Måling: Esben Lunde skraber igen bunden

POPULARITET: Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er den næstmest upopulære minister i VLAK-regeringen.

Foto: /Ritzau/Jens Dresling
Hjalte T. H. Kragesteen

Kun ældreminister Thyra Frank (LA) er mere upopulær end miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Det viser en meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Her er vælgerne blevet bedt om at bedømme samtlige 22 ministre i VLAK-regeringen på en skala fra minus 10 til plus 10. Her kommer Esben Lunde Larsen med en score på minus 3,07 ind på en 21. plads. Kun Thyra Frank bedømmes dårligere med en score på minus 3,71.

Dokumentation

Sådan har vi spurgt:
For et år siden blev der dannet en ny regering med deltagelse af Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Hvordan bedømmer du de enkelte ministres indsats på en skala, hvor minus 10 står for den meget dårlige præstation, og plus 10 står for den meget gode præstation?
(Giv et tal til hver af de ministre, du synes, du kan bedømme. Ellers kryds af ud for feltet: ”Kan ikke bedømme”).

Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1.073 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 15. november – 19. november 2017.

Se alle tallene her.


0:000:00