Ministerium samler skyts for at hemmeligholde MRSA-oplysninger

SMITTE: Fødevareministeriet forsøger at samle nye oplysninger, der kan spænde ben for Ombudsmandens foreløbige afgørelse om at give aktindsigt i svinebesætninger med MRSA-smitte. Umiddelbart med begrænset succes.
Stikprøver blandt slagtede svin på slagterierne viser en meget høj andel af svin med MRSA i kroppen. Muligvis på grund af smitte under transporten.
Stikprøver blandt slagtede svin på slagterierne viser en meget høj andel af svin med MRSA i kroppen. Muligvis på grund af smitte under transporten.Foto: Colourbox.com
Kim Rosenkilde

Vi får beskrevet nogle ganske alvorlige konsekvenser, det har haft for enkeltpersoner. Det kan være at miste sit arbejde eller forældre, som har måttet flytte deres børn til en anden børnehave, fordi barnet blev mobbet. Men vi har ikke fået egentlige konkrete eksempler.

Robert Skov
Overlæge ved Statens Serum Institut

Hr. og fru Danmark skal ikke have at vide, hvilke svinebesætninger der er inficeret med den antibiotika-resistente stafylokok-bakterie MRSA.

I hvert fald ikke hvis det står til Fødevareministeriet, hvis gentagende afslag på aktindsigt i oplysninger om MRSA-positive besætninger ellers for nyligt blev underkendt i en foreløbig redegørelse fra Ombudsmanden.

Siden da har ministeriet haft tre uger til at komme med sine bemærkninger, som skal indgå i Ombudsmandens endelige redegørelse, der forventes at ligge klar inden udgangen af februar. Den tid har ministeriet udnyttet til at forsøge at skaffe yderligere dokumentation, som skal sikre, at oplysningerne også fremover kan holdes hemmelige.

Dokumentation

Udbredelse af MRSA 

I 2012 steg det totale antal af nye MRSA-tilfælde til 1,556. Stigningen sås primært i tilfælde kategoriseret som samfundserhvervede.

Antallet af hospitalserhvervede tilfælde var fortsat lavt og udgjorde kun 4 % af det totale antal MRSA-tilfælde i 2012. Antallet af MRSA af typen CC398, som er associeret med svin, steg fra 164 i 2011 til 232 i 2012. I 2009 blev der registreret 109 tilfælde.

CC398 er nu den anden-oftest forekommende CC-gruppe blandt humane MRSA-cases.

Prævalensen af MRSA hos svin ved slagtning steg kraftigt, men hvorvidt flere besætninger er MRSA-positive, vides ikke. Svin er stadig det vigtigste reservoir for MRSA CC398, men LA-MRSA CC398 blev også påvist i tankmælk, hvilket kan skyldes en spredning fra svineproduktionen.

I 2011 og 2012 er der udtaget prøver af svin på slagterier. Resultaterne af disse undersøgelser viser, at 44 procent (2011) respektive 88 procent (2012) af de undersøgte svin var positive for MRSA CC398. 

I en tilsvarende undersøgelse fra 2009 fandt Fødevarestyrelsen 13 prcoent af de undersøgte svin på slagterierne positive for MRSA. 

Kilde: Danmap 2012 og Fødevareministeriet


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00