Lunde: Danmark kan vinde stort på ny landbrugsreform

INTERVIEW: Danmark har meget at vinde, hvis en ny reform af EU’s landbrugspolitik bliver vedtaget i den form, som Kommissionen lægger op til, lyder det fra miljø- og fødevareministeren.

EU's landbrugsstøtte burde sløjfes, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Men når det nu ikke kan lade sig gøre, må Danmark arbejde på at få det bedst mulige ud af en ny reform af landbrugspolitikken.
EU's landbrugsstøtte burde sløjfes, mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Men når det nu ikke kan lade sig gøre, må Danmark arbejde på at få det bedst mulige ud af en ny reform af landbrugspolitikken.Foto: /ritzau/Sarah Christine Nørgaard
Rikke Albrechtsen

Vi havde jo gerne set, at vi afvikler støtten. Men det ved alle jo, at vi står alene med som land. Derfor skal vi have den mest målrettede og fornuftige støtte, som vi overhovedet kan få.

Esben Lunde Larsen
Miljø- og fødevareminister

BRUXELLES:

”Det forlæg, som kommissæren er kommet med, kan vi nærmest skrive under på én til én.”

Sådan siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) om den skitse til en reform af EU’s landbrugspolitik fra den irske EU-kommissær, Phil Hogan, som mandag blev diskuteret for første gang blandt EU-ministre i Bruxelles.

Dokumentation

EU’s landbrugspolitik
48 procent af EU’s landareal bliver passet af EU’s landmænd.

22 millioner mennesker er beskæftiget i landbruget på EU-plan, mens det vokser til i alt 44 millioner job, hvis man regner forarbejdning, salg og anden afledt beskæftigelse med.

Der er syv millioner bedrifter, der får direkte landbrugsstøtte – hvilket dækker over 90 procent af landbrugsjorden. Støtten tegner sig i gennemsnit for 46 procent af indkomsten på landbrugene.

Tal fra 2013 viser, at Danmark er det land med de fjerdestørste landbrug – i gennemsnit 67,5 hektarer. Over os ligger Storbritannien, som forsvinder fra klubben, inden den næste landbrugsreform. Dermed er det kun Tjekkiet og Slovakiet, hvis enorme gårde er baseret på andelsmodeller, der står til at blive ramt hårdere end Danmark.

Til sammenligning er EU-gennemsnittet kun på 16 hektarer per gård.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00