Debat

L&F til dyreorganisation: I misser det store billede, når I fokuserer på race

REPLIK: World Animal Protection forsøger i et indlæg at tegne et fejlagtigt billede af, at L&F ikke tager ansvar for dyrevelfærd, men det gør vi i høj grad. Landbruget går hver dag på arbejde for at sikre kyllingernes velfærd uanset race, skriver Martin Hjort Jensen.

Dansk slagtekyllingeproduktion er en succes, skriver Martin Hjort Jensen.
Dansk slagtekyllingeproduktion er en succes, skriver Martin Hjort Jensen.Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Hjort Jensen
Formand for L&F Fjerkræ

Når mine kolleger og jeg går ud i stalden om morgenen, ved vi, at alt hvad vi gør, påvirker dyrenes velfærd.

Martin Hjort Jensen
Formand for L&F Fjerkræ

I Landbrug & Fødevarer står vi på mål for den danske fødevareproduktion. Den er vi stolte af. Derfor kan jeg også blankt afvise den ubegrundede kritik, som kommer fra Esben Sloth fra World Animal Protection.

I et indlæg her på Altinget, forsøger han at tegne et billede af, at vi fralægger os ansvaret for, hvilke varer vi udbyder og hvordan vores dyr trives. Det gør vi på ingen måde. Jeg og mine kollegaer tager i allerhøjeste grad ansvaret på os. Derfor arbejder vi hver eneste dag på at sikre kyllingernes sundhed og velfærd uanset race.

Det har vi succes med. Så lad mig blot nævne, at vi stort set ikke bruger antibiotika i den danske slagtekyllingeproduktion, at dødeligheden er lav og kyllingerne har fine og sunde fødder.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

At jeg siger, at vi vil producere det, forbrugerne vil have, kan ikke gøres til en fralæggelse af ansvar. Hvad ville det modsatte være; at vi kun producerer det, ingen vil købe? Mine kolleger og jeg driver forretninger, som lever af at afsætte varer.

Nuancerne mangler
Salg kræver efterspørgsel, og hvis dansk landbrug ikke kan levere det efterspurgte, så kan andre med stor sikkerhed. Men det betyder ikke, at vi fralægger os ansvar. Derimod står vi op hver eneste dag med det mål at passe godt på vores dyr.

Når mine kolleger og jeg går ud i stalden om morgenen, ved vi, at alt hvad vi gør, påvirker dyrenes velfærd. Det er et ansvar, som vi påtager os og det handler først og fremmest om faglighed fremfor race.

Man kan ikke nøjes med at se virkeligheden gennem en lup, for så misser man det store billede. Det sker for Esben Sloth, når han udelukkende kigger på dyrenes race.

Esben Sloth forholder sig ikke til, at Ross 308 kyllinger efterlader et mindre klimaaftryk end andre typer af kyllinger. Det skyldes, at denne type kylling omsætter foderet til kød på kroppen hurtigt. Den hurtigere vækst er en gevinst for klimaet og udledningen af Co2.

Hvilke produkter vi skal producere, er man som forbruger med til at bestemme i kraft af ens indkøb og prioriteringer. Vi arbejder indenfor de rammer, som samfundet har givet os og vi lover forbrugerne, at vi kan stå inde for den måde, vi producerer vores produkter på. Det er ikke en fralæggelse af ansvar. Tværtimod.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00