Maria Gjerding: Græs er løsningen på mange af landbrugets udfordringer

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening 
 
Jeg ser enorme muligheder i det klimaudspil, regeringen har bebudet på landbrugsområdet. Det er her, vi skal lægge trædestenene ud til det landbrug, vi ønsker at have i fremtiden. Et landbrug, der understøtter og fremmer de mål, vi som samfund har sat, når det gælder natur, miljø og klima.

Jeg har også kæmpestore forventninger til det politiske resultatet, fordi landbrugets egne organisationer også rykker sig i disse år. Jeg tror derfor på, at vi sammen kan tage det tigerspring ind i fremtiden, der er behov for.
 
Det er så ekstremt vigtigt. For det er åbenlyst, at vi ikke kan gøre, som vi plejer. Samfundet har gennem årene brugt svimlende summer på at dæmme op for den værste forurening og de værste skader på naturen fra det store landbrugsareal.

Alligevel er der stort set ingen fremgang at spore, når det gælder naturrigdommene, vores vandmiljø eller erhvervets klimaudledninger.

Nu er opgaven ikke alene at få skabt balance. Jeg synes også, vi skal give alle de mange dygtige landmænd, der vil denne udvikling, ro om deres erhverv.

Bøffer og bacon afløses af bønner og bygotto
Nøglen til at løsne op for de mange udfordringer ligger i måden, vi bruger arealet på.

60 procent af landet bruges i dag til landbrug, og næringsstoffer og sprøjtegifte presser de små og spredte naturområder, der udgør Danmarks natur. 

Vi taler ind i en fremtid, hvor bøffer, bacon og barbecuekyllinger i større grad skal afløses af bagte kartofler, bønner og bygotto.

Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening 

Vandmiljøet og særligt det kystnære hav er presset af kvælstof fra markerne. Klimaudledningerne fra landbruget vil uden drastiske ændringer stadig stå for en fjerdedel af Danmarks samlede udledninger i 2030. 

Alverdens teknologiske fremtidige fif ufortalt kommer vi derfor ikke udenom at se på måden, vi bruger arealet på. Og her er det fuldstændigt utidssvarende, at vi bruger langt det meste til at dyrke foder til en ekstremt stor husdyrproduktion.

Foderkorn tærer ikke alene på kulstof i jorden, men giver også et alt for lille total udbytte. Desuden betyder foderkornet, at en alt for lille del af landbrugsarealet bliver brugt til at dyrke mad direkte til mennesker. 

Derudover lægger Danmark beslag på cirka 600.000 hektar i udlandet til at dyrke især soja.
Det er ubæredygtigt, og det er udsigtsløst. 

Vi ved nemlig, at vi taler ind i en fremtid, hvor bøffer, bacon og barbecuekyllinger i større grad skal afløses af bagte kartofler, bønner og bygotto.

Rapporten Eat Lancet fra 2019 anslår, at vi skal reducere vores kødindtag med cirka to tredjedele for at holde os inden for planetens tålegrænser. 

Kødproduktionen skal altså ned. Det vil i Danmark betyde et mindre areal til foder og et større areal til mad direkte til mennesker. Det vil indebære mere græs og mindre korn og derfor give plads til åben natur og skov på nogle af de nuværende landbrugsarealer.

De fremtidige generationer vil takke os
Vi skal omlægge til dyrkningssystemer, der binder kulstof og samtidig producerer fødevarer. I lyset af de rædselsberetninger, vi får om brændende regnskove i andre lande, synes jeg også, det er indlysende, at vi påtager os ansvaret for at være selvforsynede med foder til vores husdyr.

Desuden er vi nu også så vidende om, hvad vandmiljø, klima og naturen har brug for, at der skal tages arealer ud til mere natur og skov.
 
De løsninger bliver endnu mere interessante, fordi vi samtidig løser en række bundne opgaver. Ved at lægge kornmarker om til græs til dansk foderprotein, får man et langt større udbytte i form af biomasse og protein per hektar end korn.

Det vil samtidig betyde, at målene i pesticidhandlingsplanen med et slag kan nås, fordi der bruges forsvindende lidt sprøjtegift i græs.

Det vil fremtidige generationer være os taknemmelige for, når de giver deres børn et glas vand direkte fra vandhanen. 

Græs er løsningen 
En omlægning til græs betyder også, at vi stort set fjerner udvaskning af næringsstoffer til vores vandmiljø, fordi græs vokser næsten hele året og dermed optager næsten al kvælstof i jorden. 

Og sidst, men ikke mindst, vil en selvforsyning med foder betyde et meget mindre klimaaftryk fra dansk landbrug.

Det vil det, dels fordi der ikke bliver fældet regnskov til at dyrke soja, dels fordi græs binder meget mere kulstof i jorden end korn og majs, som det erstatter, og dels fordi den animalske produktion helt automatisk vil blive mindre.

Græs er således løsningen på rigtig mange store udfordringer. 
 
Der er politisk grøde. Jeg har selv sammen med den daværende formand for Landbrug & Fødevarer foreslået at tage 100.000 hektar jorder ud af den intensive landbrugsdrift, hvilket spiller fint ind i den jordreform, regeringen som oppositionsparti varslede.

Vi ser partier som for eksempel Venstre foreslå fem milliarder kroner til at tage jorder ud af landbrugsdriften, og takket være regeringen og støttepartierne har vi netop fået ekstra midler til udtag af landbrugsjorder på den nye finanslov. 

Nu handler det bare om, at det politiske mod holder hele vejen, og at vi sammen får et landbrug, vi kan leve af og med i fremtiden.