spiser? I princippet må og skal det være helt op til forbrugerne selv, hvad de vælger at putte i indkøbsvognen og senere i munden. Så længe det sker på et oplyst grundlag.
MEN HVIS DER opstår en epidemi, har staten så ikke pligt til at gribe ind? Også når epidemien ikke er pest eller kolera, men derimod fedme?
Fødevarer
