Minksagen: Svarene på fem spørgsmål kan blive afgørende for regeringen

OVERBLIK: Sagen om den ulovlige ordre om at aflive alle mink udvikler sig time for time. Her er fem spørgsmål, vi holder særligt øje med. 

Regeringen beordrede i kølvandet på et pressemøde onsdag i sidste uge alle minkavlere i landet til at aflive deres dyr, smittede som usmittede med coronavirus. Det har vist sig, at der ikke var hjemmel i loven til den ordre. 

Derfor er regeringen nu under pres for en forklaring på, hvordan det kunne ske, at man satte gang i aflivningen, før man havde lovgrundlaget på plads. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal i spørgetime i Folketinget klokken 13, hvor hun formentlig vil blive spurgt ind til sagen. 

Her er nogle af de spørgsmål, der er værd at holde øje med i de kommende dage: 

Vidste embedsværket ved pressemødet, at der ikke var lovhjemmel til at beordre alle mink aflivet? 
Fødevareminister Mogens Jensen har tirsdag formiddag forklaret til TV 2 News, at han ved pressemødet onsdag 4. november, hvor regeringen annoncerede, at alle mink skulle aflives, ikke vidste, at der ikke var lovhjemmel til at føre planen ud i livet. 

“Det fik jeg først at vide senere på ugen,” forklarer han. 

Det er interessant, om embedsværket i Mogens Jensens eget ministerium, i Fødevarestyrelsen eller i andre ministeriers departementer vidste, at regeringen først skulle have Folketinget med på en lovændring, før man kunne tvinge alle minkavlere til at aflive deres dyr. 

Hvis nogen embedsmænd vidste det, er det opsigtsvækkende, hvis de ikke har informeret deres ministre om dette væsentlige forbehold. 

Det er i så fald også opsigtsvækkende, at de har sendt ministre i byen med talepapirer, der klart annoncerer, at alle mink skal aflives. Mette Frederiksen (S) talte i sin indledende tale på pressemødet om, hvem der rent praktisk skulle stå for at iværksætte aflivningsplanen. Og Mogens Jensen (S) kaldte det en ”beslutning, regeringen har truffet”. Folketingets rolle blev ikke nævnt med et ord. 

Hvis ingen embedsmænd i hverken departementer eller styrelser på dagen for pressemødet var opmærksomme på, at der var behov for en lovændring for at føre planerne ud i livet, er det mindst ligeså opsigtsvækkende. Ifølge de juraeksperter, som flere medier har talt med, er juraen ret klar: Det krævede lovændring at kunne give alle avlere et påbud om at aflive dyrene.

Vidste embedsværket ved udsendelsen af den skriftlige ordre til minkavlerne, at der ikke var lovhjemmel?
To dage efter pressemødet, fredag 6. november om aftenen, sendte Fødevarestyrelsen på regeringens vegne en mail til landets minkavlere, der klart beordrede alle til hurtigst muligt at aflive deres dyr. Uanset om de var smittede eller ej, og uanset om farmen lå i et smitteområde eller ej.

Det er interessant, om embedsværket i henholdsvis Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriets departement på dette tidspunkt vidste, at der manglede lovgrundlag for at udstikke en sådan ordre.

Igen er det særdeles opsigtsvækkende, hvis embedsfolkene ikke har sikret sig, at de har lovgrundlag for at beordre private virksomhedsejere til at nedlægge deres produktion, før de gør det.

Og hvis embedsfolkene godt vidste, at der manglede lovgrundlag for at udstikke ordren, har de bevidst forbrudt sig mod loven ved at sende ordren ud.

Det vil desuden rejse det afgørende spørgsmål, om de før udsendelsen af ordren informerede deres minister om den manglende lovhjemmel?

Hvornår fik Mogens Jensen at vide, at der ikke var lovhjemmel?
Søndag 8. november sendte fødevareminister Mogens Jensen (S) et brev til Folketingets partier om, at regeringen den efterfølgende tirsdag ønskede at få hastebehandlet et lovforslag. Formålet med lovforslaget var blandt andet at skabe lovgrundlag for at påbyde aflivning af alle mink.

Søndag aften forklarede Mogens Jensen i et skriftligt svar til Altinget og flere andre medier, at ”regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette (at alle mink skal aflives, red.) ud”.

Det står altså klart, at han vidste besked om den manglende lovhjemmel søndag. Spørgsmålet er, om han allerede vidste besked, da ordren blev udstukket fredag?

I så fald har han som minister bevidst forbrudt sig mod loven, og det kan man straffes for efter den almindelige straffelov.

Hvis han ikke vidste det, er det interessant, hvornår han præcist blev gjort opmærksom på problemet, og hvad han og regeringen gjorde for at oplyse den centrale part – minkavlerne – om fejlen.

Hvornår fik Mette Frederiksen det at vide? 
Uanet hvordan sagen ender for Mogens Jensen, vil der også være fokus på statsministeren.

Hun førte ordet på pressemødet, hvor planen om aflivning af alle mink blev annonceret. Hvornår fik hun at vide, at der var problemer med lovgrundlaget for ordren om at aflive alle mink? Og hvordan reagerede hun, da hun fik oplysningen? Det er centrale spørgsmål.

Mette Frederiksen har slået sig op på at være en statsminister, der sætter sig for bordenden, når det gælder sager, der er vigtige for hende og regeringen. Hele håndteringen af coronapandemien er stærkt forbundet med statsministeren. Det er derfor også svært at forestille sig, at hun ikke er blevet orienteret, så snart fødevareministeren er blevet klar over, at der manglede lovgrundlag for den ordre, der var sendt ud.

Hvis Mette Frederiksen blev orienteret søndag, vil hun formentlig blive spurgt, hvordan hun reagerede på den oplysning. Og hvorfor Fødevarestyrelsen først tirsdag har korrigeret beskeden til minkavlerne og gjort det klart, at der ikke er noget påbud om aflivning af dyr for de avlere, der ligger uden for smittezonerne.

Hvad gør de tre støttepartier nu? 
Flere oppositionspolitikere opfordrer allerede nu Mogens Jensen til at gå af, og Liberal Alliance taler om en skandale potentielt større end Tamilsagen. Men det afgørende for regeringen er i sidste ende, hvad støttepartierne siger.

Foreløbig har kritikken være afdæmpet, og især Enhedslisten har skudt tilbage på oppositionen og anklaget den for at være uansvarlig. Fokus skal være på sundheden, har det lydt.

Radikale taler om ”noget rod” og vil vide mere om, hvad der er op og ned. SF foreslår en uvildig undersøgelse.

Svarene på de øverste spørgsmål, om hvem i regeringen der vidste hvad og hvornår, kan i sidste ende lægge presset over på støttepartierne.

Nicole Sander Bertelsen har bidraget til denne artikel

Forrige artikel Frederiksen i spørgetime om mink-sag: Jeg forventede, at fødevareministeren rettede op på fejlen Frederiksen i spørgetime om mink-sag: Jeg forventede, at fødevareministeren rettede op på fejlen Næste artikel Mink-aflivning har grøn sideeffekt: Danmark når EU-mål om luftforurening Mink-aflivning har grøn sideeffekt: Danmark når EU-mål om luftforurening
Slagtermestre: Vi burde være stolte af danske dyrs vilkår

Slagtermestre: Vi burde være stolte af danske dyrs vilkår

DEBAT: Det gælder om at finde balancepunktet mellem dyrevelfærd og produktion, så dyrene har det så godt som muligt, uden det går for meget ud over økonomien. Hvis det tipper for meget til den gode side, vil det gå som i Sverige, skriver Torsten Buhl.