L&F til jægerne: 100.000 hektar natur koster milliarder af kroner

Af Thor Gunnar Kofoed
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Danske landmænd hører til blandt nogle af verdens mest effektive landmænd, og vi har formået et optimere vores bedrifter på en måde, så vi hele tiden opnår mere med mindre – større udbytte med stadig mindre påvirkning af miljøet.

Det betyder selvfølgelig også, at vi i meget høj grad løbende gør op med os selv, hvilke arealer det kan betale sig at dyrke, og hvordan vi hele tiden kan optimere vores markdrift, så vi får det bedste resultat både økonomisk og udbyttemæssigt.

Derfor er det også taget ud af den blå luft, når Niels Søndergaard og Jens Venø Kjellerup i deres indlæg her i Altinget 3. juni får det til at fremstå, som om vi kan tage 100.000 hektar landbrugsjord ud af omdrift, uden det vil have nogen omkostninger for landmændene. Ja, de får det næsten til at fremstå, som om det vil være en god forretning bare at lade stå til på fem procent af det dyrkede areal.

At påstå, at det generelt ikke kan betale sig at dyrke de inderste to-fire meter langs læhegn og skovbryn, er ganske simpelt ikke rigtigt. Jeg skal ikke udelukke, at der er steder, hvor det måske kan have noget på sig, men andre steder er det faktisk på disse arealer, at der opnås de største udbytter, for eksempel på grund af læeffekter med videre.

Derfor har de to skribenter fra Danmarks Jægerforund fat i en helt forkert tilgang til, hvordan vi kan forbedre vilkårene for naturen i landbrugslandet.

At tro, at man kan få 100.000 hektar natur helt gratis, er desværre uhyggeligt langt fra virkeligheden.

Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, L&F

Uhyggeligt langt fra virkeligheden
Målet om mere natur i landbrugslandet kan opnås på mange måder, og fra Landbrug & Fødevarer arbejder vi blandt andet målrettet for, at det i forbindelse med en ny landbrugspolitik bliver lettere at lade arealer ligge hen til natur.

Det kan være våde pletter på marken, som kan skabe ynglesteder for viben, eller det kan være et ”skævt” hjørne, der kan stå udyrket, så de vilde bier kan finde føde og levesteder. Det kan også være etablering af en markvildtstribe langs et læhegn, som jægerne foreslår. Men at lægge hele naturindsatsen an på markvildtstriber langs markkanten er ærlig talt noget snævert i min optik.

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi som bekendt foreslået, at man gennem multifunktionel jordfordeling tager op med 100.000 hektar landbrugsjord ud af omdrift og på den måde sikrer en indsats for både klima, miljø og natur. En central del af dette udspil er, at der skal tilvejebringes den fornødne finansiering til at realisere visionen – og her taler vi altså om flere milliarder kroner.

Så at tro, at man kan få 100.000 hektar natur helt gratis, er desværre uhyggeligt langt fra virkeligheden. Og hvis der skal tages 100.000 hektar ud af omdrift, så er det vigtigt, at der sker på en måde, så vi ikke bare giver bedre forhold for markvildtet, men også imødekommer nogle af de mange andre formål, der er, når vi taler anvendelse af det åbne land.

Fælles målsætning
I landbruget vil vi også gerne have naturen tæt på os. Vi vil se rådyret og haren på vores marker, og vi vil have viben og lærken som en fast del af lydkulissen på en forårs- eller sommerdag. Vi tror fuldt og fast på, at vi bedst opnår det ved at samarbejde med andre interessenter – det kan være på organisationsplan eller i den lokale dialog mellem for eksempel landmand og jæger.

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund har en fælles målsætning om, at landbrugslandet skal danne basis for fungerende fødekæder gennem et netværk af levesteder, der er med til at understøtte bæredygtige bestande af markvildtsarter som for eksempel lærke, vibe, agerhøne, gulspurv og hare.

Denne målsætning arbejder vi i fællesskab for at realisere med respekt for, at vi også skal opretholde en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion og en rummelig natur, som giver plads til og grundlag for rekreative interesser, herunder jagt.

Jeg ser derfor frem til at fortsætte en god og faglig dialog med Danmarks Jægerforund om, hvordan vi kan realisere den fælles målsætning og sikre de bedste forhold for naturen både i og uden for landbrugslandet.