Maddebattør: Fødevaresektoren bør kapitalisere på den grønne bølge

DEBAT: Fødevaresektoren bør for alvor udnytte den grønne bølge og omdanne madspild til vækst. Ved at gøre dette kan sektoren tjene et stort milliardbeløb om året. Det skriver Selina Juul, der er stifter af Stop Spild Af Mad.

Placeholder image
Foto: Colourbox
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Selina Juul
Stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad

4,3 milliarder kroner om året. Det kan fødevaresektoren tjene ved at omdanne madspild til vækst.

De seneste års madrevolution - de grønne forbrugertrends som mindre madspild, mindre brug af emballage og kødfrie dage – er ved at blive mainstream og bør for alvor blive en fast del af fødevaresektorens udbud. Madrevolutionen gemmer nemlig på nye målgrupper og derved en større omsætning.

Landbruget, industrien og detailhandlen bør kigge på tre store voksende tendenser, som boomer frem på den danske forbrugsarena. Alle tre kan faktisk omsættes til nye typer markeder, tiltrække nye kundesegmenter – og dermed til sidst øge omsætningen.

Fakta
Bland dig i debatten! 
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Fokus på madspild er ikke bare en trend
Mindre madspild er ikke længere en aktivistisk undergrundsbevægelse. Kampen mod madspild skaffer på 8. år overskrifter og intet tyder længere på, at det er en forbipasserende trend.

Ifølge tal fra Miljø- og Fødevareministeriet går der hvert år samlet 263.000 tons til spilde hos detailhandlen og fødevareindustrien - omregner man det i kroner, svarer det ifølge Landbrug & Fødevarers estimat til 4,3 milliarder kroner om året.

Landbruget, industrien og detailhandelen bør kigge på tre store voksende tendenser, som boomer frem på den danske forbrugsarena. Alle tre kan faktisk omsættes til nye typer markeder, tiltrække nye kundesegmenter – og dermed til sidst øge omsætningen.

Selina Juul, Stifter, Stop Spild Af Mad

Med andre ord kan fødevaresektoren tjene 4,3 milliarder kroner om året ved at omdanne madspild til vækst.

Den nyeste familiemedlem i kampen mod madspild er initiativet Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, og som er i fuld gang ved at vokse sig til en franchise - med butik nr. to, som åbner senere på efteråret.

På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem, og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 millioner kroner om året.

Hvis Wefood ender med 250 butikker landet over, kan det i princippet være til fare for de konventionelle supermarkeders omsætning. Medmindre at de konventionelle supermarkeder netop bruger dette som inspiration til at øge deres egen omsætning. 

Giv kunderne adgang til kampen mod madspild
Som jeg sagde til Berlingske, at med inspiration i dette kan et almindeligt supermarked oprette et synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden - og samtidigt give kunderne nem adgang til kampen mod madspild.

Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra industrien også ende på supermarkedets hylder – og både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har succes med disse typer produkter.

Ikke at glemme nye typer fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” - såsom pulversupper af ”grimme” grøntsager, brødchips af overskudsbrød, marmelade af ”skæve” frugter og chips af diverse grøntsagsrester; fødevareprodukter, som allerede hitter i udlandet. Disse produkter vil også skabe mere vækst for industrien og landbruget.

Konventionelle supermarkeder bør indføre køb i løsvægt
Trenden er voksende inden for mindre emballage og salg i løsvægt, senest med Københavns første og meget omtalte emballagefrie supermarked, LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90% af danskerne vil gerne gøre noget ved emballagen, men har ikke noget valg.

LØS Market er ikke det første emballagefri supermarked i Danmark. I Aarhus er den emballagefri butik Rå Varer allerede i fuld gang. Og i Berlin har det emballagefri supermarked Original Unverpackt haft åbent i et stykke tid. Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”. Derved undgår man dårlig hygiejne. 

Måske kan konventionelle supermarkeder netop blive inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler og enlige, der ikke kan forbruge de store pakker mad.

Flere kødfrie produkter i danske supermarkeder
Kødfrie dage er begyndt at hitte hos danskerne. Et stigende antal danskerne afholder med jævne mellemrum én kødløs dag om ugen - eller flere. Tal fra Dansk Vegetarforenings undersøgelse viser, at ca. 160.000 danskere opfatter sig som vegetarer - og ca. 60% af danskerne mener, at der kan være gode grunde til at spise mindre kød. Derfor bør industrien og detailhandlen få øje på denne voksende udvikling og overveje at indføre større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.

Jeg mener absolut ikke, at vi skal afskaffe alt kød, men industrien og detailhandelen bør få øje på denne voksende kødfri udvikling - og overveje at indføre et større udvalg af kødfrie produkter i supermarkeder.

Den grønne bølge er ved at blive mainstream
Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen, med hvem Stop Spild Af Mad har et godt samarbejde med, sagde forleden, at i stedet for ”madspild” skal vi tænke i ”ressourcer”.

Den grønne bølge er ikke længere forbeholdt kun hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream, og derfor skaber denne madrevolution en ny indtjeningsmulighed for landbruget, industrien og detailhandelen.

Mange producenter og supermarkeder er allerede godt med: alt fra styk-rabatter, mindre pakker kød og brød samt salg af skæve grøntsager. Senest en juice, produceret af æbler fra danske haveejere. Og brødchips af daggammelt brød. Det er stille og roligt begyndt.

En bølge af grønne mainstream-forbrugere er i dén grad på vej – og bølgen gemmer på en stor omsætning, hvis man formår at udnytte timingen til sin fordel.

Omtalte personer

Selina Juul

Stifter og bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad, forfatter
BA, grafisk kommunikation (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, 2006)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser